Løkkes krav: Det skal bedre kunne betale sig at arbejde

Det skal være mere attraktivt at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse.

Kun godt en time inde i valgkampen gør Venstres formand Lars Løkke Rasmussen dette spørgsmål til et helt afgørende punkt for en eventuel Venstre-ledet regering med ham som statsminister.

Bliver kravet ikke imødekommet, kommer statsministeren øjensynligt ikke til at hedde Lars Løkke Rasmussen.

"Det jeg kan sige med sikkerhed er, at jeg kommer ikke til at blive statsminister for en regering, som ikke leverer på denne dagsorden – at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Det siger sig selv, at med et udgiftsstop og et kontanthjælpsloft kan der leveres mere på det, end hvis man er nødt til at indgå et kompromis. Men lad os nu se," sagde han, da han mødte pressen på Christiansborg en times tid efter, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har udskrevet folketingsvalg til afholdelse om 23 dage.

"Folketingsvalget 18. juni handler om, hvordan vi for fremtiden kan gøre verdens bedste land endnu bedre," sagde Løkke.

Meget går godt i øjeblikket i det danske samfund, medgav Venstre-formanden, og det glædede ham, fastslog han. Han takkede de erhvervsledere, som har tilpasset sig krisens udfordringer, de lønmodtagere, som har udvist mådehold, og de politikere, som har gennemført de nødvendige reformer.

Løkke udpegede dog én problemstilling, som den vigtigste for en kommende regering at løse: At få flere danskere med ind i fællesskabet. Han ser det nemlig som et alvorligt problem, at "mange danskere" kun får en "alt for lille gevinst" ud af at tage et arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse.

Venstres løsning er en to-trinsraket: Skattelettelser i bunden og et loft over kontanthjælpen – et såkaldt ”moderne kontanthjælpsloft”, som Venstre endnu ikke har konkretiseret, og som Løkke heller ikke løftede sløret for i dag.

"Vi har skabt et system, hvor næsten 800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder modtager en eller anden form for offentlig forsørgelse. Det er mange mennesker. Det er rigtig mange mennesker. Og det koster," sagde Løkke.

Han pegede senere på, at 330.000 danskere ikke har "nogen nævneværdig" gevinst ved at arbejde frem for at være på overførselsindkomst.

"Det tal skal bringes ned," sagde han.

Hvis Venstre får mandater nok til at gennemføre udgiftstoppet i den offentlige sektor – også kaldet nulvækst – bliver der flere penge at give skattelettelser for.

Tidligere på dagen skød Dansk Folkepartis eks-formand Pia Kjærsgaard ellers valgkampen i gang med en total afvisning nulvækst:

"Det er lige så stensikkert, at den nulvækst, som Lars Løkke Rasmussen desværre har talt om i årevis - den kan han godt glemme. Det bliver ikke nulvækst, og det tror jeg også godt han ved. Der er ikke flertal for det. Og vil ikke blive det efter næste valg," sagde Pia Kjærsgaard, som tilhører et parti, der vil have 0,8 procents offentlig vækst.

Det var denne udtalelse, som fik Løkke til at fastslå, at han ikke vil være statsminister for enhver pris.

Ligesom Helle Thorning-Schmidt opridsede også Løkke det drømmesamfund, som han ønsker at arbejde frem mod: Venstre vil have et sundhedsvæsen i verdensklasse, et socialt sikkerhedsnet, der fanger alle, det bedste uddannelsessystem i verden og et Danmark der hænger sammen. For at få råd til at det skal Danmark imidlertid mere et rigere og mere velstående land, fastslår Løkke, og det blandt andet skattelettelser.

"Derfor skal vi bruge alle kræfter på at investere i vores private arbejdspladser i Danmark og sikre virksomhederne bedre vilkår og økonomiske rammer,

"Derfor skal vi bruge penge på at lette skatten på de laveste arbejdsindkomster, så det for flere danskere kan betale sig at arbejde."

"Det er det valget handler om for mig og Venstre, og vi glæder os til at tage hul, på tre ugers positiv, politisk valgkamp."