Professor: »Frihedsrettighederne gælder også for demokratiets fjender«

Lars Løkkes kulegravning af grundloven er et "catch-22", mener professor i forfatningsret.

Artiklens øverste billede
Tirsdag rakte Lars Løkke Rasmussen under statsministerens ugentlige spørgetime hånden ud til de politikere, der "anerkender paradokset" om de radikale imamer.

Hvis Lars Løkke Rasmussen skal gøre sig forhåbninger om at finde noget indenfor grundlovens rammer, der tager ytringsfriheden fra de radikale imamer, så venter der ham en svær opgave.

Det siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret på Københavns Universitet.

»Det er svært at forhindre folk i at komme til orde i et samfund, der er baseret på ytringsfrihed. Vores demokrati og grundlov er forholdsvis liberal, og den er baseret på, at man må sige og gøre hvad man vil, så længe man ikke direkte opfordrer til vold og ulovligheder,« siger Jens Elo Rytter.

I grundlovens paragraf 77 står der, at ”enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”.

Efter påsken skal grundlovens rammer inspiceres af Lars Løkke Rasmussen og Folketingets partiformænd i kampen mod de radikale imamer, der modarbejder demokratiet.

Jens Elo Rytter kalder det et dilemma, hvis man vil tage ytringsfriheden fra mennesker, der ikke direkte opfordrer til vold eller ulovligheder.

»Vores problem i Danmark er, at vi grundlæggende har et system, hvor disse frihedsrettigheder også gælder for systemets og demokratiets fjender. Og det kan man godt kalde et catch-22,« siger han.

Jens Elo Rytter mener, at politikerne kan kigge på den europæiske menneskerettighedskonvention, hvis man vil indføre regler, der kan forsvare sig imod radikale imamer.

»Politikerne kan eksempelvis lade sig inspirere af den europæiske forestilling om, at demokratiet ikke skal finde sig i at blive ædt af anti-demokratiske kræfter. Og det er det, som vi måske savner i Grundloven.«

Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, siger dog, at grundloven sagtens kan være et værktøj til at slå hårdere ned på anti-demokratiske ytringer.

»Man kan straffe prædikanter eller imamer i et videre omfang, end man gør det i dag, uden at det krænker deres religionsfrihed,« siger han.

Hvorfor har man så ikke tidligere slået ned på anti-demokratiske ytringer?

»Man har åbenbart vurderet, at den type ytringer ikke har været et samfundsmæssigt problem. Og det oplever man så, at det er nu, og derfor reagerer man på en anden måde.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.