Ny generation PC på vej
Forbrugerne stilles over for et svært valg, hvis der skal købes ny PC før jul. For der er en helt ny generation multimedie-PC på vej. Men den er her først til foråret Inden for PC-branchen er der et spøgefuldt svar på spørgsmålet: Hvornår er det bedste tidspunkt at købe en PC? Svaret lyder altid: Om et halvt år. For så er alt blevet både bedre og billigere. Og selvfølgelig kan man ikke følge rådet, får så får man aldrig nogensinde købt sin PC. Men nu er der en ny generation PC på vej som måske alligevel er værd at vente på. I hvert fald, hvis man i forvejen har en PC, der således blot skal holde ud et halvt år mere. Ny processor
Den nye multimedie-PC får en processor fra Intel, der hedder MMX. Det er en ny teknologi, som man indbygger i de nuværende Pentium-processorer. Og med MMX-udvidelsen, kan visse processor-tunge opgaver i multimedie-programmer og spil afvikles op til 400 gange hurtigere end i dag.
Fordi det blot er en udvidelse i de allerede eksisterende processorer, regner…