Fortsæt til indhold
Politik

Nu skal Morten Østergaard hive en plan B op af skuffen

Trods nederlaget til rød blok vil De Radikale hurtigt forsøge at sikre sig indflydelse i en ny blå regering, varsler partileder Morten Østergaard (R), der måtte se sit parti mere end halveret af vælgerne.

Så er det farvel til ministerbilerne efter næsten fire år i regering.

Skuffelsen hang torsdag aften tungt i luften ved De Radikales såkaldte valgfest på Christiansborg, hvor folketingspolitikere og afgående ministre bittert måtte konstatere mere end en halvering af mandaterne i forhold til valget i 2011, da partiet - den gang med Margrethe Vestager i spidsen – scorede 17 mandater og dermed det bedste valgresultat siden 1973.

Alligevel forsøgte partileder Morten Østergaard (R) at banke stemningen lidt i vejret, da han torsdag aften kl. 22.30 stødte til sine partifæller, som skuffede fulgte slaget på storskærme i en festpyntet sal fyldt med balloner i såkaldt magentafarve, ifølge partiet en sofistikeret blanding af rød og blå.

»Vi skylder de mange tusindvis af danskere, som stemte på os, at vi kæmper for de ting, som vi gik til valg på,« sagde Østergaard, der nu er færdig som økonomi- og indenrigsminister og landets ”vicestatsminister.”

Den stilfærdige radikale sammenkomst stod i skarp kontrast til de mange jubelbrøl, den høje dansktop-musik og klapsalverne i salen lige ved siden af, hvor Dansk Folkeparti festede igennem og hyldede sig selv for fremgangen til 37 mandater.

De Radikale måtte nøjes med otte mandater, og det er ikke et resultat, som Morten Østergaard, er stolt af. Han vil dog ikke erklære sig skuffet:

»Det vil næppe være et valgresultat, som vi ser tilbage på med stolthed, men det er til gengæld en valgkamp, som vi ser tilbage på med stolthed,« sagde Morten Østergaard til de fremmødte journalister.

Dansk Folkepartis position som det største borgerlige parti fik Morten Østergaard til at levere en hård opsang til de politiske partier, som under valgkampen har forsøgt at kopiere Dansk Folkepartis hårde linje i udlændingepolitikken.

»Det er et valg, som på den måde vil blive historisk. Man må stå fast på det, som man mener. Hvis man forsøger at løbe efter andres politik, så gavner det ofte dem, som man kopierer. Det kan vi måske også se i aften,« sagde Østergaard og lovede at kæmpe med »næb og klør« for at få den radikale politik igennem.

»Den danske stolte tradition for at hjælpe mennesker i nød, skal ikke skylles ud med badevandet, heller ikke efter i aften,« tilføjede Østergaard.

Vælgerne stemte ikke i tilstrækkelig grad på liste B, og nu må den radikale leder i stedet hive en plan B op af skuffen. Og når bitterheden har lagt sig, er der ingen tvivl om, at Morten Østergaard vil forsøge at sikre sig indflydelse hos en ny Løkke-regering og presse på for flere økonomiske reformer.

Allerede inden valget fastslog Morten Østergaard, at »De Radikale sætter sig aldrig ned med korslagte arme.« Budskabet blev gentaget i går aftes på Christiansborg, hvor Østergaard lovede, at partiet til trods for regeringsskiftet vil gå hårdt efter at få indflydelse.

»De mange danskere, der har stemt på os, skal vide, at vi vil kæmpe for alt det, vi gik til valg på, uanset hvilken regering det ender med. Det har vi en stolt tradition for. Vi vil kæmpe som besatte med de mandater, som vælgerne har givet os,« sagde han.

Trods nederlaget tyder alt på, at det radikale bagland vil forholde sig roligt. Alle i partiet ved, at en ny partileder har brug for tid, og at det ikke har været en let for Morten Østergaard at overtage efter en stærk Margrethe Vestager, der i august forlod dansk politik for at blive EU-kommissær.

Men med valgresultatet vil der blive indledt en intern diskussion om partiets kurs og genopbygning. Østergaard skal personligt bruge den kommende valgperiode til at vride sig helt fri af arven fra Vestager, som ofte omtalte Østergaard som sin egen »wingman.«

Den grundlæggende udfordring for den radikale leder bliver at dæmme op for den udvikling, der ved valget fik tusindvis af radikale vælgere til at flygte til Liberal Alliance og Alternativet, der begge ledes af tidligere R-politikere.

Folketingsmedlem Ida Auken (R) langede ved valgfesten kraftigt ud efter, hvad hun kaldte Alternativets »ukonkrete visioner,« og hun tror på, at de frafalde vælgere vil vende tilbage.

»Politik er jo ikke bare spændende og ukonkrete visioner. Mange af Alternativets visioner har jeg delt, men forskellen er, at De Radikale også har konkrete bud på, hvordan et skal føres ud i livet,« sagde hun og kritiserede, at Alternativet ikke har fremlagt konkrete planer i valgkampen.

Efter nederlaget vil luften mellem S og R nok blive en del koldere end før valgets udskrivelse i maj. Sjældent har to regeringspartier været så meget i strid med hinanden under en valgkamp, der afdækkede, at S og R står milevidt fra hinanden på en række politiske kerneområder, heriblandt udlændinge- og skattepolitikken. Splittelsen har været så dyb, at blå blok under valgkampen fik Thorning presset til at udstede et løfte:

»Jeg skal nok få styr på de radikale,« sagde Thorning.

Det løfte er der ingen grund til at indfri nu, og Morten Østergaard vil sandsynligvis også hellere bruge kræfterne på at etablere et samarbejde med blå blok om fortsatte reformer, der kan fastholde landet på den ansvarlige økonomiske kurs, som de radikale selv mener, at de har en stor del af æren for.

I valgkampens slutspurt har Socialdemokraterne og De Radikale stort set ført valgkamp hver for sig, og især Morten Østergaard har fremlagt en række soloudspil, som har udvidet kløften mellem de to partier. De Radikale ville lempe udlændingepolitikken flere steder og have flere udlændinge til Danmark. S ville stramme op.

Østergaard ønsker flere reformer - f.eks. en højere pensionsalder fra 2025. Samtidig vil partiet ophæve skattestoppet på ejendomsværdiskatten og lade alle boligskatterne følge lønudviklingen efter 2020. De Radikale ønsker at stramme dagpengereglerne og sætte ulandsbistanden op. Alle forslag er blevet mødt med total afvisning fra S, der tværtimod sammen med Venstre har lovet at frede boligskatterne frem til 2025.

Morten Østergaard har også under valgkampen sagt, at det vigtigste for De Radikale er, »at komme i en position, hvor vi kan få indflydelse på den førte politik.«

Den kommende tid vil vise, om han kan indfri den ambition.