DF: Udlændinge skal selv betale for at få en tolk med sig til lægen

Dansk Folkeparti vil indføre brugerbetaling på tolkning for udlændinge. Hos Liberal Alliance kan man »klart se muligheder i forslaget«.

Artiklens øverste billede
»Der er noget rent principielt i, at man selv står for at afholde den del af regningen, der går på, at man, fordi man ikke kan tale godt nok dansk, har brug for tolk,« siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Udlændinge skal i fremtiden betale af egen lomme, hvis de får brug for en tolk i mødet med offentlige instanser.

Sådan lyder et forslag fra Dansk Folkeparti, der vil indføre brugerbetaling på udlændinges brug af tolk under møder med bl.a. læge, sagsbehandler eller politi.

Ifølge forvaltningsloven har de offentlige myndigheder i dag pligt til at gøre sig forståelige over for modtageren, ligesom Damark har tiltrådt flere konventioner, der forpligter danske myndigheder til at stille tolkebistand til rådighed. Derfor har udlændinge, der ikke mestrer det danske sprog, i en række tilfælde mulighed for at få tildelt tolkebistand. Det gælder f.eks. i straffesager samt ved samtaler hos den kommunale sagsbehandler, hos lægen og på hospitalet. Samtidig har asylsøgere, der afhøres af politiet, ret til at få betalt en tolk.

Vi er åbne for at have brugerbetaling på tolkeydelser i nogle sammenhænge, men der er også faldgruber og områder, hvor jeg har stærke reservationer.

Christina Egelund (LA), , udlændingeordfører

Ifølge DF skal en udlænding, så snart vedkommende har opnået opholdstilladelse i Danmark, selv betale for tolkning. Og kan man ikke det, skal udgifterne i stedet trækkes fra integrationsydelsen, foreslår partiet.

LA ser muligheder

»Man må forvente, at udgifterne til tolkning vil stige i de kommende år, i og med at der er kommet så mange flygtninge og indvandrere til Danmark, og i og med at vi stadigvæk har mange i Danmark, der er dårligt integreret,« siger Martin Henriksen, udlændingeorfører for DF, og fortsætter:

»Der er noget rent principielt i, at når man under de forudsætninger, der gør sige gældende i dag, får adgang til vores velfærdssamfund, må man også selv stå for at afholde den del af regningen, der går på, at man, fordi man ikke kan tale godt nok dansk, har brug for tolk.«

Martin Henriksen håber således også, at forslaget kan give udlændingene et ekstra incitament til at lære det danske sprog. Han tilkendegiver dog samtidig, at forslaget har en slagside.

»Man kan argumentere for, at der er nogle, der vil være tilbageholdende med at møde op på kommunen eller andre steder i det offentlige, fordi der er brugerbetaling. Men der er jo fordele og ulemper ved alt her i livet,« siger han.

Hos Liberal Alliance er man »åben for idéen«:

»Jeg kan klart se nogle muligheder i forslaget, og vi er åbne for at have brugerbetaling på tolkeydelser i nogle sammenhænge, men der er også faldgruber og områder, hvor jeg har stærke reservationer, og det er, når det kommer til retssystemet,« siger udlændingeordfører Christina Egelund og fortsætter:

»Hvis man f.eks. forestiller sig en udenlandsk kvinde, som er blevet voldtaget og skal afgive forklaring til politiet. Det skal man kunne gøre, også selv om man ikke har råd til at købe sig til bistand.«

V og S imod

Christina Egelund er »slet ikke« bekymret for, at brugerbetalingen vil medføre, at udlændinge holder sig fra at besøge lægen eller mødes med en sagsbehandler.

Samtidig tror hun, at tiltaget »absolut« kan udgøre et incitament til at lære det danske sprog.

Den præmis køber Venstre dog ikke.

»Vi gør alt, hvad vi kan for, at de, der er i landet, skal lære dansk, men der er mange andre tiltag, som udgør et bedre incitament, og som er langt mere hensigtsmæssige, end at tvinge folk til ikke at kunne tale med deres sagsbehandler eller gå til lægen, fordi man fratager dem de tolkemuligheder, der er i dag,« siger udlændingeordfører Marcus Knuth.

Alligevel vil han ikke udelukke, at partiet vil se på området og på mulighederne.

»Vi vil ikke afvise, at vi kan se på reglerne på et tidspunkt, men det format, som Martin Henriksen kommer med her med defacto brugerbetaling, der kan føre til, at en enlig, udenlandsk kvinde med et sygt barn ikke kan besøge lægen, fordi hun ikke har råd til en tolk, det afviser vi,« siger han.

Også Socialdemokraterne er imod at indføre brugerbetaling på tolkebistand.

»Det bør være en grundlæggende ret i Danmark, at du forstår, hvad der foregår og bliver sagt, når du mødes med det offentlige eller er til læge, og derfor er det jo helt centralt, at man har mulighed for at få oversat nogle ting,« siger fungerende politisk ordfører Ane Halsboe-Jørgensen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.