En pilgrimsrejse handler ikke kun om at vandre langt, men også om at se indad undervejs
Man behøver ikke rejse helt til Sydeuropa for at pilgrimsvandre, for kun få timers sejlads fra Nordjylland ligger det svenske svar på Caminoen.
Sporvognen glider gennem Gøteborgs gader, hvor folk går rundt og suger sommersolen til sig. Vi står af på Stigbergstorget, hvor den populære pizzarestaurant Moreno ligger i en gammel art deco-biograf.
En rødhåret kvinde traver raskt mod os og præsenterer sig som Anna Laurin.