Mette Frederiksen vil stramme op for at undgå en ny Omar El-Hussein

Terrorangrebet den 14. og 15. februar i København har vist et behov for en omfattende opstramning på fængsels- og domstolsområdet.

Det siger justitsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, hvor hun på baggrund af flere redegørelser fra relevante myndigheder fremlægger 11 punkter, hvor der skal strammes op (se listen nederst i artiklen).

”Jeg hører ikke til dem, der tror, at de tragiske hændelser i København kunne være undgået hvis en af myndighederne havde handlet anderledes.”

Alligevel skal de 11 punkter, som bl.a. indeholder opstramninger af prøveløsladelse, kriminalforsorgens tilsyn og radikalisering i fængslerne afhjælpe nogle af de problemer, som efter terrorangrebet har vist sig hos myndighederne.

”Der er klare indikationer af, at der er ting, der skal strammes op på. Og jeg håber på bred opbakning i Folketinget. Folk som har begået kriminalitet skal have muligheden for at vende tilbage til et liv med job, uddannelse og familie ligesom ligesom de fleste af os kender det. Men vi skal ikke være naive. Forhærdede kriminelle skal ikke slippe nemt igennem,” sagde hun.

Flere af punkterne indeholder krav om, at myndighederne skal redegøre for deres indsatser. Andre er dog politiske forslag, og hvorvidt de bliver vedtaget vil afhænge af, om regeringen kan få flertal i Folketinget.

De 11 punkter fremlægger Mette Frederiksen på baggrund af de redegørelser, hun har modtaget fra Københavns Kommune, Rigsadvokaten, Kriminalforsorgen og Domstolsstyrelsen.

Både SF og Enhedslisten roser regeringen for at tage initiativerne og for at ville se nærmere på en lang række områder med friske øjne.

”Det er for eksempel helt, helt oplagt at se på om samarbejdet mellem myndighederne kan gøres bedre. Det er noget, vi meget gerne vil være med til at diskutere,” siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper.

Hun tvivler til gengæld på, at forslaget om reststraf eller en sløjfet prøveløsladelse kan betyde forskellen mellem om en kriminel begår ny kriminalitet eller ej.

”Jeg vil gerne advare mod at tro, at tro-tre måneders længere afsoninger kommer til at gøre tricket,” siger hun.

Hos Venstre er retsordfører Karsten Lauritzen også umiddelbart glad for regeringens tiltag. En række af regeringens forslag flugter nemlig med ting, som den borgerlige lejr har efterlyst i lang tid, siger han. Det gælder for eksempel forslaget om at undersøge brugen af prøveløsladelse og samfundstjeneste skal være mere striks om om straffesager kan behandles hurtigere ved domstolene.

”Vi glæder os over, at regeringen tilsyneladende har skiftet retspolitisk hest over i retning af den borgerlige lejr. Men vi vil gerne se, regeringen omsætte snakken til reel handling,” siger Karsten Lauritzen med henvisning til, at en række råd og udvalg nu skal vurdere, om der skal ændres noget.

Er det sund fornuft at man beder eksperterne – for eksempel Straffelovrådet – om at se nærmere på tingene, inden man ændrer dem?

”Det er fornuftigt, hvis man gerne vil have, at der ikke skal ske noget før om lang tid.”

Også SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt mener, at regeringen kunne gør mere allerede nu.

”Vi synes, at ret mange af initiativerne handler om at pille ved forskellige former for straffe, og det er ikke særligt her-og-nu-orienteriet. Og det er tydeligt, at der er behov for en indsats i vores fængsler, blandt andet skal vi have flere i exitforløb,” siger hun.

Redegørelserne kommer efter, at et flertal i Folketinget pålagde regeringen at kortlægge myndighedernes håndtering af den 22-årige gerningsmand Omar Abdel Hamid El-Hussein op til terrorangrebet.

I tiden efter terrorangrebet har medierne afdækket ind til flere forhold omkring myndighedernes håndtering af sagen, som satte spørgsmålstegn ved, om Omar El-Huseein kunne være blevet stoppet i tide.

For eksemepel sendte Kriminalforsorgen i september sidste år et såkaldt bekymringsnotat til Politiets Efterretningstjeneste (PET) om, at Omar Abdel Hamid El-Hussein var blevet radikaliseret i fængslet.

Og to dage efter angrebene ved Krudttønden på Østerbro og den jødiske synagoge i Krystalgade i København advarede Københavns Kommune i Jyllands-Postens spalter om, at unge kriminelle, der er blevet radikaliseret i fængslet, kan slippe fuldstændig uset gennem det system, der ellers netop skulle opdage dem.

Læs Kriminalforsorgens redegørelse af antiradikaliseringsindsatsen her.

Landets kommuner får nemlig intet at vide om potentielle radikaliserede unge, hvis de bliver løsladt fra varetægtsfængsling før den endelige dom – præcis som det skete med Omar Abdel Hamid El-Hussein. 14 dage før han begik terrorangrebet, blev han løsladt fra varetægt, mens han ventede på sin endelige dom efter et voldsomt knivoverfald begået i 2013. Han havde anket sagen og skulle først i retten igen i august 2015.

Det er et af de punkter, hvor Mette Frederiksen varsler en stramning. Der skal ikke længere være nogen forskel på tilsynet alt efter, om man har siddet i varetægt eller afsonet en dom.

Københavns Politis redegørelse for hele forløbet 14. og 15. februar ventes først at komme om nogle uger. Det skyldes blandt andet, at politiet stadig er i fuld gang med at efterforske terrorangrebet.

Så sent som torsdag formiddag ransagede politiet således mindst fem adresser i København og omegn og anholdt endnu en ung mand, som vil blive sigtet for medvirken til terrorangrebet.

FAKTA:
Sådan vil regeringen stramme op:

Godt en måned efter terrorangrebet i København har justitsminister Mette Frederiksen (S) præsenteret nedenstående tiltag i kampen mod terror og radikalisering i blandt andet fængselssystemet.

* Prøveløsladelse: Det skal overvejes, om prøveløsladelse bør bruges i mindre omfang. Samtidig skal der strammes op i forhold til at sikre at dømte, der bliver prøveløsladt, overholder de fastsatte vilkår.

* Reststraf: Der er behov for at se på regler og principper for udløsning af reststraf, og behov for at se på, hvordan straffen udmåles, når en reststraf udløses.

* Betingede straffe: Der er behov for at se på, om myndighederne reagerer, når vilkårene for en betinget dom ikke overholdes. Samtidig skal det overvejes om den betingede dom indgår tilstrækkeligt i en ny straf, hvis den dømte begår ny kriminalitet.

* Afsoning: Der er behov for at overveje hvilken betydning, det skal have under en senere straffesag, hvis indsatte ikke opfører sig ordentligt. Retten skal i fremtiden i højere grad kunne lægge vægt på, at en indsat ikke har opført sig ordentligt, når der skal tages stilling til, om der er grundlag for varetægtsfængsling.

* Personundersøgelser: Der er behov for at se på, om man kan optimere de personundersøgelser, der udarbejdes af en sigtets personlige forhold

* Samfundstjeneste: Samfundstjeneste skal bruges, hvor det kan forhindre og modvirke et liv med kriminalitet. Til gengæld skal samfundstjeneste ikke anvendes, når der er tale om forhærdede kriminelle.

* Samarbejdet mellem myndigheder: Der er behov for at se på samarbejdet mellem myndighederne i forbindelse med løsladelse både efter afsoning og efter varetægtsfængsling.

* Forebyggelse af radikalisering i fængsler: Der har ikke været tilstrækkelig klarhed over håndteringen af tegn på radikalisering hos indsatte i kriminalforsorgen.

* Berammelse ved domstolene: Straffesager skal behandles ved domstolene hurtigst muligt.

Kilder: Justitsministeriet.