Strengere, hårdere og mere intelligent: Skruen strammes i terrorlovene

Så sent som i november sidste år strammede Frankrig sin terrorlov, som bl.a. giver mulighed for at konfiskere pas fra personer, som mistænkes for at ville drage i hellig krig.

Samtidig har myndighederne mulighed for både at overvåge, arrestere og fængsle uden domstolsprøvelse, ligesom man kan blokere hjemmesider, som forsvarer eller opfordrer til terror.

Ikke desto mindre lykkedes det tre unge franskmænd være i besiddelse af en større ladning sprængstoffer og automatvåben, selv om politiet og efterretningstjenesten i Frankrig og USA kendte dem og vidste, at de havde forbindelse til terrornetværk som al-Qaeda og Islamisk Stat.

Disse våben blev bl.a. brugt onsdag i sidste uge, da de to brødre Chérif og Saïd Kouachi trænge ind i redaktionslokalerne på satiremagasinet Charlie Hebdo og skød og dræbte 12 personer.

Og igen torsdag da medgerningsmanden Amedy Coulibaly dræbte en ung politikvinde samt fredag, da han holdt adskillige personer som gidsler i et jødisk supermarked i Paris. Her blev fire personer slået ihjel.

Derfor overvejer premierminister Manuel Valls nye lovforslag til at styrke indsatsen imod terror og har meddelt, at han vil oprette 500 nye poster i efterretningstjenesten.

Også i andre EU-lande har politikere stået i kø for at komme med forslag til, hvordan man kan stramme terrorlovgivningen i de forskellige lande.

Søndag mødtes justits- og indenrigsministre fra flere EU-lande samt USA for at drøfte indsatsen mod de terrortrusler, som landene står over for.

Efter mødet lød det fra den danske justitsminister Mette Frederiksen (S), at der er behov for ”en mere intelligent kontrol ved grænseovergangene”, ligesom hun åbnede op for flere midler til PET.

”Vi kommer til - det føler jeg mig overbevist om - i de kommende år at træffe nogle valg, hvor vi bliver nødt til at give efterretningstjenesten og politiet redskaber, som de ikke har haft før,” sagde ministeren til Ekstra Bladet.

I Storbritannien kunne noget tyde på, at premierminister David Cameron går med de samme tanker, for han har annonceret, at han ønsker at indføre ”mere omfattende beføjelser” til at overvåge terrormistænkte.

Og i Tyskland sagde justitsminister Heiko Maas mandag til Bild, at han i løbet af januar agter at fremlægge en terrorpakke, som giver mulighed for at slå hårdt ned på terrorister.

En del af forslaget indebærer ifølge ministeren, at det skal være strafbart at rejse til områder, hvor der foregår jihad, som f.eks. Syrien.

Den spanske indenrigsminister Jorge Fernandez Diaz sagde efter søndagens møde, at man ønsker at gennemføre grænsekontrollen.

Ministrene er blevet enige om mindst én ting, nemlig at udveksle oplysninger om, hvem der flyver ind og ud af EU, det såkaldte PNR-register.

”Man har talt om det længe, men EU-Parlamentet har blokeret for det, fordi man mener, at det bryder med borgenes frihedsrettigheder. Det er dog lidt ironisk, for EU udveksler allerede disse oplysninger med USA,” forklarer Jyllands-Postens EU-korrespondent Heidi Plougsgaard.

Enighed er der også om, at man ønsker mere systematiske kontroller af personer, der rejser ind og ud af Schengen-området, altså en styrkelse af de ydre Schengen-grænser.

”De nuværende Schengen-regler siger, at man ikke må lave systematiske tjek. Årsagen til, at man ønsker det indført er, at man i givet fald ville kunne tjekke bestemte ruter, som man finder relevante, op imod forskellige databaser som f.eks. Interpol. Det er et åbent spørgsmål, hvor det lander, men EU-Parlamentet mødes i Strasbourg i denne uge, og der vil det blive diskuteret,” siger Heidi Plougsgaard.

I oktober advarede EU’s antiterrorchef Gilles de Kerchove netop om, at Europa har brug for hurtigt at styrke kontrollen med sine ydre grænser, fordi luftangrebene mod Islamisk Stat i Irak og Syrien kan få mange europæiske krigere til at vende tilbage.

”Man har også talt om, at man skal være bedre til at samarbejde med virksomhederne bag de sociale platforme, så de hurtigere kan fjerne indhold, der opfordrer til ekstremisme eller terror, og ”yderligere samarbejde mellem efterretningstjenesterne”, men det er ikke uddybet, hvad der menes,” lyder det fra EU-korrespondenten.

Ikke desto mindre er forskere enige om, at man umuligt kan overvåge alle potentielle terrorister.

”Det koster i gennemsnit 20 mand i døgnet at foretage fuld overvågning af én person. Når det er så bekosteligt, betyder det også, at efterretningstjenesterne hver dag må prioritere deres indsats benhårdt. Og nogle gange går det galt som i Paris, fordi man ikke vælger de rigtige at overvåge,” sagde terrorforsker på den svenske forsvarshøjskole Magnus Ranstorp forleden til Jyllands-Posten.

Han blev bakket op af Manni Crone, der er terrorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun tilføjede, at ”terrorister ikke kun skal findes blandt folk, der er trænet i Pakistan, Yemen eller Syrien, men også blandt unge, der har levet et forholdsvist normalt liv i deres hjemlande.”