Fortsæt til indhold
Indland

Stress kan være årsag til barnløshed

Barnløshed er i dag et problem for mange par, både blandt unge og lidt ældre. I de flestes bekendtskabskreds findes et eller flere par, som stædigt prøver at få et barn, uden at det vil lykkes. Der findes et utal af erkendte organiske årsager til barnløshed, og de kan være mere eller mindre vanskelige at behandle. Nye forskningsresultater tyder på, at for nogle kan stressreduktion muligvis være en løsning på problemet. I visse tilfælde kan stress nemlig meget vel være en af grundene til, at graviditet mislykkes. Mangel på progesteron

Af LONE FRANK

For ca. 10 pct. af alle kvinder med kroniske fertilitetsproblemer er årsagen, at kroppens niveau af hormonet progesteron er for lavt. Den lave hormonkoncentration bevirker, at livmoderens slimhinde ikke kan forberedes til en graviditet, som den skal. Selv om befrugtningen i første omgang lykkes, er der umuligt for fostret at opnå implantation i livmoderslimhinden,…