Fortsæt til indhold
Politik

Tidspresset kommission lover at makke ret – afleverer til tiden

Regeringen overhørte dagpengekommissionens ønske om mere tid.

Martin Johansen

Det lykkedes ikke som håbet den tidspressede dagpengekommission at købe sig nævneværdig mere tid fra den nye regering.

På grund af folketingsvalget i juni måtte kommissionen indstille sit arbejde i halvanden måned. I forvejen havde den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lagt maksimalt pres på tidsplanen, da hun i forbindelse med S-kongressen i fjor fremrykkede deadline fra årsskiftet 2015/2016 til september i år.

Klar til åbningen

Under valgkampen vurderede kilder over for bl.a. Politiken, at kommissionen pga. valget tidligst kunne nå at blive færdig i det sene efterår.

Men i regeringsgrundlaget lyder det, at kommissionens anbefalinger senest skal være afleveret, når Folketinget åbner. Det sker den første tirsdag i oktober, dvs. den 6. oktober.

Nina Smith, økonomiprofessor og formand for dagpengekommissionen, lægger ikke skjul på, at hun gerne havde set, at kommissionen havde fået mere tid.

»Vi er meget hårdt presset, det er ikke nogen hemmelighed,« siger Nina Smith, der dog ikke har noget alternativ til at opfylde regeringens krav.

»Vi har fået at vide, at regeringen ønsker, at vi afleverer inden Folketingets åbning, og de er jo vores arbejdsgivere, så det må vi prøve at gøre,« siger Nina Smith.

Betyder det, at I så må gå på kompromis med f.eks. detaljeringsniveauet i det, som I afleverer?

»Det er ikke min plan, for det er en frygtelig vigtig opgave, vi har fået, at prøve at analysere og komme med forslag til ændringer af dagpengesystemet. Planen er selvfølgelig at aflevere noget, der er brugbart, og det arbejder vi virkelig hårdt på,« siger Nina Smith, der ikke ønsker at kommentere indholdet af arbejdet og anbefalingerne.

Jyllands-Posten har dog tidligere erfaret fra centrale kilder, at kommissionen ikke lægger op til at røre ved den toårige dagpengeperiode.

I stedet er fokus på, hvad der skal til for at genoptjene retten til dagpenge. Ved dagpengereformen blev kravet fordoblet til ét års arbejde. Kommissionen arbejder angiveligt med en helt ny model, hvor blot få dages arbejde kan tælle med og udskyde tidspunktet for, hvornår ledige løber tør for dagpenge. Sigtet er at gøre det mere attraktivt for ledige danskere at tage de korte ansættelser og sæsonjob, som i dag i høj grad udføres af østeuropæere.

Fagbevægelsen og a-kasserne har i længere tid efterlyst en hurtig løsning på dagpengeproblemet, hvor et stort antal mennesker hver måned mister dagpengeretten. Alligevel vækker det ikke begejstring hos Verner Sand Kirk, direktør for landets a-kasser i AK-Samvirke, at regeringen svinger pisken over kommissionen. For stod det til ham lavede man en hurtig løsning på det akutte problem, f.eks. ved at rulle genoptjeningskravet tilbage til et halvt år. Derefter kunne man så i ro og mag designe et nyt system.

Løsning kan trække ud

»Vi har svært ved at forstå, at det meget voldsomme problem, vi har med ca. 1.400, der mister dagpengene hver måned, og de mange, der nu også mister de midlertidige ydelser, skal afvente et måske langvarigt forhandlingsforløb,« siger han og fortsætter:

»Der er ikke nogen dagpengereform, bare fordi der kommer en rapport. Så følger jo de politiske drøftelser, og dermed kan vi være inde i næste år, før det, de finder ud af, får virkning.«

Forsinkelsen pga. valgkampen skyldtes, at Finansministeriet i denne periode ikke måtte lave beregninger for kommissionen.