Radikale: Det er Lars Løkkes EU-garanti

Selvom De Radikale ikke føler sig bundet af Lars Løkke Rasmussens (V) garanti om, at det kræver en ny folkeafstemning, hvis Danmark engang i fremtiden skal gå med i EU's fælles flygtninge- og asylpolitik, så er statsministerens løfte alligevel en »meget stærk politisk garanti«.

Sådan lyder det fra De Radikales EU-ordfører Rasmus Helveg Petersen, efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag har udbygget sit løfte til vælgerne forud for folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december.

Med opbakning fra Socialdemokraterne og De Konservative vil Løkke nu skrive det ind i bemærkningerne til det lovforslag, som danskerne skal stemme om den 3. december, at det kræver en folkeafstemning, hvis politikerne i fremtiden måtte ønske at få Danmark med i EU's flygtninge- og asylområde.

Løftet synes at være et forsøg på at berolige EU-forskrækkede vælgere med, at Danmark ikke er ved at snige EU's fælles flygtninge- og asylpolitik ind ad bagdøren.

De Radikale – som klart anbefaler et »ja« til folkeafstemningen om retsforbeholdet – er ikke selv tilhængere af Løkkes garanti, men omvendt vil partiet heller ikke blokere for den, forklarer Rasmus Helveg Petersen. Radikale betragter nemlig garantien som en »politisk realitet« på grund af dens brede politiske forankring i de store ja-partier Venstre og Socialdemokraterne.

Radikale afviser dog, at de selv er bundet til at efterleve garantien og dermed til evig tid arbejde for, at en folkeafstemning er nødvendig, sådan som Løkke lover at gøre.

»Nej, det er Lars Løkke garanti. Men når den nu er udstedt og er blevet bekræftet af det store oppositionsparti Socialdemokraterne, så er det jo en politisk realitet,« siger EU-ordfører Rasmus Helveg Petersen.

»Det er en meget stærk politisk garanti for, at skal en folkeafstemning til. Det tager vi til efterretning, selvom det ikke er er noget, vi har ønsket. Men når de store partier (I dette tilfælde Venstre og Socialdemokraterne, red.) siger, at det er en betingelse, så er der ingen vej uden om,« siger han.

Man kan nærmest allerede nu høre nej-partierne kritisere garantien for at være lavet af det pureste gummi, fordi den ikke er juridisk bindende, men kun politisk. Giver dine svar her ikke brænde til nej-partiernes bål?

»Nej-partierne forsøger hele tiden at så tvivl om dette her. Men det er bare den sædvanlige skræmmekampagne. Engang i mellem må man acceptere, at der er noget der hedder en politisk realitet, og det nægter nej-partierne. Den politiske realitet er, at der skal en folkeafstemning til, men nej-partierne laver en kampagne, hvor de vil skabe usikkerhed.«

Kunne I ikke bare fratage dem den mulighed ved at melde klokkeklart ud, at I bakker op om garantien og vil efterleve den?

»Hør her - det er fuldstændig ligemeget hvor meget vi laver saltomortaler og står på hovedet, så vil Dansk Folkeparti bare finde nogle nye begrundelser for at ønske at stemme nej. Man kan ikke sige, at bare vi gjorde én ting til, ville DF blive tilfredse,« siger Rasmus Helveg Petersen.

I dag er det præcis en måned til danskerne skal stemme om at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning, hvor nogle dele af EU's retspolitik bliver valgt til og nogle dele bliver valgt fra.

I alt blokerer retsforbeholdet for dansk deltagelse i 50 EU-retsakter.

Af disse 50 akter ønsker ja-partierne at Danmark tilvælger 22 akter, som handler om politi, strafferet og civilretsligt samarbejde. De resterende 28 retsakter skal forkastes, herunder 18 retsakter, som handler om EU's fælles asyl- og indvandringspolitik, som parterne på forhånd har udelukket af deltage i. Blandt de øvrige fravalg er retsakter der sikrer større rettigheder til ofre for kriminalitet, samt minimumsregler for hvornår mistænkte har ret til advokat- og tolkebistand.