Børn får højere karakterer i 9. klasse, hvis de udskyder skolestarten

Det kan tydeligt aflæses i karakterbogen efter 9. klasse, hvis eleverne har fået et ekstra års modning, inden de begyndte i skole.

Det viser en ny analyse fra tænketanken Kraka, der har sammenlignet afgangskaraktererne fra skoleelever, der var henholdsvis seks og syv år gamle, da de begyndte i skole.

Undersøgelsen viser, at drenge i gennemsnit får 0,2 karakterpoint højere i dansk og 0,3 karakterpoint højere i matematik, hvis de begynder et år senere i skole. For pigernes vedkommende er forskellen endnu større. Her er karaktergennemsnittet ca 0,5 karakterpoint højere i begge fag, hvis de først begynder i skole i syvårsalderen.

»Det er ret store forskelle,« siger Kristine Vasiljeva, ledende økonom i Kraka og hovedforfatter til analysen.

Hovedforklaringen er dog ganske simpel:

»Når børnene starter senere i skole, er de også ældre og derfor måske mere modne, når de tager afgangsprøven. Det er nok den vigtigste forklaring, men der kan være andre mekanismer, som også spiller ind,« siger hun.

Resultaterne flugter med tidligere udenlandske undersøgelser.

Kraka har også undersøgt, hvad senere skolestart betyder for indvandrere og efterkommere. Her er konklusionerne mindre sikre end for elever med dansk oprindelse, men resultaterne tyder på, at indvandrerdrenge ikke får samme karaktermæssige gevinst ud af at udskyde skolestarten. Det kan være udtryk for, at der er brug for mere fokus på netop indvandrerdrenges udvikling allerede i børnehavetiden, mener Kristine Vasiljeva.

»Det kan være et tegn på, at deres forældre ikke er lige så gode til at udvikle børnene, før de er begyndt i skolen, men der kan også være andre forklaringer « siger hun.

Tidligere kunne forældre selv bestemme, om deres barn skulle vente et år med at begynde i skole, men i 2009 blev loven ændret, så det i dag er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutningen. SF foreslår – som omtalt i Jyllands-Posten mandag – at det igen skal være op til forældrene, men undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at der er »god balance« i den nuværende lovgivning, hvor der kræves en særskilt beslutning baseret på en faglig vurdering.

Det ville da også få nogle betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis alle udskød skolestarten: Børnene skal eksempelvis gå længere tid i dagtilbud, og i sidste ende kommer de et år senere ud på arbejdsmarkedet. Desuden viste en undersøgelse fra Rockwool Fonden fra 2015, at senere skolestart ikke har nogen effekt i forhold til, hvilket uddannelsesniveau, man ender med at opnå.

Seniorforsker Rasmus Landersø, som stod bag undersøgelsen, fremhæver, at det kan give nogle familier et pusterum at udskyde skolestarten, men:

»Højere karakterer som følge af senere skolestart afspejler ikke, at elevernes akademiske niveau er højere. De er bare et år ældre, når de tager afgangseksamen, og ældre børn klarer sig i gennemsnit bare bedre i tests end yngre,« siger han. Derfor skal man også være påpasselig med at se senere skolestart som et betydeligt løft af børns udviklingsmuligheder. Hvis målet er at forbedre børns egentlige færdigheder og ikke kun deres karakterer, er senere skolestart et dyrt og ikke særlig effektivt redskab,« siger han.