Flemming Rose: Regeringen eroderer et grundprincip i den danske ytringsfrihed

Venstre vil undersøge, hvorvidt det er muligt at kriminalisere bl.a. imamers ytringer. Debattør Flemming Rose mener, at forslaget rokker ved ytringsfrihedens afgørende skel mellem handling og ord.

Artiklens øverste billede
»En af de afgørende forskelle på demokrati og diktatur er netop, at vi i demokratiet skelner mellem de mellem ord og handling,« siger Flemming Rose.

Debattør Flemming Rose kritiserer regeringens forslag om at indskrænke ytringsfriheden ved at kriminalisere ytringer, der er i modstrid med den danske samfundsmodel.

»Den principielle årsag til, at jeg er imod forslaget er, at jeg helt grundlæggende er imod, at man kriminaliserer ytringer alene på baggrund af de holdninger og meninger, som de er udtryk for,« siger Flemming Rose, der er tidligere udlands- og kulturredaktør på Jyllands-Posten og har været kendt for sin rolle i ytringfrihedsdebatten siden offentliggørelsen af Muhammed-tegninger i 2005.

For få dage siden meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen vil undersøge, hvorvidt man »med respekt for grundlovens paragraf 67 om religionsfrihed kan kriminalisere ytringer, der opfordrer til at undergrave vores samfund«.

Ifølge Flemming Rose lægges der fra regeringens side således op til, at begrænsningerne på ytringsfriheden nu skal omfatte ytringer, der kan udgøre en trussel mod det danske værdigrundlag. Og det er dybt problematisk, mener han.

»Ytringsfriheden er knyttet til tanke- og trosvirksomhed - ikke til handling. Ytringsfriheden blev lovsikret og udvidet i takt med, at man indførte et skel mellem netop ord og handling. Og det er det grundprincip, som regeringen lægger op til at erodere ved at sidestille ytringer med handlinger i et omfang, der ikke er belæg for, idet ytringerne ikke indebærer opfordring til vold eller andre kriminelle handlinger,« siger han.

Flemming Rose mener ikke, at en sådan opfattelse har hjemme i et vestligt demokrati, men nærmere i et diktatur eller autoritært regime, idet man i netop disse samfund sætter lighedstegn mellem ord og handling.

»En af de afgørende forskelle på demokrati og diktatur er netop, at vi i demokratiet skelner mellem de to ting,« siger han.

Samfundsdebattøren er ikke tilhænger af absolut ytringsfrihed, men mener, at den centrale grænse bør gå ved tilskyndelse til kriminalitet. Og den slags lovgivning findes der allerede »tilstrækkeligt af« i Danmark med bl.a. terrorpakker, der netop kriminaliserer tilskyndelse, billigelse og opfordring til terror, siger han.

»Og derudover bør der være frit spil.«

Flemming Rose mener desuden, at jo mere mangfoldigt et samfund er, at jo mere mulitikulturelt, etnisk og multireligiøst det er, jo mere ytringsfrihed er der brug for, hvis samfundet skal kunne rumme forskelligheden.

»Derfor er det dybt ulogisk, at man nu begynder at begrænse den frihed, som har tjent os så godt. Debatten i Danmark er meget længere fremme end i f.eks. Tyskland og Sverige, hvor man har en mere vidtgående begrænsning af ytringsfriheden, end vi har. Det hænger ikke sammen i min verden, at man ikke lader de to ting følges ad,« siger Flemming Rose.

Flere tilhængere af den mere begrænsede ytringsfrihed har bl.a. argumenteret med, at Danmark står i en ekstraordinær situation i form af en altoverskyggende terrortrussel og den massive indvandring. Men de argumenter køber debattøren ikke.

»Jeg er ikke naiv. Jeg forstår truslen og må leve med den meget tæt på livet hver dag, men jeg tror ikke på, at truslen er større nu, end den har været tidligere,« siger han og henviser til, at man i tiden efter Anden Verdenskrig havde samme debat, da man stod med en totalitær stat og en række partier, hvis ambition var at indføre kommunismen i hele Europa.

»Der er eksempelvis ingen islamistiske partier i europæiske parlamenter, så der er altså ingen islamiske fundamentalister, der er på vej til at få politisk indflydelse. Grunden til, at det opleves så voldsomt i dag har noget med globaliseringen og indvandringen at gøre,« siger Flemming Rose.

Forbeholdt Flemming Roses kritik siger Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører for Venstre, i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at »ytringsfriheden ikke er absolut«, og at »vi skal bruge de værktøjer, som vi har«.

Han anerkender dog samtidig de bekymringer, som debattøren udtrykker.

»Jeg er meget enig i bekymringen om, at vi skal passe på vores frihedsrettigheder, også selv om nogen misbruger dem til et forsøg på at undergrave dem. Vi bliver derfor nødt til at have en åben og fordomsfri debat om, hvad vi gør, når nogen på den måde bruger vores frihed i deres kamp for at nedbryde den,« skriver han og tilføjer:

»For jeg er ikke sikker på, at Grundlovens fædre havde forestillet sig denne situation, men jeg er til gengæld overbevist om, at de alligevel har indrettet Grundloven til at kunne håndtere også denne situation.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.