Statsministeriet fik besked om bevogtning ved synagoge

Justitsminister Mette Frederiksen fremlægger nu en række emails, som blev udvekslet mellem Justitsministeriet, Statsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Københavns Politi i dagene efter terrorangrebet i København.

Det sker, mens presset fra oppositionen vokser for at få svar på en række spørgsmål om myndighedernes beredskab, jødernes sikkerhed og regeringens konkrete viden.

Få minutter før et efterhånden meget omtalt pressemøde med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mandag den 16. februar (dagen efter terrorangrebet) tikkede en mail fra Københavns Politi ind hos Justitsministeriet. I mailen stod der, at politibevogtningen foran den jødiske synagoge i Krystalgade var på plads med to mand cirka fire timer efter, at gerningsmanden Omar El-Hussein havde angrebet Krudttønden på Østerbro.

”Vi kan med den korte frist oplyse, at det af disponeringsskemaer fremgår, at der ca. kl. 19.30 blev disponeret to patruljer til i alt fem mand ved/i umiddelbar nærhed af synagogen i Krystalgade,” stod der i mailen, som blev sendt af en sekretariatschef i Københavns Politi kl. 14.19.

Det fremgår ikke af mailen, om politiet havde bevogtning ved synagogen før kl. 19.30, men i dag ved vi (fra Rigspolitiets egen evaluering), at det ikke var tilfældet. Den faste politibevogtning kom først på plads kl. 19.22, knap fire timer efter angrebet ved Krudttønden.

Da Justitsministeriet videresendte mailen fra København Politi til Statsministeriet kl. 14.24 om mandagen den 16. februar understregede en embedsmand, at oplysningerne fra politiet var indsamlet i al hast:

”Bemærk, at oplysningerne er fremskaffet med kort varsel, og de skal derfor nok ikke meldes alt for bombastisk ud,” skrev medarbejderen.

Mailen er også sendt til en presserådgiver i Justitsministeriet.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nåede dog ikke at se oplysningen om klokkeslættet 19.30, før hun gik ud til pressemødet. Det fremgår af en redegørelse fra justitsminister Mette Frederiksen (S) til Folketinget:

”Statsministeriet har oplyst, at da mailen fra Justitsministeriet blev modtaget få minutter før pressemødet, blev den aldrig undergivet nærmere behandling i Statsministeriet. I Justitsministeriet blev mailen bortset fra videresendelse til Statsministeriet ligeledes ikke undergivet yderligere behandling,” skriver Mette Frederiksen.

På pressemødet den 16. februar meddelte Thorning, at beskyttelsen af synagogen blev øget ”øjeblikkeligt” efter det første terrorangreb – en oplysning, der altså senere har vist sig ikke at være korrekt. Regeringstoppen har oplyst, at den først blev klar over fejlen, da Rigspolitiets omfattende redegørelse for hele terrorangrebet lå klar i sidste uge.

Thorning hæfter sig ved, at mailen var et svar på et helt andet spørgsmål.

”Den mail omhandler spørgsmålet om, hvor mange (betjente, red.), der var til stede, da angrebet fandt sted. Derfor er der ikke nogen, der bemærker det her med tidspunktet for, hvornår der var folk til stede,” siger Thorning i dag.

Hun peger desuden på, at der ikke er nogen, der korrigerede hendes udtalelse efter pressemødet.

”Det kunne PET have gjort, hvis de sad inde med en anden viden og vidste, at det, jeg havde sagt ikke var korrekt,” siger Thorning og synes dermed at pege ansvarspilen tilbage mod efterretningstjenesten, som i sidste uge fik meddelelsen om, at deres chef, Jens Madsen, forlader sin stilling.

Her taler Helle Thorning-Schmidt til verdenspressen

Så sent som mandag sagde Thorning til TV 2, at det først var for ganske nylig, at hun blev klar over, at bevogtningen af synagogen ikke var på plads straks.

”For ganske nylig i forbindelse med, at redegørelsen blev færdig,” svarede hun på spørgsmålet om, hvornår det gik op for hende.

De seneste dage har det desuden trukket overskrifter, at Mette Frederiksen i sidste uge gav det indtryk, at det var PET, der gav regeringen det forkerte ”billede” af, hvornår synagogen kom under fast politibeskyttelse.

I dagens redegørelse afviser Mette Frederiksen dog at oplyse om, hvem der gav regeringen det forkerte billede.

”Der kan af principielle grunde ikke oplyses nærmere om, hvad der er passeret på fortrolige møder, herunder møder hvor regeringen og partiledere er blevet briefet om sikkerhedsspørgsmål af de relevante myndigheder,” skriver hun.7

Selvom flere medier via øjenvidneberetninger har fortalt, at der gik flere timer, har disse oplysninger ikke været tilstrækkelige for justitsministeren, oplyser hun:

”Det er min opfattelse, at jeg som justitsminister bør træffe beslutninger på baggrund af de fakta, der kommer fra myndighederne – og ikke på baggrund af mediehistorier. Derfor har jeg afventet myndighedernes evaluering, da der ellers ville være risiko for, at løsrevne oplysninger og antagelser om, hvad der måtte eller ikke måtte være foregået, senere kunne vise sig ikke at være retvisende og fyldestgørende,” skriver hun.

Op til terrorangrebet den 14. februar førte Københavns Politi tilsyn med et tocifret antal lokaliteter. Seks af disse lokaliteter havde tilknytning til jødiske eller israelske interesser.

Klokken 13.00 skal Helle Thorning-Schmidt i spørgetime i Folketinget, hvor hun ventes at blive stillet en stribe spørgsmål om terrorsagen.

Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen mener ikke, at Thorning kan klandres for at have viderebragt ukorrekte oplysninger.

”Der er absolut intet, der tyder på, at statsministeren bevidst har videregivet forkerte oplysninger,” siger hun.