Morgenaviser efter danskernes nej: Hvad nu?

Landets tre største morgenaviser udtrykker alle skuffelse i deres ledere efter torsdagens valgresultat, der endte med en sejr til nej-siden.

Danskernes voksende EU-skepsis er ifølge de tre aviser en af årsagerne til folkeafstemningens udfald.

I Jyllands-Postens leder kaldes torsdagens resultat for endnu en sejr til Dansk Folkeparti. Resultatet afspejler blandt befolkningen en voksende skepsis mod EU og alt, hvad unionen repræsenterer.

Blandt andet fremhæves den seneste tids flygtningestrømme, som et eksempel på EU’s manglende beslutningsevne.

»EU har svigtet både når det gælder indvandringen og den økonomiske krise,« står der i lederen.

Valget afspejler desuden en voksende mistillid til politikerne, hvor særligt Socialdemokraterne bør tage deres del af ansvaret.

»Den har især ét navn: Helle Thorning-Schmidt. Det kan sagtens tage en generation at dulme erindringen om hendes skrupelløse løftebrudspolitik i SRSF-regeringen,« står der.

Avisens leder sætter spørgsmålstegn ved, hvor den nye S-leder, Mette Frederiksen, var, da der skulle føres kampagne?

I den ledende artikel i Politiken udtrykker de skuffelse over torsdagens valgresultat.

»Der er ikke noget at fejre, men meget der skal gøres. Først og fremmest skal der findes svar på spørgsmål, som melder sig allerede i dag: Hvad mente vælgerne? Og hvad er de næste skridt?« skriver avisen.

Politiken påpeger desuden, at nej-partierne nu må tage ansvaret for, hvordan Danmark stadig kan være del af bl.a. Europol.

»Det er ikke længere nok at sige nej. Nu skal Dansk Folkepartis leder svare på hvordan. Kan - eller vil - han ikke det, bekræfter det kun billedet af en mand, der vil magten, men løber fra ansvaret,« står der i lederen.

Lederen bærer tydeligt præg af en skepsis overfor mulighederne for, at Danmark med torsdagens resultat fortsat kan deltage flere af de restslige EU-samarbejdsområder.

»Nejpartierne har lovet befolkningen, at der er farbare veje til at sikre, at Danmark også i fremtiden kan deltage i det retlige samarbejde. Nu må de vise, at de kan leve op til deres løfter,« hedder det.

I Berlingskes leder noteres det, at det nu er tredje gang, at danskerne stemmer nej til EU. Det er sket i 1992, i 2000 og igen i 2015. Avisen sætter spørgsmålstegn ved, hvad danskerne egentlig har et problem med.

»Er det Europa og EU i sig selv, måske forstærket af utrygheden ved at gå dybere ind i et europæisk fællesskab, der indlysende ikke har magtet at løse de senere måneders massive flygtningekrise? Er det den nationalpsykologiske effekt af at skulle afgive suverænitet? Eller er det snarere vore egne politikere og tilliden til dem, den er gal med?« spørger Berlingske, inden avisen selv kommer med et bud:

»Det korrekte, nuancerede svar er formentlig, at årsagen til endnu et nej skal findes i det hele; på intet tidspunkt, siden Danmark trådte ind i EF i 1973, har vi haft et helhjertet forhold til det fælles europæiske projekt«.

Og Berlingske langer ligesom Politiken ud efter vælgerne.

»Det er, som om danskernes tålsomhed med EU-samarbejdet er afhængig af, at vi ikke forventes at levere for meget selv til projektet. Så tager danskerne tilsyneladende med sindsro tabet af indflydelse med i købet, uanset at enhver logik taler for, at et lille land som Danmark altid vil vinde ved at engagere sig i forpligtende internationale sammenhænge,« skriver avisen, som mener, at resultatet i høj grad skyldes en mistillid til politikerne.

»Foruroligende mange danskere tror simpelthen ikke på politikerne. Det er et ildevarslende demokratisk sygdomstegn, som bør tages alvorligt,« fastslåer Berlingske.