Løkke: Gevinst ved arbejde skal være »nogle tusinde kroner«

En af hjørnestenene i Venstres valgkampagne er kravet om, at det "skal kunne betale sig at arbejde.

Men Lars Løkke Rasmussen har indtil videre været tilbageholdende med, hvor stor skal forskellen på kontanthjælp og et arbejde helt præcist være, før det i hans øjne kan betale sig at arbejde.

I en direkte TV-duel med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på TV 2 søndag aften kom Løkke dog en smule nærmere.

"Jeg synes, det skal være nogle tusinde kroner," sagde han.

Han afviste dog i samme åndedrag at udstede et bindende løfte:

"Kan jeg stå og love det her i dag? Nej det kan jeg ikke, men jeg kan sætte en retning," sagde han.

Løkke har tidligere nævnt, at 330.000 danskere ikke har "nogen nævneværdig" gevinst ved at arbejde frem for at være på overførselsindkomst – et tal han gentog i aftenens debat. Hvis han vinder valget den 18. juni, vil Venstre gå efter at sænke skatten for danskere med små indkomster samtidig med, at partiet vil indføre et loft over, hvor meget kontanthjælp man samlet kan modtage - et såkaldt "moderne kontanthjælpsloft."

Begge dele vil Venstre gennemføre for at gøre forskellen mellem at være på offentlig forsørgelse og i job større.

Allerede på valgkampens første dag gjorde Løkke det klart, at det er en aboslut mærkesag for ham og Venstre, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.

"Det jeg kan sige med sikkerhed er, at jeg kommer ikke til at blive statsminister for en regering, som ikke leverer på denne dagsorden – at det bedre skal kunne betale sig at arbejde," sagde han på et pressemøde på Christiansborg.

Helle Thorning-Schmidt gav under den direkte TV-duel Lars Løkke Rasmussen helt ret i, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man kan.

"Jeg kan ikke holde historierne ud om, at der er nogen, der har gået på kontanthjælp i lang tid uden at søge ind på arbejdsmarkedet. Jeg synes, det er forfærdeligt," sagde hun.

Samtidig efterlyste hun svar på, hvor Venstre helt præcis vil sætte grænsen for, hvornår det kan betale sig at arbejde. Hun pegede blandt andet på, at et par tusinde kroner om måneden kan være mange penge for mange familier. Strakt ud over et år kan 2.000 kr. om måneden for eksempel udgøre forskellen på, om familien kan komme på ferie eller ej, argumenterede Thorning.

"2.000 kr. om måneden i en helt almindelig families budget – det er mange penge," sagde hun.

Beregninger fra Beskæftigelsesministeriet viste i februar, at et ægtepar med børn, hvor begge forældre er på kontanthjælp, vil få 1.000 kr. mere om måneden, hvis den ene får et job til en løn på 16.200 kr.

Størrelsen på offentlige ydelser blev for alvor sat til debat af Venstre tilbage i marts, da partiet lancerede en storstilet annoncekampagne. Budskabet var, at en tre-børnsfamilie på kontanthjælp kunne få i alt 454.215 kr. om året i offentlige ydelser. Det var for meget, mente Venstre.

Familien fra kampagnen var et ægtepar (begge over 30 år og begge berettiget til kontanthjælp) samt tre børn på henholdsvis et, fem og ti år, der alle gik i daginstitution. Familien boede til leje med en husleje på 75.000 kr. årligt.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet findes der maksimalt 1.150 familier, der svarer til Venstres-kampagnens. Til sammenligning er der ifølge Danmarks Statistik over 2.9 mio. familier i landet.

Ud over kontanthjælp diskuterede Thorning og Løkke blandt andet dagpenge, sundhed, integration og flygtningepolitik. Det var første gang siden valget i 2011, at de to stod ansigt til ansigt i en direkte TV-duel.

Deltag i debatten: Hvem mener I klarede sig bedst i TV-debatten?