KL vil have offerfond til misbrugte børn

Kommunernes forening, KL, vil undgå sagsanlæg fra personer, der blev misbrugt som børn. I stedet skal de misbrugte børn kunne få udbetalt et beløb fra en offerfond, mener KL. Regeringen afviser.

Personer, der som børn blev misbrugt seksuelt eller udsat for grov vold fra forældre eller plejeforældre, skal ikke sagsøge kommunen. De skal i stedet kunne få en erstatning fra en offerfond, som Folketinget bør etablere.

Det foreslår kommunernes forening, KL, efter at det er kommet frem, at der er flere retssager på vej mod kommuner fra personer, der som børn blev udsat for seksuelle overgreb eller grov vold. De vil nu have kommunerne holdt ansvarlige ved at søge at få rettens ord for, at kommunen svigtede børnene ved eksempelvis at føre for ringe tilsyn med familierne eller ved at undlade at reagere på underretninger om overgreb mod børnene.

Ifølge Børns Vilkår vil der blive rejst omkring fem konkrete sager i løbet af det næste års tid, og yderligere omkring 20 sager er under forberedelse.

Men formanden for KL, Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), mener, at retssagerne skal undgås:

»Retssagerne vil ikke gøre nogen nytte for de personer, der blev misbrugt som børn. For det første fordi der er stor sandsynlighed for, at sagerne vil blive erklæret forældede, fordi mange af overgrebene foregik for mange år siden. For det andet vil disse personer skulle trækkes igennem fortidens voldsomme begivenheder. For det tredje vil kommunerne i mange tilfælde med rette kunne sige, at de fulgte de regler, der eksisterede dengang, og de var jo ikke nær så håndfaste som i dag. Og skulle de berørte personer i særlige tilfælde vinde en sag, ville de højst kunne få omkring 25.000 kroner, som er standarden i erstatningssager. De eneste vindere ville blive advokaterne, der vil tjene mange penge på at føre sagerne,« siger Martin Damm.

På den baggrund foreslår KL en offerfond. Ifølge KL-formanden skulle Folketinget bevilge pengene til en sådan offerfond, lige som det også skulle være Folketinget, der opstillede kriterierne for at få støtte fra fonden.

Et sådan kriterium kunne ifølge KL være, at der var faldet en strafferetslig dom i en sag, hvor eksempelvis en forælder eller en plejeforælder var dømt for at have misbrugt eller mishandlet et barn.

»Offerfonden kunne så udbetale en erstatning til den pågældende voksne person, der havde rettens ord for, at der var begået overgreb med ham eller hende som barn. Det ville være det officielle Danmarks anerkendelse af, at vedkommende havde været udsat for overgrebet, og at samfundet erkendte det og udbetalte en erstatning,« siger Martin Damm.

Men mange af de personer, der ønsker at rejse en sag, gør det, fordi de netop ønsker at få kommunen draget til ansvar for det, som disse personer opfatter som svigt. Hvordan skal de få det via en offerfond?

»Det vil i mange tilfælde være umuligt at drage de rigtige til ansvar, for ofte findes den kommune, der eksisterede dengang, efter kommunalreformen ikke længere. Og de medarbejdere og politikere, der var der dengang, er der ofte heller ikke mere.«

Hvordan vil du argumentere imod kritikere, som vil sige, at I foreslår en offerfond for at slippe for at komme til at betale erstatning?

»Jamen, jeg tror ikke, nogen vil kunne vinde en sag over en kommune i denne sammenhæng. Og skulle det endelig ske, vil vi gå til socialministeren og sige, at det også må være en sag for Folketinget, som har lavet reglerne, og som også har været medvirkende til, at nogen har planer om at rejse sager mod kommuner,« siger Martin Damm.

Han henviser til, at Folketinget i 2012 bevilgede otte millioner kroner over fire år fra satsmidlerne til Børns Vilkår, så organisationen kunne hjælpe børn med at søge erstatning fra kommune med støtte fra en bisidder.

Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, tager positivt imod et forslag om at udbetale erstatning til børnene.

»Om det skal være igennem en offerfond eller via et andet system, er mindre afgørende. Vi mener imidlertid, at der bør oprettes et egentligt officielt erstatningsnævn for disse børnesager. Nævnet kan bestå af en dommer og nogle fagpersoner, og det kan behandle sager om personer, der har været udsat for overgreb som børn. Nævnet skal så på baggrund af sagsbehandlingen træffe beslutning om erstatning,« siger Rasmus Kjeldahl.

Socialminister Karen Ellemann siger, at regeringen vil gå en helt anden vej end at oprette en offerfond.

»Vi har den klare holdning, at sager, hvor børn er blevet misbrugt, og der kan rejses tvivl om, hvorvidt kommunen har overholdt reglerne i forhold til at sikre børnenes trivsel, skal kunne prøves ved en domstol. Derfor forbereder regeringen da også et lovforslag om at ændre på forældelsesfristerne i denne type sager, så kommunerne ikke kan afvise en sag med henvisning til, at den er forældet,« siger Karen Ellemann.

Den nuværende frist i civile sager, som en sag mod en kommune vil være, er på tre år. Det betyder, at kommunerne vil søge at afvise børnesagerne med henvisning til, at de for længst er forældede.

Men regeringen vil have fristen i børnesager ændret, så forældelsestidspunktet først træder i kraft ved det 21. år og først løber ud efter yderligere 15 år. Et stort flertal i Folketinget støtter dette forslag, der bliver fremsat i næste folketingssamling til oktober.

Et af de misbrugte børn, som er på vej med en retssag mod en kommune, er Nanna Hansen.

Til december begynder den retssag, som hun sammen med sine søstre har rejst mod Slagelse Kommune. Hun blev seksuelt misbrug af en plejefar, fra hun var fem til otte år. Plejefaren blev idømt fem års fængsel, og hun anklager kommunen for at have svigtet sit tilsyn med plejefamilien og for at have undladt at reagere på underretninger om overgreb på børnene.

Nanna Hansen mener, at kommunerne ikke skal kunne slippe for at stå til regnskab:

»Det er selvfølgelig en god ide med en fond, hvis det bliver nemmere at få erstatning. Men det må ikke betyde, at kommunerne så kan løbe fra deres ansvar. De her sager handler ikke om penge, men derimod om, at kommuner tager ansvar for det, de har gjort. Så det er vigtigt for mig, at en fond ikke kommer til at betyde, at en kommune slipper for at påtage sig ansvaret,« siger Nanna Hansen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.