Hvem skal have jobbet som vicevært med millionløn?

Det er endnu ikke afklaret, hvem der skal indtage den prestigefyldte plads som Folketingets formand, når Folketinget samles igen.

Venstre og Dansk Folkeparti peger på DF's Pia Kjærsgaard, mens LA og K endnu er tavse om, hvem de støtter som formand, og fra socialdemokraternes lejr ønsker man formentlig en af "sine egne" - måske Helle Thorning-Schmidt, som ikke har afvist, at hun vil stille op - på posten. Det er nemlig ikke Lars Løkke Rasmussen alene, som kan udpege en ny formand.

"Folketingets formand er formand for alle medlemmerne. Det skal derfor være én, som skal holde sig nogenlunde neutral i det politiske spil, og som alle partier på tværs af blokkene kan bakke op om," siger politisk kommentator Hans Engell.

Formanden vælges formelt, efter at det nye Folketing er tiltrådt og vælges ved en afstemning i salen. Der er dog tradition for, at formanden allerede er givet på forhånd, og det er derfor, at flere partier allerede nu har ytret sig om deres foretrukne kandidat.

Men hvorfor er det så prestigefyldt at sidde i salen og sørge for, at alle opfører sig ordentligt? Og hvad laver Folketingets formand egentlig?

For det første tjener Folketingets formand det samme som statsministeren - ifølge ft.dk er det 1.470.744,45 kr. om året pr. 1. april 2015. Og formanden har ret til eftervederlag og pension på lige fod med statsministeren.

Formanden får som en del af Præsidiet også stillet en lejlighed på Christiansborg samt en bil med egen chauffør til rådighed.

For det andet er det et gevaldigt skulderklap at blive udnævnt til posten, da det højst sandsynligt betyder, at man er en afholdt og erfaren politiker med en lang karriere bag sig.

"Posten er en af de fineste, man kan besidde i dansk politik, og det har historisk set altid været en post, man forhandlede om ved en regeringsdannelse," siger Hans Engell.

I 1998 var der kampvalg til posten, da rød og blå blok ikke kunne enes om, hvem der skulle være formand. Det endte med, at der måtte trækkes lod om stillingen, og det endte med, at Venstres Ivar Hansen "vandt" over Socialdemokraternes Birte Weiss.

Efter det seneste folketingsvalg i 2011 pegede blå blok på De Radikales Marianne Jelved som formand og gik dermed imod rød bloks ønske om at få Mogens Lykketoft (S) på posten. Det endte dog med, at de borgerlige besindede sig, og Mogens Lykketoft blev enstemmigt valgt ved en afstemning den 29. september 2011.

Lykketoft har senere kaldt posten som formand for "et slags viceværtjob", hvor man sørger for, at der er orden på formaliteter, arbejdsvilkår osv. Og så naturligvis lede møderne i folketingssalen.

Og denne gang lader det til, at der igen er ballade om posten som Folketingets "tillidsmand", der skal holde orden på tropperne.

Hvis Liberal Alliance og Konservative ender med at pege på Pia Kjærsgaard, kan rød blok enten følge den beslutning eller opstille sin egen kandidat, og i så fald bliver der kampvalg igen, omend det bliver vanskeligt for rød bloks kandidat, i og med at rød blok ikke har flertal i Folketinget.

Folketingets formand udfører ikke sit arbejde alene, men arbejder sammen med fire næstformænd. De udgør tilsammen Folketingets øverste ledelse: Præsidiet. Næstformændene i Præsidiet vælges ved, at de fire største partier i Folketinget hver peger på deres næstformand - dog må det parti, som formanden tilhører, ikke også vælge en næstformand.

I Folketingets præsidium har i den seneste valgperiode siddet formand Mogens Lykketoft (S), 1. næstformand Bertel Haarder (V), 2. næstformand Pia Kjærsgaard (DF), 3. næstformand Lone Loklindt (R) og 4. næstformand Per Clausen (EL). Imidlertid kommer der til at ske store udskiftninger, idet Mogens Lykketoft forlader Folketinget til fordel for en toppost i FN, Lone Loklindt og Per Clausen begge har forladt Folketinget, og Bertel Haarder skal være minister i den nye V-regering.