Dagen før dagen er ja-sidens forspring væk

Nej-siden overhaler ja-siden i ny måling. Men mere end hver femte vælger er stadig i tvivl dagen før folkeafstemningen om retsforbeholdet.

Artiklens øverste billede
Tirsdag aften var partilederne samlet til den traditionelle debat »Demokratiets Aften« i DR's Koncerthus.

Dagen før dagen, hvor danskerne går i stemmeboksene for at afgøre retsforbeholdets fremtid, er ja-sidens klare forspring forsvundet som dug for solen.

Det viser en ny meningsmåling blandt 2.000 vælgere foretaget af Wilke for Jyllands-Posten.

Nu hvor valgkampens slutspurt er sat ind, ser det ud til, at flest danskere vil sige »nej« til at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning.

41,1 procent af vælgerne vil ifølge Wilke-målingen stemme nej, mens 37,4 vil stemme ja. For bare en måned siden var styrkeforholdet omvendt.

Man skal dog tage højde for den statistiske usikkerhed i målingen, som er plus/minus 2,19 procentpoint. Det vil sige, at der teknisk set stadig kan være tæt løb mellem de to fløje.

Ja-partiernes forslag, som danskerne skal stemme om, lyder kort fortalt sådan her:

Vi skal afgive en del af vores suverænitet ved at tilvælge 22 retsakter fra EU, som Danmark i dag ikke er omfattet af på grund af retsforbeholdet. Tilvalgene handler blandt andet om europæisk terrorbekæmpelse og politisamarbejde, og hvis det bliver et ja, er Danmark desuden sikker på at kunne fortsætte i politisamarbejdet Europol (se en grundig gennemgang af alle retsakterne her).

Ja-partierne, som er Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, Alternativet, SF og Konservative, vil også fravælge noget; i alt 28 retsakter, som partierne indbyrdes er blevet enige om, at Danmarks fortsat skal holde sig ude af.

De kasserede retsakter handler blandt andet om EU's fælles asyl- og flygtningepolitik samt EU's forbedringer af retssikkerheden for blandt andre ofre for kriminalitet.

Hvis EU-landene på et tidspunkt ændrer de retsakter, som Danmark har tilvalgt, skal vi tage stilling til, om vi stadig vil være med. Med tilvalgsordningen vil Danmark altså stadig som udgangspunkt stå uden for EU's overstatlige samarbejde på retsområdet.

Den store forskel er dog, at med tilvalgsordningen bliver det et flertal på Christiansborg, der kan beslutte dansk deltagelse i EU-love fra sag til sag. Politikerne behøver ikke at spørge vælgerne ved folkeafstemninger.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har givet vælgerne et løfte om, at Danmark ikke er på vej ind i EU's fælles flygtninge- og asylpolitik. Hvis han på et tidspunkt skulle ændre mening, skal danskerne spørges ved en folkeafstemning, har Løkke lovet. Målinger har dog vist, at vælgerne ikke stoler på hans garantier.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.