Organisation: Kontanthjælpsloftet vil ramme enlige med børn hårdt

Regeringens kontanthjælpsloft vil ramme tusindvis af enlige forældre så hårdt, at mange må opgive deres nuværende bolig eller risikerer at blive sat på gaden.

Sådan lyder advarslen fra de almene boligers brancheorganisation, BL, i et nyt høringssvar til regeringens lovforslag.

I høringssvaret gør BL opmærksom på, at organisationen er »meget bekymret« for, at kontanthjælpsloftets vil føre til flere udsættelser og få alvorlige økonomiske konsekvenser særligt for enlige med børn. Mange risikerer simpelthen at blive sat ud af deres lejlighed i den almene sektor, lyder det.

Alt i alt vurderer BL, at omkring 14.000 kontanthjælpsfamilier vil få »meget vanskeligt« ved at kunne blive boende i deres nuværende bolig.

»Vi er meget bekymrede for, at antallet af borgere, der ikke kan betale deres husleje, vil stige. I værste fald kommer vi til at se flere udsættelser,« siger formanden for BL, Palle Adamsen.

Aftalen om kontanthjælpsloftet, som blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative i november, sætter et loft over de samlede ydelser – såsom kontanthjælp, børneydelse og boligydelse med mere – som en kontanthjælpsmodtager kan modtage.

For en enlig forsøger med ét barn er det nye loft over kontanthjælpen eksempelvis 15.031 kr. om måneden, mens det for en enlig forsørger med to børn eller flere er 15.385 kr. om måneden.

Formålet med loftet, at gøre det mere attraktivt at arbejde i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Ifølge regeringens beregninger vil 650 personer ud af de godt 150.000 personer, der er på kontanthjælp, komme i beskæftigelse som følge af aftalen.

Lige fra aftalens indgåelse har den fået hård kritik fra partierne i rød blok, som mener, at kontanthjælpsloftet især vil ramme børnefamilier, der ud over kontanthjælpen får andre offentlige ydelser.

Og nu advarer altså også organisationen BL om, at aftalen vil få vidtrækkende konsekvenser.

Konkret vil 13.000 enlige kontanthjælpsmodtagere med børn i snit miste 22.200 kr. om året (1.850 kr. om måneden).

Derudover vil knap 700 parfamilier, hvor begge er på kontanthjælp, blive ramt af den nye 225-timers regel om at ledige skal arbejde i mindst 225 timer om året for at vise, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet - eller blive skåret i ydelsen. Reglen vil ifølge BL vil reducere de 700 parfamiliers årlige indkomst med 162.000 kr. (13.500 kr. om måneden).

For de enlige kontanthjælpsmodtagere med børn er der ifølge BL tale om en reallønsnedgang på omkring 20-30 procent i husholdninger, der i forvejen er pressede. Ifølge Palle Adamsen vil det utvivlsomt få konsekvenser, som er svære at spare sig ud af. Han mener derfor, at aftalepartierne bør genoverveje:

»Jeg vil opfordre politikerne til at revurdere, om det er rimeligt at boligsikring og boligydelse indgår i kontanthjælpsloftet,« siger han.

Socialdemokraternes socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil er enig. Hun mener, at kontanthjælpsloftet »lugter af kollektiv afstraffelse.«

»Jeg mener, at man skal lytte til Boligselskabernes Landsforening. Det er trods alt den organisation, som sidder med fingrene helt nede i bolledejen og blandt andet gældsrådgiver nogle af borgere, som er allermest presset på økonomien,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

»Den hammer, som regeringen har fundet frem, er helt ude af proportioner, og jeg forstår simpelthen ikke, at Dansk Folkeparti kan være med til dette her,« siger hun.

Det er blandt andet enlige mødre på kontanthjælp, som risikerer at blive hårdt ramt, og for deres vedkommende vil mange kommuner sandsynligvis få svært ved at anvise billigere boliger, påpeger Rosenkrantz-Theil.

Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen lægger ikke skjul på, at kontanthjælpsmodtagere vil mærke nogle konsekvenser.

»Jeg medgiver, at det kræver en hård prioritering at være på kontanthjælp, men det er en midlertidig løsning, og det er ikke noget, man skal være på i lang tid. Min vurdering er, at er man ledig med tre børn, så har man efter skat og betalte boligudgifter omkring 12.800 kroner, og det mener jeg sådan set er et rimeligt rådighedsbeløb, når man også skal sikre at det kan betale sig at tage et job også til en relativt lav løn,« siger Hans Andersen til TV 2.

For Venstre er det vigtigste nemlig, at kontanthjælpsloftet vil motivere flere til at komme i job.

»Det afgørende er, at der er en gevinst og ved at gennemføre kontanthjælpsloftet, så øger vi genvinsten ved at tage et job til omkring 18.000 kroner om måneder, så har man en mærkbar gevinst, og det vil betyde, at flere skifter kontanthjælpen ud med et arbejde,« siger Hans Andersen.