Embedsmænd sagde nej, men Holst krævede valgtaler
Embedsmænd sagde fra over for Carl Holst (V), der ville have udarbejdet politiske taler. Alligevel krævede den daværende regionsformand, at de blev lavet, konkluderer advokatundersøgelse. Ny kulegravning er på vej.
Trods klare advarsler og afvisninger fra embedsværket krævede Carl Holst (V) som regionsformand, at der blev udarbejdet politiske taler, som ikke burde være lavet eller betalt af Region Syddanmark.
Det fremgår af en undersøgelse, som advokatfirmaet Kromann Reumert har udarbejdet for regionen.
I foråret 2014 holdt Carl Holst en tale på Liberal Højskole, der beskrives som »et partipolitisk indlæg, der er uden sammenhæng med virket som formand for regionsrådet«.
Flere medarbejdere sagde ifølge undersøgelsen fra over for at skrive talen, »men den daværende regionsrådsformand fastholdt, at talen skulle udarbejdes«, konstaterer advokatfirmaet, der baserer sine konklusioner på skriftligt materiale fra regionen og interview med nuværende og tidligere ansatte.
I et andet eksempel fra februar 2013 bad Carl Holst selv om at få forfattet et indlæg til en sofadebat i Liberalt Oplysningsforbund. Emnet var folkeoplysning i fremtiden.
De anbefaler, at vi skal bede om en juridisk vurdering af, hvad vores muligheder er for tilbagebetaling. Det virker meget fornuftigt.Stephanie Lose (V), formand, Region Syddanmark
Indlægget blev rekvireret hos en ekstern leverandør af Holst selv på trods af, at administrationen havde oplyst ham om, at indlægget ikke angik regionen og »dermed ikke kunne udarbejdes og betales på regionens vegne«. Alligevel blev udgiften »med urette« betalt af skatteyderne, konkluderer advokaterne.
Frygt for konsekvenser
Undersøgelsen beskriver også, hvordan der alene i første halvår 2015 blev udarbejdet 11 taler, som Carl Holst leverede til Venstre-arrangementer op til valget i juni, hvor han stillede op som folketingskandidat.
»Det er vores vurdering, at de nævnte taler ikke burde være udarbejdet af regionens medarbejdere eller leverandører,« konkluderer undersøgelsen.
Den konstaterer, at administrationen var »generelt bange for at sige fra over for den daværende regionsrådsformand, herunder i forhold til opgaver, der ikke umiddelbart blev anset som regionsopgaver«.
Derfor sagde embedsmændene typisk ikke fra. Når de i enkelte tilfælde alligevel trodsede »frygten for konsekvenserne ved at sige nej«, så blev den enkelte tale udarbejdet alligevel efter krav fra regionsformanden, konstaterer advokatfirmaet.
Carl Holst ønsker ikke at stille op til interview, men i et skriftligt høringssvar – forfattet af hans advokat, Karoly Nemeth – hedder det, at Holst »ikke har været bekendt med et dårligt psykisk, arbejdsmiljø, eller at medarbejderne har været bange for at sige ham imod eller sige fra«.
Han konstaterer også, at han i alle arrangementer har deltaget som regionsrådsformand, og at de 11 taler alle havde et »regionalpolitisk formål«.
I rapporten beskrives det sidste som »ikke korrekt«.
Endnu en embedsmand
For nylig måtte Carl Holst træde tilbage som forsvarsminister, efter det kom frem, at den regionsansatte presserådgiver Christian Ingemann havde hjulpet Holst i valgkampen til Folketinget.
Advokatundersøgelsen afslører, at også en anden embedsmand i regionen, en taleskriver, hjalp til op til folketingsvalget. I en tale til Venstres Ungdom i Billund og Grindsted tre dage før valget, hed det eksempelvis:
»Efter snart fire års socialistisk ledet regering trænger Danmark til at komme i sikre hænder igen. Jeg synes, at valgkampen har vist, at regeringen er helt visionsløs. Vi skal være dem, der viser mod. Og I kan stadig være med til at overbevise vælgerne om, at vi er værd at satse på,« står der i VU-talen, inden Holst fortæller, at »jeg selv går til valg på fem grundlæggende pejlemærker for fremtidens Danmark«.
Navn blev fjernet
Udover taleskrivningen oplister undersøgelsen en lang række kritisable forhold.
I 2013 bad administrationen en ekstern taleskriver om at slette Carl Holsts navn fra en faktura på fire indlæg og taler. Internt i administrationen blev det drøftet, om talerne og indlæggene – f.eks. et foredrag om Grundtvig – overhovedet angik regionen, men »uanset disse drøftelser og advarsler blev samtlige taler betalt på regionens regning«, konkluderer advokaterne.
En anden faktura om engelskundervisning til Carl Holst blev også anonymiseret, så hans navn ikke fremgik.
Advokaterne har ikke modtaget informationer, der tyder på, at Carl Holst har været involveret i beslutningen om at slette hans navn.
Undersøgelsen beskriver også, at regionens sekretariat havde 14 avisabonnementer, mens Carl Holst modtog otte aviser på sin privatadresse. Ifølge advokatfirmaet kan det »vanskeligt« betegnes som nødvendigt for at varetage jobbet som regionsformand. Carl Holst mener, at det var vigtigt at holde sig orienteret både på lokalt, regionalt og nationalt plan.
Tidligere har det været omtalt, at regionen og Holst abonnerede på henholdsvis 37 og 10 aviser. Det oplyste Region Syddanmark i første omgang til advokaterne, hvilket blev lækket til pressen.
Ny undersøgelse
De mange oplysninger får formand for Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), til at bebude endnu en undersøgelse fra Statsforvaltningen. Den konkluderede i sidste uge, at presserådgiveren Christian Ingemann havde ydet ulovlig bistand til Carl Holsts valgkamp.
»Advokatrapporten anbefaler, at vi oversender de ting, de har fundet ud af, til vurdering i Statsforvaltningen og hos politiet. Og jeg mener, at det vil være oplagt at gøre,« siger hun.
Mandag drøfter hun sagen med resten af regionsrådet. Hun åbner for, at Carl Holst kan komme til at modtage en regning for det arbejde, der er blevet udført ifm. hans private valgkamp.
»De anbefaler, at vi skal bede om en juridisk vurdering af, hvad vores muligheder er for tilbagebetaling. Det virker meget fornuftigt,« siger Lose.
Holsts generelle syn på undersøgelsen fremgår af høringssvaret, der konkluderer, at »der er tale om en politisk klapjagt på Carl Holst og forsøg på karaktermord«, og »at de udarbejdede rapporter kan karakteriseres som særdeles ringe håndværk, både for så vidt angår behandling af faktum som af jura«.