Litteraturprofessor betragter Danmark gennem en bilrude

Gennem kulturhistoriske nedslag undersøger Martin Zerlang i en ny bog, hvordan bilen har skrevet sig ind i samfundet, i landskabet, i bylivet, i familierne, i forholdet mellem kønnene og generationerne, i arkitekturen, kunsten, litteraturen, popmusikken og filmen. Her bringer vi et uddrag om bogens behandling af camping.

Artiklens øverste billede
På Bellahøj i København kunne fritidsfolket besigtige det nyeste inden for camping. Her i 1973. Foto: Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

I 1950’erne og et stykke op i 1960’erne var personbilen først og fremmest et redskab til udflugter og ture. Den lokale købmand havde stadig buddrenge, der cyklede ud med varer. Man havde lægebiler og postbiler, og bagere, slagtere, ostehandlere, mælkemænd, fiskehandlere havde varebiler.

Man havde måske endog margarinebiler, som den Martin A. Hansen mindes fra sin barndoms Stevns, den navnkundige, palmeduftende, gule margarinebil, som drengene hilste med hyldestskrålet: »Ma-grin-biii!« Med jævne mellemrum rullede disse biler ind i de små samfund med deres varer.

Så da de første personbiler kom ind i småbyerne – og i de større byer – var bilen til søndagsture til skov og strand. Med et campingbord i bagsmækken kørte man ud til en rasteplads for at nyde den medbragte madkurv i det grønne.

Under besættelsen måtte de voksne opklodse deres biler, men børnene kørte i sæbekassebiler som aldrig før. Foto: Erik Petersen/Ritzau Scanpix

Til den mere udvidede udflugt var bagsmækken ikke nok. Her åbnede campingvognen for nye muligheder. Allerede i 1920’erne var man begyndt at få øje for campinglivets glæder, med Hundige Strand Familiecamping som en af de første campingpladser, organiseret i Lejrklubben Danmark, der senere blev til Dansk Camping Union.

Den 9. februar 1937 kunne Politiken fortælle, at »En Million Amerikanere bor i deres ”Biler”«, at borgerskabet med andre ord også var begyndt at vagabondere, men altså med en ”Trailer”, dvs. »en Bivogn paa Gummihjul, der kan kobles til en almindelig Bil«.

Politikens Kamperingsvogn. Foto: Holger Damgaard/Ritzau Scanpix

Samme år udstillede Politiken på Forum en dansk ”Kamperingsvogn”, gengivet som foto 15. april 1937, og avisen sørgede for landsdækkende reklame ved at lade forfatterinden Estrid Ott drage på ferietur med sine børn Danmark rundt – og allerede til efterårets bogsæson omsætte den muntre færd i børnebogen ”Børnene i det rullende Sommerhus” (1937).

Som hun oplevede det, var ”Kamperingsvogne” mere moderne end en funkislejlighed, samtidig med at de tilfredsstillede den indre ”Zigeuner”.

Ferieloven 1938 åbnede muligheder for campingliv i større skala, men verdenskrigen kom i vejen, og man skal frem til 1950’erne, før man så de første campingvogne på vejene, og før de første campingpladser blev åbnet.

Herefter gik det til gengæld hurtigt. Camping tilbød den perfekte kombination af frihed og fællesskab. I lejren kunne man nyde at være sig selv sammen med andre. I 1956 var der stor campingudstilling på Bellahøj, ovenikøbet med de nyopførte højhuse i Bellahøj som hypermoderne baggrund, det hele foreviget på et par kortfilm i Dansk Filmcentral.

I 1950'erne var en frokost i det grønne ensbetydend emed en frokost i vejkanten tæt på bilen. Foto: Walther Månsson/Ritzau Scanpix

I voksenlitteraturen var Lise Nørgaard den første, der skildrede det frie campingliv, men i børnelitteraturen var der flere, som kunne se, at her var der stof til gode historier.

Samme år udkom Campingbogen ”Turen går med telt”, og her blev det understreget, at bilen var lige så vigtig som teltet: »Bilen muliggjorde også, at hele familien kunne rejse samlet, og at de små kunne følge med, således at moderen i familien også kunne komme med. En campingferie blev derfor i vid udstrækning den feriemåde, der kom til at erstatte pensionat eller hotel eller anden hidtil anvendt feriemåde.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Man udviklede en metode til at spænde campingvogne fast bag bilen, og allerede i 1960 var man nået op på 1850 campingvogne, heraf en del danskproducerede.

I voksenlitteraturen var Lise Nørgaard den første, der skildrede det frie campingliv, men i børnelitteraturen var der flere, som kunne se, at her var der stof til gode historier. Estrid Ott blev i 1950’erne fulgt op af Knud Meister og Carlo Andersen med deres populære Jan-bøger og Puk-bøger.

I 1950'erne bliver det en fastslået kendsgerning, at drenge leger med biler og piger med dukker. Foto: Børge Lassen/Ritzau Scanpix

Under pseudonymet Lisbeth Werner skrev Knud Meister i ”Puk på en prik” (1959) om mødet mellem Puk og pigen Pim, og et replikskifte mellem de to piger røber også, at campingvognen associerede til romantiske forestillinger om frihed:

»Hvor bor du henne,« spurgte Puk.

Pim slog med hovedet.

»Et par veje herfra,« svarede hun.

»Vi har fået lov at bo der nogen tid, men jeg ved ikke nøjagtig hvor længe.«

»Bor I i hus, eller har I en lejlighed?«

»Ork nej,« svarede Pim og lo højt. »Vi bor da i en campingvogn. Jeg kan slet ikke huske, hvornår vi sidst boede i en lejlighed.«

Hvis campingferien havde særlig appel til det kunstneriske temperament, så var landet fuldt af kunstnere. I løbet af 1960’erne voksede antallet af camperende familier eksplosivt, fra knap 2000 til 40.000.

Men den historie er en del af et kapitel, der handler om det helt store gennembrud for bilkulturen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.