Regeringen klar til at styrke kampen mod terror

Med terrorangrebene i Frankrig står også Danmark i en så alvorlig situation, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nu har bedt de danske myndigheder om at undersøge, om der her og nu er behov for at styrke landets efterretningstjenester yderligere.

Det meddelte Helle Thorning-Schmidt tirsdag under spørgetimen i Folketinget.

”Vi må spørge os selv, om der er erfaringer fra terrorangrebene i Paris, som er relevante for vores efterretningstjenester,” sagde Thorning i folketingssalen, hvor partilederne var samlet.

Med andre ord: Hvis der er brug for nye redskaber eller nye ressourcer til Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), så er regeringen åben, fastslog Thorning.

Hun gentog flere gange, at tiden ikke er den rigtige til at ”afvise noget” eller til at ”lukke døre.”

Også hvad angår det internationale efterretningssamarbejde, som Danmark er en del af, åbner Thorning også for yderligere beføjelser. Blandt andet hvad angår udveksling af oplysninger, meddelte hun.

”I EU skal vi se på, hvordan vi kan blive endnu bedre til at samarbejde om at spore og tilbageholde terrorister, der rejser mellem vores lande og ind og ud af EU,” sagde Thorning.

Det handler eksempelvis om nye regler for udveksling af oplysninger om flypassagerer, konkretiserede hun.

Venstre formand Lars Løkke Rasmussen erklærede sig enig i statsministerens klare tale om terrorangrebene i Paris og roste hende for at ville se på efterretningstjenesternes behov.

På vegne af Venstre erklærede Lars Løkke sig parat til at finde de nødvendige ressourcer, hvis der er behov for at gøre PET eller FE stærkere end i dag. Han gentog samtidig Venstres foreslag om at forhindre unge i at rejse til eksempelvis Syrien og Irak for at kæmpe for Islamisk Stat (IS).

”Vi foreslår konkret, at man skal have en forudgående tilladelse til udrejse, før man rejser til eksempelvis Syrien. Hvis man ikke kan godtgøre formålet med rejsen, så skal man kunne straffes,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Også Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, roste statsministerens udmelding om muligheden for at styrke tjenesterne med både beføjelser og ressourcer.

Det er ikke kun her i landet, at denne debat om øget terrorberedskab er opstået i kølvandet på sidste uges fatale terroranslag mod satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødiske supermarked i Paris.

Den franske premierminister Manuel Valls overvejer i øjeblikket en række nye lovforslag, som skal styrke indsatsen imod terror, og han har meddelt, at han vil oprette 500 nye poster i de franske efterretningstjenester.

I Tyskland ventes regeringen at fremlægge en ny terrorpakke i løbet af januar, og i Storbritannien er David Cameron parat til at give øgede beføjelser til at overvåge terrormistænkte.

Så sent som mandag advarede Venstres retsordfører Karsten Lauritzen ellers om at ”smide retsstaten og retsgarantierne ud med badevandet” ved i hastværk at give nye beføjelser til efterretningstjenesterne, sådan som det i nogen udstrækning skete med terrorpakkerne i 00’erne.

”Terrorpakkerne gav PET en række beføjelser, som gik på kompromis med princippet om dommerkendelse. Det er noget af det, man kunne se på at rulle tilbage, hvis man skal give PET andre, nye beføjelser,” sagde Karsten Lauritzen til Jyllands-Posten.

Den problematik afviste statsministeren:

”Jeg accepterer ikke dette her med, at hvis man går et skridt længere og giver flere beføjelser, så stækker man samtidig den almindelige danskers frihedsrettigheder. Jeg synes ikke, det er en rigtig modstilling,” sagde hun og forklarede, at man ifølge hende sagtens kan have et frit og åbent samfund samtidig med at man er ”på vagt” over for ekstreme kræfter.

Over for Folketinget understregede statsministeren, at ligegyldigt hvad terroristerne finder på, så kan de ikke vinde:

”Vi vil ikke lade os true, og vi giver ikke efter. De, der forsøger at angribe vores værdier og begrænse vores frihed, vil ikke lykkes med deres forehavende,” sagde Helle Thorning-Schmidt.

Søndag deltog hun i en historisk fredsmarch i Paris sammen med stats- og regeringschefer fra hele verden. Og her var Thorning særligt glad for, at mange muslimske ledere deltog.

”Det understreger, at kampen ikke står mellem islam og Vesten. Det er en fælles kamp for demokrati mod terror. Den kamp udkæmper vi hver dag,” sagde statsministeren.

Hun nævnte desuden, at regeringen har præsenteret en anti-radikaliseringsplan, som blandt andet lægger op til, at danske statsborgere mister passet, hvis de planlægger at drage i krig i udlandet, ligesom personer med opholdstilladelse skal miste opholdstilladelsen.

Desuden har PET allerede flere gange forhindret konkrete terrorangreb i Danmark.