*

Politik

Folkets stemme skal kunne afgøre lokale sager

Regeringen vil gøre det muligt at holde bindende folkeafstemninger ude i kommunerne. Det skal give borgerne mere indflydelse på lokale beslutninger.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i samtale under Folketingets åbning første tirsdag i oktober. Foto: Stine Bidstrup

Skal der bygges en letbane gennem byen?

Skal det nye bibliotek tegnes af den ene eller den anden arkitekt?

Og skal alle plejehjem i kommunen have egne køkkener, så de ældre kan få frisklavet mad?

Den slags spørgsmål kan fremover blive afgjort af de lokale borgere ved små kommunale folkeafstemninger ude i landet. Med et kommende lovforslag vil regeringen nemlig give mulighed for, at et flertal i kommunalbestyrelsen kan udskrive bindende folkeafstemninger om kommunale anliggender.

Borgerne skriger på mere medindflydelse, så jeg håber, at kommunerne vil tage det her forslag til sig.
Alex Ahrendtsen (DF)
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) vil præsentere det færdige forslag sidst i februar næste år, fremgår det af regeringens lovprogram, som blev offentliggjort tirsdag.

Måling: V står til skidt kommunalvalg

For Dansk Folkeparti, som stod bag et lignende forslag i marts, er regeringens planer en sejr, siger kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF).

»Borgerne skriger på mere medindflydelse, så jeg håber, at kommunerne vil tage det her forslag til sig og bløde lidt op og inddrage borgerne mere i store, væsentlige beslutninger i deres kommune,« siger Ahrendtsen, som var arkitekten bad DF's oprindelige forslag.

Inspirationen hentede han i Schweiz og Nordtyskland, hvor man har gode erfaringer med at lade borgerne afgøre lokale spørgsmål ved kommunale folkeafstemninger. Ordningen skal ses som et supplement til det repræsentative demokrati, og ikke som en erstatning, forklarer Alex Ahrendtsen, som tror på, at folkeafstemningerne kan være med til at danne og uddanne borgerne, fordi de bliver "tvunget" til at sætte sig ind i de sager, de skal stemme om.

Venstre og Socialdemokratiet afviser forslag om lokale folkeafstemninger

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole tror dog ikke på nogen revolution af nærdemokratiet. Som reglerne er i dag, kan en kommunalbestyrelse allerede udskrive en folkeafstemning om et kommunalt spørgsmål – dog kun vejledende – men denne mulighed bliver meget sjældent brugt. Eksempelvis har der stort set ikke været kommunale folkeafstemninger siden den store kommunalreform i 2007, hvor en række kommuner spurgte deres borgere til råds om nye navne og kommunegrænser.

Alternativet har lokale kandidater i 82 kommuner

Det nye ved regeringens forslag er, at kommunalpolitikerne fremover forpligter sig til at følge resultatet af afstemningen.

»Men det kommer der næppe særligt mange folkeafstemninger. Det er svært at forestille sig, at et byråd vil lægge et spørgsmål ud til afstemning, hvis der på forhånd er udsigt til at blive stemt ned. Så vil man formentlig ikke gennemføre afstemningen,« siger Roger Buch og forudser, at forslaget reelt kan føre til overflødige afstemninger:

»Man kan ende med at få nogle ret rituelle folkeafstemninger, hvor flertallet i kommunalbestyrelsen på forhånd regner med at få ret,« siger forskningschefen.

Alex Ahrendtsen erkender, at der nok er brug for en holdningsændring ude i byrådene, hvis de kommunale folkeafstemninger for alvor skal blive en succes.

»Det kommer til at tage tid at ændre, fordi mange politikere er vant til, at der er dem, der træffer beslutningerne, når først de er valgt, men jeg vil opfordre dem til at afprøve det,« siger DF’eren, som selv er medlem af Odense byråd.

Stod det til ham skulle borgernes medindflydelse derfor styrkes endnu mere, end regeringen lægger op til. For eksempel skulle lokale kræfter kunne tvinge folkeafstemninger igennem uden nødvendigvis at have opbakning fra flertallet af kommunalpolitikerne – eksempelvis ved at indsamle underskrifter fra ti procent af de stemmeberettigede i kommunen.

Den tanke har regeringen indtil videre afvist.

Det har ikke været muligt at få Simon Emil Ammitzbøll til at uddybe tankerne bag forslaget, men han har tidligere – på regeringens vegne – udtrykt stor sympati for at øge borgerinddragelsen og styrke det lokale demokrati. Og det er netop dét, der er formålet med de kommunale folkeafstemninger.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her