Venstre-veteran advarer: Jeg finder indgrebet meget drastisk
Det er Folketingets ”forbandede pligt” at få specificeret forslag, der skal begrænse udlændinges ret til at komme for en dommer, mener tidl. integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Efter regeringen har præsenteret en asylpakke, der skal gøre det muligt at begrænse udlændinges ret til at blive stillet for en dommer, lyder der nu en advarsel fra tidligere folketingsmedlem og integrationsminister for Venstre, Birthe Rønn Hornbech.
”Jeg finder indgrebet meget drastisk. Jeg er bestemt ikke begejstret,” skriver hun i en mail til Jyllands-Posten.
I dag betyder reglerne i udlændingeloven, at politiet kan frihedsberøve udlændinge i op til 72 timer, altså tre døgn. Derefter skal de enten løslades eller stilles for en dommer, der tager stilling til sagen.
Det gav problemer for politiet og politikerne i starten af september, da politiet efter tre døgn måtte lade et stort antal flygtninge og migranter forlade skoler og idrætshaller, hvor de havde været tilbageholdt.
Regeringen vil med asylpakken ændre reglerne, så udlændingeminister Inger Støjberg (V) – hvis hun finder det nødvendigt – kan suspendere kravet om, at udlændinge skal stilles for en dommer efter 72 timer. Det skal fremover kun ske, hvis personen selv beder om det, og ikke nødvendigvis efter tre døgn som hidtil, mener regeringen.
Ifølge Birthe Rønn Hornbech bør det specificeres klart og tydeligt, hvad der skal til for, at ministeren kan suspendere det almindelige krav om domstolsprøvelse.
Hun finder det afgørende ”at mulighederne for anvendelsen indsnævres mest muligt. Der skal være tale om helt, helt ekstraordinære og uoverskuelige forhold, og det er Folketingets forbandede pligt, at få beskrevet den situation meget, meget nøje”.
”Men jeg er stadig ikke begejstret, og hvis situationen er så ekstraordinær, som statsministeren forudser, overgår det min forstand, hvordan man overhovedet vil administrere så mange frihedsberøvelser og finde plads til anbringelse af de frihedsberøvede,” skriver hun til Jyllands-Posten.
V: Vi synes, det hænger sammen
Regeringen vurderer selv, at tiltaget holder sig inden for grundloven og internationale konventioner.
”Det er for at have noget bevægerum i tilfælde af en ekstraordinær situation, hvor der pludselig kommer utroligt mange flygtninge og illegale migranter til Danmark. Det kommer forhåbentlig ikke til at ske, og vi kommer forhåbentlig ikke til at bruge det,” siger udlændingeordfører Marcus Knuth (V) og fortsætter:
”Men fordi Danmark ligger midt i Nordeuropa, og fordi vi ikke kan styre, hvor mange der kommer op gennem Europa, så vil vi gerne have fleksibilitet til at reagere hensigtsmæssigt, hvis der pludselig skulle komme en stor bølge af mennesker. Men folk har stadig retten til at bede om at blive stillet for en dommer. Rent juridisk synes vi, at det hænger fint sammen.”
Hvem afgør, om kravet om domstolsprøvelse skal suspenderes?
”Det er i hvert fald ikke mig lige her og nu. Asylpakken er et udspil til forhandling. Det vigtige er at få lagt de brede rammer og sørge for, at der er enighed om de her ting. Så kan man kigge på nærmere detaljer senere. Det vigtigste er at skabe råderummet for vores politi, hvis de kommer i en ekstraordinær situation.”
Hvad blev der af retssikkerheden?
”Folk har stadig mulighed for at bede om at blive stillet for en dommer. Det vil være op til den enkelte at bede om. Vi så en situation i september, hvor folk ikke ville kommunikere med politiet. Det har vores retssystem hidtil ikke været gearet til. Derfor er vi nødt til at have de nødvendige, juridiske redskaber”
Vil de her mennesker blive oplyst om, at hvis de vil for en dommer, skal de bede om det, eller skal de selv finde ud af det?
”Nu er du nede i noget meget lavteknisk, men som jeg umiddelbart forstår det, orienterer politiet folk om deres rettigheder.”