Nationalpartiet: Vi har brug for et mirakel
Nationalpartiet mangler 6.000-7.000 vælgererklæringer og erkender, at det realistisk set nok ikke når at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget.
Det nye parti har siden stiftelsen i november i fjor forsøgt at skrabe de krævede 20.260 vælgererklæringer sammen for at blive opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg. Man har rundet 13.000, og resten skal være i hus – godkendte og afleveret til Indenrigsministeriet – senest 15 dage før valgdatoen.
Med valget den 18. juni, giver det otte dage til at nå de sidste ca. 7.000. Det skal man nok være mere end almindelig optimistisk for at tro på sker, erkender partiformand Kashif Ahmad.
”Selvfølgelig ved vi, at det ville virkelig være et mirakel, hvis vi fik de sidste 6.000-7.000 vælgererklæringer i hus,” siger Kashif Ahmad.
Partiet begynder derfor at indstille sig på plan B: At opstille nogle af kandidaterne – herunder digteren Yahya Hassan og Kashif Ahmad selv - som løsgængere. Det kræver kun 150 vælgererklæringer fra den storkreds, man opstiller i. De skal først afleveres 11 dage før valget. Planen er at opstille løsgængere i 9 ud af 10 storkredse, dvs. alle undtagen Bornholm.
”Det vil være det samme som at stemme på Nationalpartiet, hvis vi så kan blive repræsenteret i Folketinget,” siger Kashif Ahmad.
Ifølge Nationalpartiet har over 31.000 vælgere skrevet under på en vælgererklæring, men det er altså langt under halvdelen, der er kommet retur og er godkendte. Det skyldes, at der er en lang procedure, hvor vælgererklæringen bl.a. skal omkring kommunen, sendes med brev tilbage til borgere og herefter via partiet overbringes til Indenrigsministeriet, før erklæringen er godkendt.
Siden 2013 har ministeriet arbejdet på en smartere digital løsning, hvor borgere via NemID kan underskrive og aflevere en erklæring. Arbejdet er imidlertid blevet forsinket, og det er et demokratisk problem, mener Kashif Ahmad.
”Vi står med vores demokratiske ret og over 50 pct. mere end det påkrævede antal vælgererklæringer, og så kan vi alligevel ikke stille op og deltaget i valget alene fordi, at man har så stort og bureaukratisk system, og fordi Indenrigsministeriet ikke har lanceret den NemID-løsning,” siger Kashif Ahmad, der appellerer til, at folk hurtigt får indsendt de vælgererklæringer, de måtte have fået tilbage fra kommunen. Eller at de rykker kommunen for at få underskrevne erklæringer retur.
Helt ærligt, tror du på, at I når det?
”Jeg håber på det, men plan B, tror jeg, bliver mere og mere realistisk, altså at vi kommer til at stille op som løsgængere,” siger han.
Det kræver ca. 20.000 personlige stemmer i én enkelt storkreds at blive valgt som løsgænger. Det er kun lykkedes for to personer siden, at Grundloven blevet ændret i 1953. Den ene var komikeren Jacob Haugaard, som blev valgt i 1994, og den anden var Hans Schmidt, der repræsenterede det tyske mindretal i Sønderjylland i 1953.