Nu introduceres Danske Digterruter: en rejse gennem 300 års natursyn

Forfattere og kunstnere har givet os øjne at se og forstå naturen med. Nyt projekt skal gøre bl.a. Blichers, Blixens og Johannes V. Jensens yndlingsruter mere tilgængelige.

Artiklens øverste billede
Bovbjerg Fyr tæt på Lemvig. Her på egnen fik digteren Thøger Larsen inspiration på lange gåture. Foto: Visit Nordvestkysten

Digteren Thøger Larsen (1875-1928) gik ofte lange ture i den smukke natur omkring Lemvig; forbi blide bakker og videre ud på Gjellerodde. Hede, enge, strandvolde og højt til himlen er det flimrende fjordlandskab i det yderste Vestjylland.

Naturiagttagelserne derfra gennemstrømmer frodigt hans digte, hvoraf mange er blevet til kanoniske sange om sommer i Danmark: ”Danmark, nu blunder den lyse nat” med ikoniske strofer som »byger, som går og kommer« samt ”Du danske sommer, jeg elsker dig”.

Men han kiggede også andre steder hen efter inspiration: himmelrummet. Da faren døde tidligt, og midlerne var små, var det svært skuffende ikke at have råd til en uddannelse væk fra Lemvig. Byen, der senere blev kendt som Lidenlund fra den elskelige tegneserie ”Livets gang i Lidenlund”.

I stedet udvidede han sin verden ved at iagttage månen, stjernehimlen og planeterne, når mørket faldt på, og tog grundige noter om f.eks. månens faser. En “opdag-eventyret-på-stedet”-manøvre, som tusindvis af coronanedlukningsramte mennesker det sidste halvandet år sikkert kan nikke genkendende til.

»På et lille stykke jord, blev hans himmel meget stor,« som vennen Helge Rode udtrykte det i en fødselsdagshilsen til Thøger Larsens 50-års fødselsdag. Det uendelige kosmos og Gjelleroddes natur er forenet i den 11 km lange sti, man kan gå i Thøger Larsens univers fra Lemvig Museum.

Stien indgår som en del af det landsdækkende projekt Danske Digterruter, der 18. juni havde premiere på de fleste af de foreløbigt 22 ruter.

Med stor geografisk spredning udforsker turene nogle vidt forskellige landskaber fra hede til fjordland og storby. Inspirationsrum, som har haft stor betydning for markante afdøde danske fortællere fra Steen Steensen Blicher til Tove Ditlevsen og Karen Blixen. Ruterne har undervejs små, korte lydfortællinger med nedslag i forfatterens liv og forbindelsen mellem natur, sted og ord.

I Larsens univers langs Lem Vig og Nissum Bredning går man ud i en dynamisk natur, hvor vand og vind hele tiden med sand og sten bygger nye krumodder op ved den gamle havbugt.

»Thøger Larsen gik selv ofte den tur, for det var derude, hans familie boede. Han var samtidig også utrolig optaget af naturens cykliske kredsløb; hvordan planter blev til muld, som igen blev til planter. En interesse, der afspejles i hans digte,« fortæller Mette Lund Andersen, leder af Lemvig Museum.

De danske digterruter er også en fin anledning til at komme tæt på den danske natur. Foto: Gunhild Riske
Foto: Gunhild Riske

Han var tydeligvis en mand med et cirkulært natursyn, der var på forkant i forhold til datidens fremherskende nytteopfattelse af naturen i Danmark: Naturen skulle udnyttes og underlægges menneskets behov. Går man alle 22 ture i projektet, kommer man også til at gå igennem 300 års skiftende natursyn i Danmark, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen, professor emeritus og projektleder for Danske Digterruter. Natursyn, som i den grad via litteraturen og malerkunsten har påvirket, hvordan vi opfatter, forstår og bevæger os i naturen.

»De har givet os øjne at opleve naturen med,« som han udtrykker det. Fra Brorsons inderlige årstidssalmer i 1700-tallet til Inger Christensens systemiske digte med brug af naturens matematiske mønstre i nutiden.

Blicher rewilder den jyske hede litterært

Naturen i Danmark, som er det mest intensivt opdyrkede land i Europa, bliver for tiden genfortalt som vild, f.eks. i DR’s serie “Vilde vidunderlige Danmark”. Brombærplukning optræder under overskrifter som “Jagten på vild mad”. Rewilding af naturen er på den politiske dagsorden med udsætning af store dyr som europæisk bison.

Men allerede i 1800-tallet var Steen Steensen Blicher i gang med at rewilde den store jyske hede for sit betragtelige københavnske publikum – det toneangivende borgerskab – med sine romaner om hosekræmmeren og mange andre hedeskikkelser. Et Romantikkens natursyn.

»Hans bøger solgte utroligt godt i København, som var landets største by med over 100.000 indbyggere. En europæisk storby. Til sammenligning havde den næststørste by, Odense, 5.800 indbyggere. Borgerskabet opdagede via hans bøger, at der var “vildnis” i Danmark. Et vildnis, som man kan tage ud og fare vild i og dermed komme tæt på sig selv; helt i Romantikkens ånd. På det tidspunkt var naturen for byboen blevet noget, der “lå derude”,« fortæller Nørregaard Frandsen.

De havde alle læst Darwin og vidste, at naturen gik meget længere tilbage end Biblens fortælling.

Blicher, hvis digterrute kan opleves med udgangspunkt i museet på Blicheregnen (museumsilkeborg.dk), beskrev den dengang enorme hede som en næsten magisk ørken, og det gik rent ind. Han udførte også på kongeligt bud en storslået rejse, der blev til bogen ”Vestlig Profil af den Cimbriske Halvø fra Hamborg til Skagen” (1839), som fik både Vadehavet og Vesterhavet til at bruse dramatisk hos læseren hjemme i stuerne.

Blicheregnen, Museum silkeborg. Foto: Danske Digterruter

Nylige udnævnelser af f.eks. Vadehavet til nationalpark i 2010 har atter centreret dramaet og skønheden i den natur til et bredt publikum efter en periode som “glemt” i landets sydvestlige hjørne.

Bygningen af det nye Vadehavscenter i 2017 er en arkitektonisk manifestation af en sammenhængende natur og natursyn på tværs af grænser. Tundrahaven en hilsen til de millioner af trækfugle, som tanker op i Vadehavet på vej til ynglesteder i nordligste, arktiske Norden.

Tøndermarsken. Foto: Gunhild Riske

Fra Romantikkens natursyn med ånden i naturen – menneskets møde med “det vilde” derude og i sig selv – sker der et skifte omkring 1900 med det, Johs. Nørregaard Frandsen kalder de store landskabssange, repræsenteret af Thøger Larsen, Jeppe Aakjær, Johannes V Jensen, Martin Andersen Nexø og mange flere:

»De varetager landskabet på en ny måde. De havde alle læst Darwin og vidste, at naturen gik meget længere tilbage end Biblens fortælling. Ja, millioner af år tilbage. Vi mennesker er også naturen. Omkring 1900-1920 skriver de mange af deres hovedværker. I den periode breder urbaniseringen sig, menneskene har fået en ny rolle, og naturen opfattes af dem mere som en mangelvare,« siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Den uendelige hede, som Steen Steensen Blicher, men også H.C. Andersen havde beskrevet, var siden 1864 skrumpet gevaldigt ind fysisk. Tabet af Sønderjylland havde medført en politik, der over hele landet betød, at moser blev drænet, lavvandede vige inddæmmet, og heden pløjet op for skabe kornmarker og nåletræsplantager.

Jeg er havren, vi er naturen

Digteren Jeppe Aakjær gik forrest med at hylde, hvad han så som den trængte natur; på en gang skrøbelig, truet og vild. Hans natursyn kan man gå på opdagelse i længere mod øst på halvøen Salling ved Limfjorden og Astrup Vig. Her er han og Nanna Aakjærs kunstnerhjem, Jenle, udgangspunkt for en kort gåtur på 1,6 km rundt om den naturskønne ejendom ud til vigen.

Ruten inviterer de besøgende ind i nogle af de store temaer i Jeppe Aakjærs liv (1866-1930) og forfatterskab. Temaer, som synes eviggyldige og lige så aktuelle i dag som dengang: kampen for at bevare naturen, ønsket om et liv med sammenhæng, nødvendigheden af at udfordre og bryde med stramme, snærende konventioner.

Jeppe Aakjær på tur. Foto: Aakjærselskabet / Jenle

At være ét med naturen – at være naturen – udfoldes på en af lytteposterne via digtet “Jeg er havren”. Johs. Nørregaard Frandsen lægger analyse til i lydklippet om personificeringen af havren og bondens kærlighed til naturens mangfoldighed. Et andet sted på ruten fortælles om rugen og rughøsten som metafor for bl.a. længslen efter et sammenhængende liv i digtet ”Naar Rugen skal ind”. Dog ikke en nostalgisk længsel efter gårsdagens liv forsvundet i den begyndende industrialisering.

Sidstnævnte digt er fra hovedværket “Rugens sange” (1906), som havde en svær fødsel. Forløsningen viste sig at være at gå i naturen: Digtenes form og rytme blev fysisk nærmest gået frem ude under åben himmel efter en lang periode med kreativ blokering.

»Jeg stod hver Morgen op med Solen og gik en lang tur ud ad de ensomme Korsveje, der ender i den vilde Alhede. Når jeg kom hjem, var Rytmen bleven til; jeg stamped den op af den frostklingre Grus, der under Vintersolens tunge stråler lignede gyldent Rav.«

Sådan fortæller Jeppe Aakjær selv om sin proces i forordet til ottende udgave af “Rugens sange”. Projektkoordinator Bodil Jacobsen på Jenle, drevet som museum af Aaakjærselskabet, viser et gammelt billede frem af Aakjær solidt plantet i rugmarken foran hjemmet, der dengang var en arbejdende gård.

Jeppe Aakjær. Foto: Arkivfoto

I dag er markerne omlagt til overdrev med græssende galloway-kvæg fra nærliggende gårde. Både ejendom og land ejes af Naturstyrelsen, som også har bidraget til Digterruten med borde og bænke med plancher om digteren rundtomkring på ruten ved flere lytteposter. Feks. ud til vandet med den flotte udsigt over til Himmerland. (Dér finder man i øvrigt endnu en digterrute på Louns halvø med Johannes V. Jensen som omdrejningspunkt).

Her ved Astrup Vig stifter man bekendtskab med Aakjærs digt ”Ole sad på en knold og sang” med strofer som »udflugtslængsler i hjertet sved«.

»Digtet og sangen handler om udlængsel og om længsel i det hele taget. Strandkanten er et oplagt sted at tænke over, hvor man befinder sig i livet. Eller måske hvor det lige var, at man ikke nåede hen i livet,« siger Bodil Jacobsen.

Den muntre melodi på grænsen til det fjollede dækker over en for datiden monumental historie: hyrdedrengen, der lader får være får, tager en svær beslutning og drager ud i verden for at søge en ny tilværelse. Som titusinder af andre danskere, der drog til USA sidst i 1800-tallet. En historie, man kan dykke ned i på museet i Rebild Bakker.

Det hedeområde, som Jeppe Aakjær var med til at få fredet og købt af dansk-amerikanere i kampen for at bevare heden som natur og frirum for sjælen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Frihedstrang og fugle på træk

Længslen og frihedstrangen væk fra samfundets snærende konventioner fylder også rigtig meget i Karen Blixens forfatterskab og liv (1885-1962). Set i det lys er det ikke så mærkeligt, at især trækfuglene optræder symbolsk i mange fortællinger og virkelig talte til hende hjemme på Rungstedlund. Det hjem, hun vendte tilbage til nedbrudt af den afrikanske kaffefarms endeligt og de grundstødte kærlighedsforhold.

Men følelsen af fiasko – som voksen at vende hjem til sin mor som sidste udvej – fik hun langsomt vendt til noget smukt. Hun skrev løs på sine berømte fortællinger, og selve naturen på stedet fik hun til at blomstre over en årrække ud fra det, man i dag vil kalde et princip om biologisk mangfoldighed.

»Som 70-årig begyndte hun at tænke nøje over, hvad der skulle ske med stedet efter hendes død, og her var hun lidt af en pioner med sit natursyn,« fortæller Marie Rubæk Holm, biolog og naturformidler i det, der er Karen Blixens have og skov, i dag kendt som Fuglereservatet.

Blixen mente f.eks. ikke, at der var noget skel mellem hende selv som menneske og resten af naturen. I hendes store radiotale i 1958 udsendt via Danmarks Radio udfolder hun sine fremtidsplaner for haven. Den skal være et åndehul midt i en stor by. En plan, der gør op med samfundets optagethed af, at naturen skal gøre nytte.

»Det er blevet sagt mig, at det var udemokratisk at lade et Areal, stort nok til 300 Rækkehuse ligge hen – som det hedder – til ingen Nytte. Men hvor vil til den tid det store jordløse Folk være, som kun på Fridage kommer uden for Storbyen?«

Et fuglereservat var hendes gave til selvfølgelig fuglene, men også til »det jordløse folk«, og testamentet sikrer, at naturen hele tiden dynamisk skal tilpasses fuglenes behov.

Vadehavet og Sort sol. Foto: Tom Nørgaard

»Fokus på fuglene betyder bl.a., at man i godt 60 år har ladet dødt ved ligge, og der er igen kommet rigtig mange andre arter til gode fra insekter til flagermus og mange andre,« siger Marie Rubæk Holm.

Danske Digterruter på Rungstedlund inviterer via 10 forskellige lytteposter ind i de mange store temaer i Blixens liv ud over naturen: kunst, gastronomi, jagt, køn, identitet og meget mere. Flere af teksterne læses op af skuespilleren Birgitte Hjort Sørensen. På et forholdsvis lille areal kommer man igennem mange forskellige naturtyper fra vildskov til søer, åbne enge med heste og køer og både køkken- og skærehave. Der er gratis adgang til naturen, men entré til museet.

Den livslange interesse for fugle blev grundlagt i Blixens ungdom, hvor hendes far meget usædvanligt for datiden tog hende med på jagt. Undervejs lærte han hende også fuglene at kende. På et tidspunkt på en rejse i Sydafrika mente hun at kunne genkende en nattergals sang fra området i Danmark.

Blixens Rungstedlund. Foto: Danske Digterruter

Fuglene kan godt have en slags “dialekt” knyttet til bestemte geografier. Og det var ganske vist: Senere fandt man ud af, at netop en nattergal fra Sydafrika var blevet ringmærket i Nordsjælland.

Nattergal, gærdesanger, rovfugle og mange andre Afrika-trækkere med sommer og yngletid bl.a i Danmark blev ved med at forbinde hende med Afrika, hvor hun levede i 17 år, og klodens sammenhængende økosystem.

Fremsynet natursyn

Tilbage omkring Lemvig og Lemvig Museum skabte man allerede i 1984 Planetstien til ære for Thøger Larsen, der meget tidligt var opmærksom på universets uendelighed. En del af Digterruten er sammenfaldende med Planetstien, som er en skalamodel af solsystemet 1:1 milliard efter idé af astronom Ole J. Knudsen og billedhugger Claus Navntoft, og som er 24 km lang.

Undervejs kommer man forbi skulpturer af bronze og granit, som illustrerer solen og alle planeterne.

»Himmelrummet og astronomien fyldte rigtig meget i Thøger Larsens liv. Han havde fået lavet en stjernekikkert af kakkelovnsrør fra den lokale blikkenslager og selv bestilt linserne. Så kunne han se ud i “Orions tåger” og iagttage nattehimlen. Han var meget optaget af de store, eksistentielle spørgsmål i livet. Det lille menneskes placering i en meget større verden,« fortæller Mette Lund Andersen.

Lokal natur, kloden og selve himmelrummet: For ham hang det hele sammen, også i digtene. Kikkerten står i hans arbejdsværelse, som allerede i 1932 blev bevaret og flyttet på museum. Hans ansættelse på den lokale landmålers kontor var alligevel til nytte, når han om natten udfærdigede tegninger af stjernernes placering på himlen.

I en tid med klimakrise og øget fokus på rumfart med epokegørende robotlandinger på Mars synes hans udsyn og natursyn dengang for næsten 100 år siden aldeles moderne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.