Sådan når Venstre frem til at offentlige ydelser er for høje
Gevinsten ved at tage et arbejde er for lille, lyder det fra Venstre i ny stor annoncekampagne om kontanthjælp. Her er regnestykket bag tallene.
Allerede før Venstres nye kampagne for alvor skydes i gang på busser, togstationer, i aviser og på nettet får den hård kritik fra politiske modstandere.
"Groft vildledende", lyder dommen eksempelvis fra Socialdemokraterne.
"Usmagelig" og "ren manipulation," mener Enhedslisten.
Venstres budskab med kampagnen er, at kontanthjælpen og de øvrige offentlige ydelser samlet set er for høje, og at der skal være større økonomiske fordele ved at arbejde. Dén pointe illustrerer partiet med et eksempel om en tre-børnsfamilie på kontanthjælp. Familien kan ifølge Venstre-annoncen få i alt 454.215 kr. om året i offentlige ydelser.
Familien er dog ikke ligefrem illustrativ for normen i Danmark. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet findes der maksimalt 1.150 familier, der svarer til Venstres-kampagnens. Til sammenligning er der ifølge Danmarks Statistik over 2.9 mio. familier i landet.
Lad os se på Venstres regnestykke. Beløbet er fundet ved hjælp af et svar fra beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) til Venstres retsordfører Karsten Laurtizen. De 454.215 kr. udgøres ikke kun af kontanthjælp, men af en sammenlægning af familiens børnecheck, boligsikring, tilskud til daginstitutionsbetaling og kontanthjælp før skat, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
Den tænkte familie består af et ægtepar (begge over 30 år og begge berettiget til kontanthjælp) samt tre børn på henholdsvis et, fem og ti år, der alle går i daginstitution. Familien bor til leje med en husleje på 75.000 kr. årligt.
Her er regnestykket:
– Kontanthjælp til begge forældre før skat: 340.872 kr.
– Boligsikring (skattefri): 22.248 kr.
– Tilskud til daginstitutionsbetaling for de tre børn: 48.555 kr.
– Børnecheck for de tre børn: 42.540 kr.
– I alt 454.215 kr. – altså det tal Venstre annoncerer med. Beløbet er før skat.
Ser man udelukkende på kontanthjælpen svarer det til, at hver forælder får 14.203 kr. i kontanthjælp om måneden. Eller 170.436 kr. om året.
Af de ydelser familien modtager er det kun selve kontanthjælpen, som alene er forbeholdt kontanthjælpsmodtagere. Børnecheck og de andre ydelser i regnestykket kan også gives til lønmodtagere, som er i arbejde.
Kan det betale sig af arbejde?
Diskussionen om Venstre-kampagnen handler i høj grad om, hvor meget ekstra man skal tjene, før man mener, at det kan "betale sig" at arbejde. Hvilket formentlig er et politisk spørgsmål. For at kunne sammenligne med en familie i arbejde har Beskæftigelsesministeriet regnet på, hvor meget en tilsvarende HK-familie ville få.
Hvis begge HK-familiens forældre arbejder til HK-mindstelønnen, som er på 17.470 kr. om måneden, har de – sammenlagt med boligstøtte, børnepenge og tilskud til dagtilbud – i alt 517.882 kr. om året.
Dermed har HK-mindstelønsfamiliens før skat 63.667 kr. mere til rådighed om året end kontanthjælpsfamilien fra det tidligere eksempel.
Efter skat vil HK-mindstelønsfamiliens stadig have 24.041 kr. mere end kontanthjælpsfamilien.
Samlet vil HK-familien have 387.127 kr. årligt efter skat, mens kontanthjælpsfamilien samlet vil have 363.086 kr. årligt, viser Beskæftigelsesministeriets beregning. Fordelt over årets 12 måneder svarer det til, at den lavtlønnede HK-familie har 2.000 kr. mere om måneden end familien på kontanthjælp.
Venstre ønsker at indføre det, partiet kalder et "moderne kontanthjælpsloft", der skal sætte barren for, hvor meget man kan modtage i samlede ydelser fra det offentlige. Hvor denne grænse skal trækkes vil Venstre dog endnu ikke oplyse.
Betingelser for at få kontanthjælp
Kontanthjælp gives til borgere, der ikke er i stand til at forsørge sig selv på anden måde. For at være berettiget til kontanthjælp skal man:
– Være 30 år eller derover.
– Have været ude for en social begivenhed, fx sygdom eller arbejdsløshed, som betyder, at man ikke kan forsørge sig selv eller sin familie, og man ikke forsørges af andre
– Ikke kunne forsørge sig selv ved hjælp af andre offentlige ydelser såsom arbejdsløshedsdagpenge eller pension.
Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Venstre og borger.dk