Fakta: Sådan tildeles dansk statsborgerskab
DF stemmer højst overraskende imod et lovforslag, der skal tildele 2139 personer statsborgerskab.
Dansk Folkeparti har fredag direkte fra Folketingets talerstol opsagt den aftale om, hvad der skal til for at få dansk statsborgerskab, som partiet selv var med til at indgå i 2015.
Partiet vil stemme imod at give statsborgerskab til de 2139 personer, der ellers opfylder kriterierne - og derfor er oplistet med navns nævnelse i et lovforslag, der førstebehandles fredag.
Her kan du læse mere om, hvordan man får statsborgerskab i Danmark.
* En udlænding kan kun blive statsborger i Danmark ved lov. Det vil sige, at der skal være i flertal i Folketinget, for at den konkrete person kan få statsborgerskab eller indfødsret, som det også kaldes.
* Dansk statsborgerskab er blandt andet en forudsætning for, at man kan få udstedt dansk pas og stemme ved folketingsvalg.
* I 2015 blev Venstre, Socialdemokratiet, DF, Liberal Alliance og Konservative enige om en stribe retningslinjer for, hvornår man kan komme med på lovforslaget om indfødsret, der fremsættes to gange årligt.
* Aftalen strammede betingelserne for statsborgerskab på en række punkter. Og det blev sværere at få dispensation.
* Det er blandt andet en betingelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning.
* Ansøgeren skal også love at respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.
* Før man kan få statsborgerskab, skal man have opholdt sig lovligt i Danmark i en årrække. For nogle grupper op til ni år.
* Man må heller ikke have begået kriminalitet eller have forfalden gæld til det offentlige.
* Man skal også være selvforsørgende.
Kilder: Lovforslag L189, nyidanmark.dk, aftaleteksten.