Flertal vil kulegrave folkekirkens økonomi - og granske muligheden for at skille kirkekroner fra skattekroner

Inden udgangen af 2016 skal regeringen fremlægge en dybdegående undersøgelse af folkekirkens finanser. Det foreslår Liberal Alliance i et beslutningsforslag, der blev førstebehandlet i folketingssalen fredag, og som møder bred opbakning blandt alle partier undtaget Dansk Folkeparti og De Konservative.

Mette Bock, kirkeordfører for LA, erkender, at lignende forslag tidligere er blevet manet i jorden. Alligevel mener hun, at tiden nu er moden til at åbne diskussionen på ny.

»Vi har en folkekirke i Danmark, ikke en statskirke, så nu prøver vi her at tage fat i det hjørne af diskussionen, som handler om økonomien. Der er i dag mange, der har svært ved at forstå, hvorfor man skal være med til at finansiere forkyndelse, hvis ikke man er tilhænger af den kristne tro,« siger hun.

Med forslaget pålægges regeringen at kortlægge, hvilke dele af folkekirkens foretagender der finansieres af hhv. kirkeskat og almindelig indkomstskat. LA lægger ikke skjul på, at partiet ønsker at bruge undersøgelsen som trædesten til en fuldstændig opdeling af økonomien.

»Forslaget sigter mod, der på baggrund af undersøgelsen foretages en finansieringsreform af folkekirken. Det vil sige, at kirkeskatten skal finansiere alle folkekirkens aktiviteter, inklusiv præsteløn og -pension, og så skal den almindelige indkomstskat selvfølgelig finansiere de ting, som folkekirken leverer til os alle sammen, herunder bl.a. kirkegårdsvedligeholdelse, bevarelse af de gamle middelalderkirker, fødselsregistrering osv.,« siger Mette Bock

Den præmis køber Socialdemokraterne imidlertid. De har dog én betingelse: Venstre skal være med.

»Vi kan ikke have en folkekirke, som afhænger af, hvilken regering, der sidder. De to regeringsansvarlige partier bliver nødt til at være med i en strukturændring,« siger kirkeordfører Karen J. Klint.

I Venstre støtter man kortlægningen af folkekirkens økonomi, og samtidig er partiet ifølge kirkeordfører Carl Holst »åbne for at opdele økonomien«.

»Jeg har faktisk lyst til at sige, at det ville være det mest naturlige. Dog må jeg samtidig konstatere, at hvis det var så nemt, så havde man jo nok gjort det,« siger Carl Holst.

Hos Radikale Venstre er man ifølge kirkeordfører Marianne Jelved »fuldt ud klar til at tage konsekvenserne af forslaget«.

»Vi kan godt forstå, at de mennesker, der har en anden religion end flertallet af danskerne, ikke synes, at det er rimeligt, at de skal betale til noget, de ikke er tilhængere af,« siger hun.

Både Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten håber på, at LA’s forslag blot udgør første spadestik til en total opdeling af kirke og stat.

»Den nuværende styring er utidssvarende, og det her kunne bane vejen for en strukturændring og dermed være et skridt på vejen mod en kirke, der først og fremmest er folkets kirke og ikke statens,« siger kirkeordfører for SF Trine Torp.

Hos Alternativet har man endnu ikke besluttet, hvordan partiet forholder sig til den del af debatten.

»Vi har haft et travlt forår, så vi har ikke haft mulighed for at drøfte, hvor vi står i forhold til den diskussion. Så et ja til det her forlag er ikke det samme som, at vi har taget stilling til baggrunden for forslaget,« fastslår kirkeordfører Ulla Sandbæk.

Ifølge Christian Langballe, kirkeordfører for DF, er det et »utroligt tåbeligt forslag«. Han understreger samtidig, at partiet ville have stemt for, hvis LA’s forslag havde til hensigt at undersøge folkekirkens økonomi generelt.

»Jeg synes, den opdeling er noget pjat, og jeg synes, det er et stort ståhej for ingenting. Vi vil ikke være med i den dagsorden, og forslaget er så gennemsyret af det, at vi ikke kan støtte det,« siger han.

Samme melding lyder fra De Konservative:

»De beregninger har ét mål, nemlig i sidste ende at adskille stat og kirke, og det vil vi ikke være med til,« siger kirkeordfører Naser Khader.