V-borgmester i hårdt angreb på finansministeren
Hernings venstreborgmester Lars Krarup beskylder finansminister Claus Hjort Frederiksen for at have en arrogant tilgang til kommunernes udgifter til flygtninge.
Hernings borgmester Lars Krarup (V) kommer med et hårdt angreb på finansminister Claus Hjort Frederiksen, som han mener, har en arrogant tilgang til kommunestyret.
Årsagen er, at Claus Hjort torsdag udtalte, at han er træt af "kommunernes jammer" i forbindelse med kommunernes stigende udgifter til flygtninge.
»Det piner mig at høre den her klagesang om, hvorvidt det er de syge, de halte eller de etbenede, der skal holde for denne gang. For det er en usaglig måde at gå til det,« sagde ministeren.
På Facebook svarer Hernings borgmester finansministeren og sin partifælle igen:
»Og jeg er enormt træt af, at vi har en finansminister med en så arrogant tilgang til kommunestyret.«
»I mit bedste Venstre-hjerte er jeg helt overbevist om, at den store og vigtige opgave IKKE skal løses med milliarder fra børnepasningen, folkeskolen, ældreplejen eller handicapområdet. Her må finansministeren simpelthen ... anvise en måde at finde penge til den opgave. Svaret er ikke at være træt af, at kommunerne altid jamrer. Det er mega arrogant!,« skriver Lars Krarup.
Finansministeren mener, at kommunerne bør påtage sig deres ansvar for at effektivisere i en situation, hvor hele den offentlige økonomi - også statens og regionernes - er under pres.
Men ifølge Lars Krarup forsøger kommunerne efter bedste evne hver eneste dag at yde en ordentlig service med begrænsede midler og derved løse nutidens største udfordring.
»Vi jamrer ikke. Vi løser massevis af vigtige samfundsopgaver hver eneste dag. Det fortjener anerkendelse og ikke arrogance,« siger han til jyllands-posten.dk og fortsætter:
»Når weekenden er ovre, håber jeg, at vi kan konstatere, at Claus Hjort havde en dårlig dag – for det kan vi alle have – og så komme tilbage på sporet i sagen. Ellers har vi nogle store problemer.«
Kommunerne står til at modtage omkring 17.000 flygtninge i år, hvilket reelt ventes at blive op imod 50.000 mennesker, når familiesammenføringer medregnes.