Regeringen vil droppe havvindmøller for at skaffe penge

Regeringen vil skrotte de storstilede havvindmølleprojekter, som skulle bygges tæt ved de danske kyster og som har været undervejs i flere år.

Det bekræftede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt på et pressemøde fredag.

»Vi foreslår, at vi dropper de kystnære vindmøller. Det vil samlet set spare os for syv milliarder kroner,« sagde han.

Årsagen til skrotningen er, at regeringen er på jagt efter penge til at fjerne den grønne elafgift, PSO-afgiften, som alle elforbrugere betaler og som cirka udgør 25 procent af danske virksomheders elafgift.

Formålet med at fjerne afgiften er at give bedre vilkår og konkurrenceevne for erhvervslivet, og regeringen foreslår derfor en gradvis afskaffelse af PSO-afgiften fra 2017 til 2021. Forslaget vil ifølge regeringen give besparelser for 5,7 milliarder kronr i 2021, hvoraf lempelserne for erhvervslivet vil udgøre 3,5 milliarder kroner.

EU-Kommissionen har erklæret PSO-systemet i strid med EU-reglerne, fordi også udenlandske selskaber skal betale, selvom de ikke får gavn af støtten til grøn omstilling i Danmark. Derfor skal regeringen under alle omstændigheder have et nyt system på plads ved årsskiftet.

Regeringen kan dog ikke bare uden videre smide planerne om de kystnære vindmølleparker i skraldespanden for at få råd til PSO-planerne.

Vindmøllerne er nemlig en del af energiforliget fra 2012, som alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance var med i. Med mindre regeringen vil opsige forliget er den derfor nødt til at få forligspartierne med på forslaget.

Og det er de langt fra.

Indtil videre har kun Dansk Folkeparti bakket op om at droppe vindmøllerne, så der venter regeringen lidt af en opgave, når forhandlingerne begynder i næste uge.

Lars Chr. Lilleholt er dog optimistisk:

»Jeg har en forventning om, at vi kan sætte os ned og forhandle dette her i kredsen,« sagde han.

»Men det er også klart, at kan det ikke lade sig gøre at finde en løsning der, så er der – som man kalder det i dansk politik – en ny situation.«

Regeringens problemer standser imidlertid ikke her. Pengene man kan spare ved at skrotte havvindmølleprojekterne er nemlig langt fra nok til at lukke det store finansieringshul i planen om at afskaffe PSO-afgiften. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen vil dog ikke sætte ord på, om pengene skal findes ved at hæve danskernes bundskat, men nøjes med at sige, at pengene skal findes på finansloven.

»Nu kommer vi ikke til at føre forhandlinger for åben skærm,« sagde han på pressemødet og fortsatte:

»Det er mest fair, at vi påpeger, hvor regningen kan gøres mindre. Når vi har drøftelser med partierne, tager vi individuelle drøftelser om, hvor de ser løsninger.«

Regeringens støtteparti, De Konservative, er meget begejstrede for at afskaffe PSO'en, men bakker ikke op om at droppe havvindmøllerne. Skattestigninger er også udelukket.

»I vores udspil indgår ikke planer om at droppe eksisterende projekter. Der er allerede virksomheder, som har investeret tocifrede millionbeløb i at forberede de udbud af kystnære vindmøller, som skulle ske meget snart, og derfor vil det kræve ekstreme overvejelser, at droppe vindmøllerne,« siger energiordfører Mette Abildgaard (K).

Omvendt udelukker Konservative ikke, at gå med til at skrotte vindmøllerne, hvis regeringen har bedre bud på, hvordan den grønne omstilling kan drives frem.

»Hvis regeringen har sådanne forslag, så hører vi dem meget gerne i de kommende forhandlinger,« siger Mette Abildgaard, som undrer sig over, at regeringen ikke præsenterer et mere gennemarbejdet forslag allerede i dag.

»Man kunne godt forvente, at regeringen ville komme med et finansieret forslag i dag,« siger hun.

Også Socialdemokraterne afviser at sløje vindmøllerne

»Det vil koste både på klima, for dem som byder og koste arbejdspladser på sigt,« skriver energiordfører Jens Joel på Twitter, hvor han beskriver forslaget som et sort selvmål.

Udbuddet af de kystnære møller blev aftalt med energiaftalen i 2012, og blev efterfølgende nedskaleret fra 450 MW til 350 MW i 2014. Siden da er antallet af mulige placeringer af havvindmøllerne indsnævret til fem potentielle områder: Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Smålandsfarvandet og Bornholm.

Forventningen var, at de 350 MV skulle fordeles over to eller højst tre vindmølleparker.

Danmark har i forvejen 1271 MW havvindmøller installeret, og når vindmøllerparkerne Horns Rev 3 og Kriegers Flak er klar til at levere strøm fra 2020 tilføjes yderligere 1000 MW.

Siden energiforliget i 2012 er PSO-regningen blevet meget større, fordi faldende elpriser betyder, at PSO-afgiften er steget for delvist at gøre op for prisfaldet. Desto lavere elpris desto mere støtte har den vedvarende energi brug for.

Afskaffelsen af den grønne PSO-afgift vil derfor efterlade et hul i statskassen på op mod 70 milliarder kroner over de næste ti år. Det er 16 milliarder kroner mere end først antaget.

»Økonomien er skredet i aftalen og i dansk energipolitik. Regningen er blevet et tocifret milliardbeløb større, end vi forventede, da vi indgik energiaftalen,« sagde Lars Chr. Lilleholt.

Når elprisen falder to øre, stiger PSO-afgiften med én øre. Og stiger elprisen, falder PSO-bidraget omvendt.

Et flertal i Folketinget bestående af rød blok og De Konservative har for nylig pålagt regeringen at leve op til målet om at Danmarks CO2-udledning skal være reduceret med 40 procent i 2020. Og selvom energiministeren lovede at leve op til målsætningen, møder han kritik.

Enhedslisten finder det således stærkt kritisabelt, at regeringen vil skrotte havvindmøllerne midt i udbudsprocessen.

»Energiministeren er dybt utroværdig, når han vil aflyse en 450 MW vindmølleudbygning midt i en udbudsproces. Ministeren skader vindmølleindustrien og Danmarks muligheder for eksport af energiteknologi. Jeg vil opfordre det grønne flertal som står bag 40% CO2-målsætningen om at holde fast i energiaftalen og opførelsen af flere kystmøller,« siger energiordfører Søren Egge Rasmussen (EL) i en pressemeddelelse.

I sommeren 2015 opstod der kritik af at projektmagerne bag de kystnære vindmølleparker får for frit spil til at opstille de meget synlige, hvide giganter.

Selve godkendelsen af vindmølleparkerne bliver nemlig truffet direkte hos Energistyrelsen efter en VVM-undersøgelse, og dermed er det reelt styrelsens embedsmænd og ikke lokale politikere, der vender tommelfingeren opad eller nedad til de store vindmølleprojekter.

Manglen på lokal indflydelse blev kritiseret af både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som allerede dengang åbnede for at lave reglerne for kystnære vindmøller helt om.