Tre eventyrlige billeder at rejse efter

Malerier skal ses i virkeligheden, ikke kun i bøger og på internettet. Her er tre billeder, der alle lyser af rejse- og eventyrlyst – men man skal ikke selv rejse længere end til Skagen, København og Hamburg for at se dem.

Artiklens øverste billede
Foto: SKM

P.S. Krøyer: Sommeraften på Skagen Sønderstrand

Maleriet ”Sommeraften på Skagen Sønderstrand” (1893) af P.S. Krøyer (1851-1909) er reproduceret i en uendelighed; fra en indrammet plakat på en stuevæg i Brovst til et postkort på en opslagstavle i Bayern. Det gør det næsten til kitsch og kliché, men når man først står over for lærredet på 100x150 cm, bliver man suget ind i atmosfæren og aftenlysets umådelige skønhed.

P. S. Krøyer blev født i Stavanger og voksede op i København, hvor han begyndte på Kunstakademiet allerede som 14-årig. I 1877 til 1881 rejste han i Italien, Spanien og Frankrig, og Krøyer kom til Skagen første gang i sommeren 1882.

Billedet kan ses på Skagens Museum takket være den tyske bladkonge Axel Springers enke, der forærede oliemaleriet til museet i 1986, som tak for danskernes indsats for redning af jøderne under krigen.

Foto: Hamburger Kunsthalle

Caspar David Friedrich: Vandreren over tågehavet

Når tyske Caspar David Friedrich (1774-1840) maler ”Vandreren over tågehavet” (1817) med ryggen til, er det ikke for at skjule bjergbestigerens identitet; det er nærmere for at man skal sætte sig i vandrerens sted, at man skal bestige bjerget med ham og med ham se ud over landskabet og tågehavet.

Motivet er sammensat af flere af Friedrichs skitser fra Elbens Sandstensbjerge, der ligger i det sydøstlige Tyskland og det nordvestlige Tjekkiet.

”Vandreren over tågehavet” anses som et mesterværk inden for romantikken. Det måler 95x75 cm og er blandt de vigtigste værker i samlingen på Hamburger Kunsthalle, der ligger tæt på Hamborgs hovedbanegård.

Foto: SMK

Carl Bloch: Fra et romersk osteria

I maleriet ”Fra et romersk osteria” (1866) vil den danske kunstner Carl Bloch (1834-1890), ligesom Friedrich og hans vandrer, invitere betragteren med på rejsen. I Friedrichs bjergscene ser man med vandreren ud over det fjerne landskab, men her – på det romerske osteria – får man følelsen af at bryde andres intimitet. Den mandlige figur i højre side ser ikke ud til at byde afbrydelsen velkommen, mens særligt kvinden i midten ser nysgerrigt og flirtende på den fremmede. Billedet er et øjeblik, et snapshot. Det ser ud som om, at den ubudne gæst er kommet brasende med et kamera og ikke, som Carl Bloch, med staffeli, lærred og oliemaling.

Carl Blochs maleri måler 150x180 cm og kan ses på Statens Museum for Kunst i København.

Osteria-billedet er et såkaldt genrebillede. Lignende osteria-motiver er malet af for eksempel Wilhelm Marstrand, som Bloch var elev af, og Marstrands imponerende værk ”Italiensk osteriscene. Pige, der byder den indtrædende velkommen” (1847) er en del af den faste udstilling på Ny Carlsberg Glyptotek.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.