»Mine klienter er bange for, at DF-annoncen kan indebære, at de bliver tilbageholdt«
15 nye danskere har stævnet DF og Kristian Thulesen Dahl for ærekrænkelse.
Dansk Folkeparti risikerer at blive dømt for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelse. Det sker, når Københavns Byret fredag tager hul på en principiel sag om en annonce, som Dansk Folkeparti indrykkede i flere dagblade i maj 2013.
Under overskriften »En på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker ...« oplistes navnene på 685 udenlandske personer, der alle har søgt om dansk indfødsret. Det er faldet 15 af de 685 personer for brystet, og de har derfor stævnet Dansk Folkeparti, partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, og Den Danske Forening for overtrædelse af straffelovens paragraf 267, der omhandler ærekrænkelse og fornærmende omtale. Ifølge de 15 sagsøgere sætter annoncen uberettiget deres navn i forbindelse med terror, og det finder de ærekrænkende.
De kræver, at Dansk Folkeparti erkender, at det var uberettiget at bruge deres navne i annoncen, og at Dansk Folkeparti dækker omkostningerne til at få fjernet sammenkædningen mellem deres navne og terror fra søgemaskiner på nettet. Derudover forlanger de at få en erstatning på 10.000 kr. hver.
Frygter konsekvenser
Advokat Poul Hauch Fenger, der repræsenterer de 15 sagsøgere, forklarer, at hans klienter frygter, at sammenkædningen af deres navne med anklagen om terror kan få negative konsekvenser i fremtiden.
»Flere af mine klienter rejser i lande med et højt terrorberedskab, f.eks. USA, Israel og Columbia. De er bange for, at annoncen kan indebære, at de bliver nægtet indrejse eller bliver tilbageholdt og afhørt. Andre arbejder for offentlige institutioner eller med avanceret højteknologi, og de frygter, at sammenkædningen kan få negative konsekvenser for deres karriere,« siger han.
Poul Hauch Fenger mener, at sagen er principiel, fordi Dansk Folkeparti efter hans opfattelse har overskredet grænserne for, hvad politikere kan sige i en politisk debat.
»Mine klienter anfægter ikke retten til at debattere, hvem der skal have dansk statsborgerskab eller relevansen af den debat. Men Dansk Folkepartis annonce har knyttet mine klienters navne sammen med terror, der er en af de alvorligste forbrydelser i dansk straffelov, og det overskrider grænsen for ytringsfrihed,« siger han.
DF forsvarer sig
Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, der også er formand for Folketingets indfødsretsudvalg, forsvarer annoncen med, at samtlige navne i forvejen var tilgængelige på Folketingets hjemmeside.
»I Indfødsretsudvalget får vi oplyst, at PET mistænker en af personerne på listen for at være til fare for Danmarks sikkerhed, men Justitsministeriet vil ikke oplyse, hvem det er. Derfor ser vi ingen anden mulighed end at indrykke annoncen for at skabe en debat om, hvorvidt den slags personer overhovedet skal have dansk indfødsret,« siger han.
Den pågældende person er aldrig blevet sigtet eller dømt for noget ulovligt i Danmark, og i orienteringen fra PET til indfødsretsudvalget hed det, at personen havde udvist »bekymrende« og »mistænkelig« adfærd, men i Dansk Folkepartis annonce skriver partiet, at personen »er til fare for Danmarks sikkerhed«. Det, mener Christian Langballe, ikke udgør et problem. »Annoncens formål var jo at rejse debat om, hvem det er, vi giver indfødsret,« siger han.
Indfødsret til statsløse
At personen, som PET var »bekymret« for, var med på listen over personer, der skulle have indfødsret, skyldes, at der er tale om en statsløs palæstinenser. Ifølge to FN-konventioner, som Danmark har tiltrådt, har statsløse personer, der er født og opvokset i Danmark, ret til at få dansk indfødsret, blot de ikke er dømt for terror eller har en fængselsdom på mere end fem år. Det gælder også, selvom personen ikke opfylder de formelle krav til at opnå statsborgerskab.
Københavns Byret har afsat to dage til retssagen, der fortsætter mandag den 24. august, hvor bl.a. DF’s næstformand, Søren Espersen, skal afhøres.