Peter fra Aarhus vandrede sig igennem nedlukning og stress

Som projektleder i Bygningsstyrelsen er Peter Stig Wærum vant til at tage masser af beslutninger. Hver eneste dag agerer han tovholder, rådgiver og konfliktmægler i en lang række større og mindre byggesager.

Sådan var det om ikke andet indtil begyndelsen af 2021, hvor Peter Stig Wærum efter en lang periode med for mange opgaver blev sygemeldt med stress. Og hvad gør man så?

For Peter Stig Wærums vedkommende endte medicinen med at bestå af en blanding af motion, natur og total distancering fra enhver form for deadline.

Bygningsingeniøren fra Frederiksbjerg planlagde således en utraditionel og temmelig ekstrem omgang terapi. Mens mange andre har et mål om 10.000 daglige skridt for at holde corona-kiloene fra livet, satte Peter Stig Wærum barren noget højere. Han endte med en 36 dage lang vandretur hele vejen ned igennem Jylland. Fra Grenen til grænsen.

Afslapning for hjernen

Turen skulle ikke nødvendigvis have været så lang. Men fordi den ene dag tog den anden, og fordi følelsen blev ved med at være god, fandt han ikke anledning til at stoppe. Lidt a la Forrest Gump, der i filmen fra 1994 løber på tværs af USA flere gange ”for no particular reason”.

I Peter Stig Wærums tilfælde var der imidlertid en meget specifik anledning til vandreturen. Der var således tale om lindrende naturmedicin og den totale modsætning til et arbejdsliv i overhalingsbanen.

»Det værste, man kan gøre ved stress, er at trække stikket og lægge sig i fosterstilling hjemme i lejligheden. Man skal ud at bevæge sig og i kontakt med naturen. Det er i hvert fald det, der virker på mig. Det er nok det tætteste, jeg kommer på en meditativ tilstand og under alle omstændigheder en måde at kunne give slip på alting, fordi hjernen får lov til at slappe af. Det handler om at holde sig i gang uden at have noget at forholde sig til – eller kun meget lidt i hvert fald,« siger Peter Stig Wærum.

»For nylig kørte jeg ned til Vadehavet for at se sort sol. Da jeg skulle hjem derfra, var klokken omkring 21, og jeg magtede næsten ikke at køre to timer i bil for at komme hjem. Det sjove er, at jeg overhovedet ikke tænkte på tiden, mens jeg vandrede ned ad Vestkysten, selv om jeg gik 7-8 timer hver dag. Jeg tror, det handler om, at vores hjerner er skabt til at opleve ting med fem kilometer i timen. Det har i hvert fald en ekstremt behagelig og meget lindrende effekt på mig,« siger han.

Sne og 12 minusgrader

Undervejs i den 36 dage lange vandretur tilbagelagde Peter Stig Wærum et sted mellem 700 og 800 kilometer inklusiv diverse afstikkere.

Projektet fandt sted i februar og marts i år, hvilket betød meget omskifteligt vejr med blandt andet sne, stærk blæst og helt ned til 12 minusgrader.

Peter Stig Wærum havde tilmed besluttet sig for en rute, der bød på ren kystvandring, hvilket ikke ligefrem gjorde forholdene lettere. Men den del var der en naturlig forklaring på.

»Havet har altid haft en meget beroligende og dragende effekt på mig. Jeg slapper fuldstændig af og mister nogle gange helt fornemmelsen af tid og sted, når jeg går langs vandet. Det handler på en eller anden måde om horisonten og uendeligheden. At kunne se ud over havet giver mig en meget stor ro og følelsen af at være en del af noget større. Derfor var jeg heller aldrig i tvivl om, at jeg gerne ville opleve hele den jyske vestkyst på den måde. Det er hårdt at gå i sand, og jeg kom ud på mange omveje på grund af oversvømmelser, jordskred og andre udfordringer, men det vigtigste var egentlig at holde fødderne tørre. Så kan man klare det meste,« fortæller han.

Peter Stig Wærum besluttede også at gå alene, hvilket skabte masser af tid til refleksion, men ganske paradoksalt også en uventet god anledning til at møde andre mennesker.

»Der er enormt stor forskel på at vandre alene og sammen med andre. Det er på mange måder to vidt forskellige discipliner. Jeg mødte så mange åbne og skønne mennesker undervejs, og det var aldrig sket på samme måde, hvis jeg havde gået sammen med nogen. Når man går alene, er folk mere tilbøjelige til at spørge, hvor man er på vej hen, eller om man har brug for hjælp. Går man to personer sammen, sker det meget sjældnere, fordi man på en måde signalerer, at man har sit eget lille lukkede selskab,« siger han.

Vandretur med vennernes sikkerhedsnet

Selv om Peter Stig Wærum altså gik langs hele den jyske vestkyst i sit eget selskab, oplevede han ikke desto mindre stor og uventet støtte fra sit netværk.

Hans venner og bekendte kendte ikke til baggrunden for hans vandretur, men da han efter få dage skrev en lang og ærlig opdatering på Facebook, strømmede det ind med varme reaktioner.

Vel at mærke ikke kun de virtuelle af slagsen, men i høj grad også på selve ruten, hvor både venner og venners venner rakte ud og tilbød deres hjælp.

»Jeg vågnede en morgen i Tårnby Klitplantage efter en snestorm, hvor der var faldet 15-20 centimeter sne. Det var et rent Narnia-landskab. Så smukt. Der var der en ven, som kørte ud til mig med morgenmad og frugt. Han tog også mit våde tøj med hjem og tørrede i en tørretumbler for at komme tilbage igen senere på dagen. Det var meget specielt og enormt rørende at mærke sådan en opbakning,« fortæller Peter Stig Wærum.

»I et enkelt tilfælde overnattede jeg i et hus, som tilhører et par, jeg ikke selv kender, men som kender en af mine venner. De kom med frokost og aftensmad og tilbød mig en seng. Jeg fik virkelig følelsen af, at mine venner spændte et sikkerhedsnet ud under mig på et tidspunkt, hvor jeg havde allermest brug for deres støtte,« tilføjer Peter Stig Wærum.

En ny måde at opleve sit land

Opbakningen til trods lægger han ikke skjul på, at turen var hård. Til tider benhård. Frostgrader og snedækkede strande skaber flotte billeder, men er også særdeles hård kost på en lang vandretur.

Peter Stig Wærum blev endda yderligere udfordret af et uheld på tredjedagen, hvor han gled på et isslag og slog sig voldsomt.

Efter et opkald til vagtlægen kunne han konstatere, at et ribben var brækket, men at der ikke var nogen egentlig behandling at gennemgå. Han gik derfor blot videre og glemte efter eget udsagn smerterne med tiden.

De hårde forhold til trods hæfter bygningsingeniøren sig ikke desto mindre ved, at turen gav ham en helt ny og ekstremt positiv oplevelse af sit land.

»Jeg havde en fornemmelse af landskabet på forhånd, men jeg kendte så absolut ikke hele Vestkysten. Til min store overraskelse var min oplevelse, at Jylland er fuld af afsindigt smukke områder, som på ingen måde er kendte turismedestinationer. For eksempel Lønstrup og det store bunkerområde nord for Løkken. Flere steder langs Vestkysten er der også et helt fantastisk fugleliv og i det hele taget rigtig mange perler, som er ganske uopdagede,« siger han.

Gevinsten ved ikke at have en deadline

Peter Stig Wærum er i skrivende stund fortsat sygemeldt fra sit job i Bygningsstyrelsen. Han beskriver sin lange vandretur som en helende oplevelse for livet, men også som en del af en proces, hvor han endnu ikke er kommet endeligt op til overfladen.

Den mentale heling tilskriver han i særlig grad, at han i en periode opererede helt uden sine sædvanlige mange gøremål og deadlines.

»Jeg gik fra i en lang periode at have sovet 3-4 timer om natten til pludselig at gå i seng med solen og stå op med solen. Når jeg sov, var jeg helt væk i 7-8 timer. Det alene gør en stor forskel i forhold til stress og velvære. Reelt skulle jeg ikke forholde mig til andet end at bevæge mig, spise og pakke min camp sammen. Jeg havde ingenting at være stresset over, og der var ingenting til at forstyrre mig. Om jeg nåede til grænsen eller ej, var heller ikke vigtigt. Det handlede meget mere om rejsen end om at nå et bestemt mål. Det er der helt sikkert noget livslæring i,« siger Peter Stig Wærum.

Ikke engang en bog fik han læst undervejs. Han havde ellers medbragt en, men fik den aldrig åbnet. Til gengæld fik han blod på tanden i forhold til nye fremtidige eventyr i den danske natur.

Kort efter mødet med Jyllands-Posten drog han således afsted på en ny vandretur i og omkring Nationalpark Thy. Det skete som en konsekvens af, at der var områder, som han ikke fik oplevet tilstrækkeligt under sin lange vintervandring.

Derfor påtænker Peter Stig Wærum at gennemføre en række opfølgende vandreture i de kommende måneder og år.