Forskere om nye højrefløjspartier: Der er en mulighed for opstillings-succes

Udfordringen for de nye partier ligger i at gøre hele den politiske pakke, ikke kun udlændingepolitikken, spiselig for vælgerne.

Artiklens øverste billede
Lederen af Danskernes parti Daniel Carlsen holdt sidste år pressemøde sammen med Gyldent Daggrys medlem af EU-Parlamentet, Georgios Epitideios på Folkemødet på Bornholm. Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto

Nye Borgerlige, Danskernes Parti og Dansk Samling er alle partier, som med en meget stram udlændingepolitik i hånden for tiden forsøger at samle nok vælgererklæringer til at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

I Danmark kan en borger kun afgive sin vælgererklæring til ét parti, som forsøger at blive opstillingsberettiget. Det vil sige, at den samme borger ikke kan skrive under for både Nye Borgerlige og Danskernes Parti, og det skaber en konkurrence om, hvem der får samlet underskrifterne sammen fra DF-segmentet, som det ser ud til, at alle partierne kæmper om.

Ifølge professor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet kan det være en god strategi at profilere sig på en særlig mærkesag som eksempelvis udlændingepolitikken.

»Der har jo været nogle forskellige målinger (bl.a. denne måling fra 2015, som Wilke foretog for Jyllands-Posten, red.), der har indikeret, at der er vælgere at hente på den yderste højrefløj. Alle tre partier er meget fokuseret på udlændingespørgsmålet, og da vil det typisk være DF's vælgere, man appellerer til. Altså vælgere, som synes, at DF's udlændingepolitik ikke er stram nok,« siger Rune Stubager.

Men en særdeles stram kurs over for flygtninge og indvandrere alene kan ikke bære et parti hele vejen til Folketinget, mener han.

Det med en meget stram udlændingepolitik og en meget grøn miljøpolitik plejer ikke at gå hånd i hånd.

Rune Stubager, professor

Det kan bl.a. være tilfældet for Danskernes Parti, som på miljøpolitikken ligger langt til venstre for de traditionelle højrepartier. Danskernes Parti vil bl.a. stoppe det »miljøskadelige vanvid«, de nuværende politikere foretager sig, partiet går ind for genbrug, og man vil støtte »en mindre forurenende landbrugsproduktion«.

»Det med en meget stram udlændingepolitik og en meget grøn miljøpolitik plejer ikke at gå hånd i hånd hos vælgerne,« konstaterer Rune Stubager.

Om et eller flere af partierne ender med at komme i Folketinget, er der ifølge valgforskerne stor usikkerhed om. Valgforsker ved Københavns Universitet Martin Vinæs Larsen mener, at der er langt mellem snapsene, når man taler om nye partier på den politiske scene.

Det er meget sjældent, at de får sådan en succeshistorie som for eksempel Alternativet eller Liberal Alliance.

Martin Vinæs Larsen

Han vurderer dog, at muligheden for at nå de godt og vel 20.000 vælgererklæringer bestemt er til stede, samt at især Nye Borgerlige kan blive en sten i skoen på De Konservative, hvorfra Nye Borgerlige har "sakset" en del økonomisk politik og værdipolitik.

Rune Stubager er også meget påpasselig med at spå om partiernes fremtid, men der er dog en mulighed for, at de i det mindste kan få chancen for at stille op til et kommende valg.

»Jeg vil sige, at i hvert fald ét af dem kan blive opstillingsberettiget,« vurderer han, men tilføjer, at det især kan blive svært for Danskernes Parti, hvis formand har en fortid i Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, DNSB.

Det vil ifølge valgforskerne formentlig vil blive en endnu større udfordring for partierne at kravle over spærregrænsen og komme ind i Folketinget, når de krævede vælgererklæringer er i hus.

Nye Borgerlige har senest meldt ud, at man nu har 11.600 attesterede vælgererklæringer og yderligere 7.800 underskrifter, der venter på at blive godkendt. Danskernes Parti har ifølge formand Daniel Carlsen samlet cirka 12.000 underskrifter. Dermed er partierne ifølge eget udsagn godt på vej mod de 20.109 godkendte underskrifter, der kræves for at få lov til at stille op til et folketingsvalg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.