Dansk Folkeparti stikker en kæp i hjulet på Lars Løkkes milliardplan

Glem det.

Lars Løkke Rasmussen (V) skal ikke regne med at finde flertal for sin økonomiske plan, lyder det nu fra Dansk Folkeparti.

Da statsministeren søndag fremlagde sit regeringsgrundlag, var det med et forslag om at effektivisere i kommunerne for 1. pct årligt. Det svarer til, at kommunerne samlet set skal spare 2,5 mia. kr. hvert år – penge, som ifølge regeringsgrundlaget skal bruges til »prioriterede indsatser«.

Planen fik straks Venstres egen formand for kommunernes forening, KL, Martin Damm til kraftigt at advare mod planen.

Dansk Folkeparti har lyttet til kritikken og vil blokere for, at forslaget går igennem, fastslår Kristian Thulesen Dahl (DF).

»Nu har vi jo ikke set et konkret lovforslag. Men vi har set regeringsgrundlaget, og det, vi kan lytte os frem til, er, at det er en grønthøster. Det vil sige, at alle kommuner i princippet bare skal aflevere 1 pct. Det kan vi ikke støtte, som det ligger her. Det vil være en minusvækst for kommunerne, og vi gik til valg på noget andet. Så selvfølgelig skal det laves om,« siger DF-formanden.

Ren spareøvelse

Thulesen Dahl afviser dog ikke at pille ved de økonomiske rammer i alle kommuner. De steder i landet, som vellønnede folk flytter til, og som har tilstrækkeligt med skattekroner i det daglige, kan måske godt frigøre nogle midler, mener Kristian Thulesen Dahl.

Men de kommuner, der »hænger med en vis legemsdel i vandskorpen«, og som er udfordret af faldende befolkningstal, vigende skatteindtægter og mange seniorer, skal ikke pålægges flere sparekrav, mener DF-formanden.

»Nogle kommuner har i forvejen en rigtig dårlig økonomi – for dem risikerer vi, at den ene procent bliver en ren spareøvelse,« siger han, der mener, at sparepengene fra de rige kommuner bør gå til de fattigere kommuner.

»Vi vil jo gerne have, at man kan finde nogle penge på det, vi kan kalde bureaukratiet. Så vi vil selvfølgelig gerne være med til at bruge dem på ældrepleje og den slags ting. Om det teknisk kan lade sig gøre, ved jeg ikke. Det regner vi med at få lejlighed til at diskutere med regeringen,« siger han.

DF ikke taget i ed

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender, at regeringen ikke har taget DF i ed på milliardbesparelserne i kommunerne.

»Nej, det har vi ikke,« siger han.

Han holder dog fast i, at det er nødvendigt at finde nogle milliarder i kommunernes kasser, som bl.a. kan gå til de nye opgaver, som kommunerne forventes at få i fremtiden.

Flere og flere ældre kombineret med færre og færre hospitalssenge gør det eksempelvis nødvendigt, at kommunerne tidligere end i dag kan hjemtage svage ældre.

»Vi har sagt klart, at vi prioriterer kernevelfærdsområderne. Så det ligger i programmet. Men skal vi f.eks. have en smidigere overgang for ældre fra hospital til kommuner, er der nogle grænseområder, som vi er nødt til at se på,« lyder det fra finansministeren, der dog ikke er afvisende over for DF-ønsket om at friholde de økonomisk svagest stillede kommuner.

»Det er klart, at vi må tage til efterretning, at nogle kommuner har en meget dårligere økonomi end andre. Det vil der blive taget højde for,« siger han.

K vil have grønthøster

Kør, som det er.

Det er til gengæld meldingen fra De Konservative, der fuldt bakker op om effektiviseringerne.

Det er ikke mere, end hvad man kan forlange af det kommunale selvstyre, mener gruppeformand Brian Mikkelsen (K), som forventer en ordning, der »er en grønthøster på 1 pct«.

At skulle bede de rige kommuner om at levere større effektiviseringer end de fattigere kommuner er ikke konservativ politik, fastslår Brian Mikkelsen.

»Vores udgangspunkt er, at alle skal bidrage til finansieringen, som er en omstillingspulje, der skal bruges på gode ting,« siger han.

Ude i kommunerne er der til gengæld bekymring for den økonomiske plan, som den er beskrevet i regeringsgrundlaget.

Carsten Kissmeyer (V) er borgmester i Ikast og var kandidat ved det netop afholdte folketingsvalg.

Men selv om han har brugt de seneste mange uger på at forsvare og forklare Venstres politik på gader og stræder, er han betænkelig ved grønthøstermodellen.

»Hvis vi skal spare 1 pct., skal vi have færre overførselsindkomster eller færre ansatte. For os vil det betyde, at vi skal af med 30 medarbejdere hvert år. Det er klart, at det får en konsekvens på et tidspunkt,« siger Carsten Kissmeyer, der dog afventer den endelige model, før han giver sin dom.

Vil selv bestemme

I Aarhus svarer grønthøster-modellen til en besparelse på 1,5 mia. kr. eller knap 1.400 medarbejdere frem til 2019, lyder det fra S-borgmester Jacob Bundsgaard.

»Enhver kan sige sig selv, at et så stort beløb vil få konsekvenser for den velfærd, vi leverer til borgerne. De her penge kan umuligt findes uden serviceforringelser. De facto er her tale om en slet skjult spareøvelse, der flytter penge fra borgernær service og direkte over i statskassen. Det er en rigtig dårlig start af den nye regering, og det sætter vores velfærd under pres,« siger Bundsgaard og annoncerer spareøvelser i forbindelse med budgetlægningen efter sommerferien, hvis planen bliver til virkelighed.