Professor: »Frihedsrettighederne gælder også for demokratiets fjender«

Hvis Lars Løkke Rasmussen skal gøre sig forhåbninger om at finde noget indenfor grundlovens rammer, der tager ytringsfriheden fra de radikale imamer, så venter der ham en svær opgave.

Det siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret på Københavns Universitet.

»Det er svært at forhindre folk i at komme til orde i et samfund, der er baseret på ytringsfrihed. Vores demokrati og grundlov er forholdsvis liberal, og den er baseret på, at man må sige og gøre hvad man vil, så længe man ikke direkte opfordrer til vold og ulovligheder,« siger Jens Elo Rytter.

I grundlovens paragraf 77 står der, at ”enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”.

Efter påsken skal grundlovens rammer inspiceres af Lars Løkke Rasmussen og Folketingets partiformænd i kampen mod de radikale imamer, der modarbejder demokratiet.

Jens Elo Rytter kalder det et dilemma, hvis man vil tage ytringsfriheden fra mennesker, der ikke direkte opfordrer til vold eller ulovligheder.

»Vores problem i Danmark er, at vi grundlæggende har et system, hvor disse frihedsrettigheder også gælder for systemets og demokratiets fjender. Og det kan man godt kalde et catch-22,« siger han.

Jens Elo Rytter mener, at politikerne kan kigge på den europæiske menneskerettighedskonvention, hvis man vil indføre regler, der kan forsvare sig imod radikale imamer.

»Politikerne kan eksempelvis lade sig inspirere af den europæiske forestilling om, at demokratiet ikke skal finde sig i at blive ædt af anti-demokratiske kræfter. Og det er det, som vi måske savner i Grundloven.«

Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, siger dog, at grundloven sagtens kan være et værktøj til at slå hårdere ned på anti-demokratiske ytringer.

»Man kan straffe prædikanter eller imamer i et videre omfang, end man gør det i dag, uden at det krænker deres religionsfrihed,« siger han.

Hvorfor har man så ikke tidligere slået ned på anti-demokratiske ytringer?

»Man har åbenbart vurderet, at den type ytringer ikke har været et samfundsmæssigt problem. Og det oplever man så, at det er nu, og derfor reagerer man på en anden måde.«