Advokat anmelder hele Folketinget for hæleri efter køb af dokumenter fra Panama Papers

Skats køb af dokumenter fra Panama Papers vil være et klokkeklart brud på straffeloven. Sådan lyder det fra advokat Poul Gudberg, som har anmeldt regeringen og Folketinget til Københavns Politi.

Folketinget og regeringen er onsdag aften blevet meldt til politiet, efter det tirsdag kom frem, at Skat køber sig adgang til en del af Panama Papers for et encifret millionbeløb.

Manden bag anmeldelsen er advokat Poul Gudberg, der har mere end 40 års erfaring som forsvarer og med møderet for Højesteret. Han ser købet, som et klart brud på hæleriparagraffen i straffeloven.

Advokat Poul Gudberg mener at det er en overtrædelse af straffeloven at købe dele af de omstridte Panama Papers. Foto: Privatfoto

»Det er stjålne oplysninger, som de nu vil betale en frygtelig masse penge for. Det er ufatteligt i mine øjne. Hvis det var dig eller mig, der havde gjort det her, så var vi kommet i spjældet,« siger Poul Gudberg om begrundelsen for anmeldelsen, som han onsdag aften indgav til Københavns Politi.

Tirsdag kom det frem, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) og skatteudvalget har godkendt, at Skat kan købe sig adgang til den del af Panama Papers, som berører danskere og Danmark for et ukendt encifret millionbeløb.

Sælger, der er en anonym kilde, har tilbudt Skat at købe oplysninger om i alt 320 sager med relation til Danmark. Skatteudvalget og skatteministeren håber, at oplysningerne kan resultere i, at nogle af de skjulte skattepenge fra Panama ender i statskassen.

Poul Gudberg mener dog, at der er tale om en klar lovovertrædelse fra den danske stats side.

»De støtter en kriminel handling. De dokumenter er tilvejebragt ulovligt. Det er helt utilstedeligt. Vi kan ikke have et Folketing eller en regering, der beslutter at begå en overtrædelse af straffeloven. Hvor er vores folkestyre på vej hen?« spørger Poul Gudberg.

Københavns Politi skal nu efterforske sagen, som enhver anden, og så vil det vise sig, om der er begået noget kriminelt. Poul Gudberg er ikke i tvivl. 

»I min opfattelse er der slet ingen diskussion om, at de bryder hæleriparagraffen ved at købe disse dokumenter. Hvis det kan diskuteres, så er det noget, som politiet og anklagemyndigheden skal undersøge,« siger Poul Gudberg, der mener, at skatteministeren og Folketinget undskylder sig med, at der er penge at hente ved at gøre det.

»Det er som om, at man fra Folketingets og regeringens side siger, at hvis der er penge nok i den anden ende, så legitimerer det handlingen. Men de aner ikke, om der penge at hente,« siger Poul Gudberg, der har anmeldt hele Folketinget og regeringen. 

»Alle der har været involveret i denne beslutning har ansvaret. Det siger foreningsloven,« siger han, og forventer, at der på et tidspunkt vil falde dom i sagen. 

»Jeg håber, at de bliver dømt. Hvis ikke det sker, så forstår jeg ikke noget af det system, som jeg har været en del af i over 40 år, for der er ingen forskel på at købe stjålne møbler eller stjålet tøj og så det, som Folketinget nu har besluttet,« siger Poul Gudberg.

Tidligere onsdag udtalte skatteretsprofessor ved Aarhus Universitet Jan Pedersen til Jyllands-Posten, at hvis oplysningerne, som Skat har købt, er tilvejebragt på ulovlig vis, så kan der være tale om hæleri.

»Vi må formode, at Skat har tjekket, om dette er strafbart eller ej. Og noget kunne tyde på, at Skat ikke mener, at det er ulovligt. Men vi har hæleribestemmelsen, der siger, at hvis man aftager varer eller ydelser, der stammer fra en strafbar handling, så er man hæler, og det er strafbart i sig selv,« sagde Jan Pedersen tidligere onsdag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.