Støjberg vil kunne tilbageholde udlændinge uden domstolsprøvelse
Regeringen kritiseres for at ville frihedsberøve udlændinge, uden at de som udgangspunkt kommer for en dommer.
Med en ny asylpakke vil regeringen give politiet lov til at frihedsberøve udlændinge, uden at de automatisk kommer for en dommer.
Det bliver kritiseret skarpt.
»Det stiller mennesker i en vanskelig situation retssikkerhedsmæssigt, når der ikke er klare linjer for, hvor længe man kan tilbageholdes, og hvornår det præcis skal træde i kraft,« siger Bassah Khalaf, forsker i EU-ret og menneskerettigheder ved SDU.
I dag betyder reglerne i udlændingeloven, at politiet kan frihedsberøve udlændinge i op til 72 timer, altså tre døgn. Derefter skal de stilles for en dommer eller løslades.
Det skete i september, da politiet efter tre døgn måtte lade et stort antal flygtninge og migranter forlade skoler og idrætshaller, hvor de havde været tilbageholdt.
Regeringen vil ændre reglerne, så udlændingeminister Inger Støjberg (V) får magt til at suspendere kravet om, at udlændinge skal stilles for en dommer efter 72 timer. Det skal fremover kun ske, hvis personen selv beder om det, og ikke nødvendigvis efter tre døgn som hidtil.
Ifølge Jonas Christoffersen, direktør ved Institut for Menneskerettigheder, udspringer reglen om de 72 timer af mange års praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
»Man må se med betydelig skepsis på en regering, der siger, at man ikke kan nå det inden for 72 timer,« siger han.
Også politisk bliver forslaget mødt med kritik.
»Det er fremmed for en retsstat, at man tilbageholder folk uden domstolsprøvelse,« siger Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændingeminister Inger Støjberg, men regeringen vurderer selv, at alle 34 tiltag i asylpakken er »forenelige med grundloven og Danmarks internationale forpligtelser«.
Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, understreger, at der stadig vil være mulighed for at blive stillet for en dommer.
»Det vil være op til den enkelte at bede om. Vi så en situation i september, hvor folk ikke ville kommunikere med politiet. Det har vores retssystem hidtil ikke været gearet til. Derfor er vi nødt til at have de nødvendige, juridiske redskaber,« siger han.