Pind om folkeafstemning: Det handler om at fange nogle banditter
Både statsministeren, justitsministeren og udenrigsministeren var tirsdag morgen på gaden for at kæmpe for et 'ja'. Målinger spår tæt afstemning.
Med præcis en måned til folkeafstemningen om retsforbeholdet kaster Venstre-regeringens tungeste ministre sig nu for alvor ind i kampen for at sikre et ’ja’.
Tirsdag morgen kl. 7 troppede statsminister Lars Løkke Rasmussen, justitsminister Søren Pind og udenrigsminister Kristian Jensen op på Nørreport Station i indre København for at dele valg-brochurer ud til hovedstadens pendlere.
Hovedbudskabet – som også fremgår af Venstres omdiskuterede valgplakat – er, at et ’ja’ er godt for dansk politi, mens et ’nej’ vil skabe utryghed.
»Så er det ved at være alvor. Frem til 3. december stepper vi op, fordi vi skal have det her ’ja’ hjem. Først og fremmest for at sikre, at dansk politi kan blive i Europol,« siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til det fælles europæiske politisamarbejde, som Danmark på grund af retsforbeholdet fremover ikke vil kunne fortsætte med at være en del af.
»Man kan sige, at vi denne gang skal stemme ’ja’ for at bevare det sikre. Det er dem, der foreslår et ’nej’, der gambler med vores allesammens tryghed og fremtid. De gambler med politiets fremtid.«
Nej-siden argumenterer for, at dansk politi også med et ’nej’ vil kunne blive i Europol, fordi man i stedet vil kunne gennemføre en såkaldt parallel-aftale. Men det argument holder ikke, mener statsministeren.
»Det kan man ikke give nogen garanti for. Vi har tidligere lavet parallelaftaler, som har taget år at få på plads,« siger han og fortsætter:
»Så hvis man vil det sikre og trygge, skal man jo stemme ’ja’. Og på den måde er den her folkeafstemning meget anderledes end så mange andre afstemninger om EU – for der plejer det at være dem, der anbefaler et ’ja’, som skal fortælle, hvad der sker, hvis man stemmer ’ja’. Denne gang er det vendt om: Hvis der kommer et ’nej’, bliver der skabt utryghed, og dansk politi risikerer at glide ud af Europol. Hvis man stemmer ’ja’, så bliver tingene i forhold til Europol som vi kender dem i dag.«
De seneste målinger spår en særdeles tæt afstemning, og særligt Dansk Folkeparti advarer om, at et ’ja’ kan føre til en glidebane på retsområdet, således at også områder som asyl- og udlændingepolitik fremover kan blive et europæisk anliggende og ikke alene op til det danske Folketing. Men det er direkte løgn, siger statsministeren:
»Jeg vil sige igen og igen, at den løgnhistorie, nogle forsøger at fortælle om at det her er asyl- og udlændingepolitik ind af bagvejen, netop er en forkert udlægning. Det fremgår meget meget klart af det lovarbejde, at skulle der komme et tidspunkt, hvor man skulle overveje at melde Danmark ind i noget asylpolitik, så skal der en ny folkeafstemning til.«
Netop flygtninge- og migrantsituationen i Europa er en af grundene til, at de seneste meningsmålinger viser tæt på dødt løb, vurderer justitsminister Søren Pind.
»Jeg tror, at det, der er sket ved EU’s ydre grænser har skabt en stor usikkerhed. Og det er der nogle, der har rodet rundt i temmelig dygtigt.«
Hvad mener du med det?
»Vi prøver sådan set at oplyse om, hvad den her afstemning egentlig handler om, og det vi så bliver mødt med er, at det hele bare er løgn. Jeg er blevet beskyldt for at være nazist og landsforræder og jeg ved ikke hvad i den her sammenhæng. Men jeg mener helt nøgternt, at det vi gør, er godt for Danmark. Det handler om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det handler om at fange nogle banditter. Og det har ikke været helt nemt at trænge igennem med. Men jeg synes, det begynder at lykkes,« siger Søren Pind.