SF bøjer sig i forhandlinger om terror-hotline
Stod det til SF skulle regeringens kommende antiradikaliserings-hotline forankres i civilsamfundet. Men partiet erkender, at flertallet mangler.
Regeringen rykker tættere på at kunne lukke en aftale om den længe ventede anti-radikaliseringsplan, som blev annonceret tilbage i september.
SF har nemlig valgt at droppe kravet om, at den bebudede hotline, hvor bekymrede forældre og pårørende til radikaliserede unge kan ringe ind og få vejledning, skal forankres i civilsamfundet.
"Jeg har bøjet mig i den sammenhæng. Der er ikke politisk flertal," siger SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt og understreger, at SF har droppet kravet for at kunne få antiradikaliseringsplanen på plads hurtigst muligt.
I dagens Jyllands-Posten kritiserer en række eksperter, at regeringen lægger op til, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan få adgang til de oplysninger, der kommer ind via den bebudede terror-hotline.
Efterretningstjenestens indblanding vil afholde familie og venner fra overhovedet at bruge hotlinen, fordi den vil blive set som en stikkerlinje, og potentielle brugere har ingen ønsker om at stikke deres børn eller venner til politiet, lyder kritikken.
Karina Lorentzen tror selv, at det ville give bedre resultater, hvis hotlinen blev forankret i civilsamfundet, end hos myndighederne, da det dermed ville være mere trygt for personer at henvende. Hele formålet med hotlinen forsvinder jo, hvis folk ikke tør bruge den af frygt for at deres oplysninger havner hos PET, påpeger hun.
"Jeg er bekymret for, at der vil være nogen, der ser det som en større tærskel at skulle træde over - at det føles som om, man er nødt til at blotlægge sig selv og sine pårørende," siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Dermed er hun på linje med Enhedslisten.
Det er blandt andet sporene fra bandekonflikten, der skræmmer SF-ordføreren. Her viste det sig, at være endda meget svært, at få de rette folk i bandemiljøet og deres pårørende til at benytte hotline-ordningen.
Antiradikaliserings-hotlinen var en del af den anti-radikaliseringsplan, som regeringen præsenterede i september sidste år.
I det oprindelige udspil stod der blot, at hotlinen skulle være et sted, hvor bekymrede forældre og pårørende kunne henvende sig telefonisk og få gode råd.
Men i det aktuelle aftaleudkast står der nu, at "det er afgørende for satspuljepartierne, at der med udvikling af en national hotline etableres strukturer, som sikrer, at oplysninger, der tilgår hotlinen, i relevant omfang hurtigt og effektivt deles med myndighederne, herunder politiet og PET."
Parterne skal mødes til forhandlinger om anti-radikaliseringspakken tirsdag. Pengene kommer fra satspuljen, hvilket betyder, at der skal være enighed blandt partierne i satspuljeforliget, for at kunne lande en aftale.
Forliget tæller alle partier undtagen Enhedslisten.