Venstre: Adgangskrav på 4 er alfa og omega for forlig om gymnasiereform

Allerede før forhandlingerne om regeringens gymnasieudspil rigtig er gået i gang, bevæger partierne sig længere fra hinanden. Mens regeringen står fast på et karakterkrav på 2 i dansk og matematik fra folkeskolen, så tropper Venstre tirsdag op til forhandlingsbordet i Undervisningsministeriet med et skærpet krav om at gøre karakteren 4 til adgangsbillet i gymnasiet.

»Jeg kan sige det meget, meget klart på Venstres vegne: Vi kan stort set slet ikke forestille os at lave en gymnasiereform, hvor man har så lavt et ambitionsniveau, som regeringen har,« siger Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen.

Han afviser på forhånd et kompromis om et gennemsnit på f.eks. 3, som ville ligge midt imellem Venstre og regeringens ønske:

»Vi synes med al tydelighed, at bunden skal være 4. I den grad. Vores udgangspunkt er bestemt ikke et kompromis, der peger pilen nedad. Vi er meget klare omkring 4-tallet,« siger han.

Trækker de andre ned?

Den skærpede tone får medvind af en analyse, som Venstre har fået af Dansk Erhverv. Den konstaterer, at elever med en karakter på mindre end 4 i enten dansk eller matematik trækker resten af klassekammeraternes faglige niveau ned.

»Vi kan se, at det har en negativ effekt på de stærke elever, hvis der er mange svage. For så tilrettelægger man det faglige niveau efter dem. Der er en risiko for, at der, hvis mange har under 4 i gymnasiet, følger en negativ effekt for nogle af de stærkere elever,« siger forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen.

Hun afviser, at de stærke elever trækker de svagere med sig op i niveau.

»Det er rigtigt, at der er en kammeratskabseffekt, hvor man mener, at de stærke trækker de svage op. Men vores analyse viser den omvendte effekt: Hvis andelen af svage elever er tilstrækkelig stor, kan de stærke elever blive trukket ned. De allerstærkeste kan blive trukket op til et halvt karakterpoint ned på skalaen i deres gennemsnit,« siger hun.

Og det er blandet andet den undersøgelse, som får Lunde Larsen til at tale med endnu større bogstaver end tidligere i forhandlingerne:

»Det bekræfter os i Venstre i, at det skal hedde minimum 4 i karaktergennemsnit. Selvfølgelig får alle elever noget ud af at gå i gymnasiet: almen dannelse og faglighed. Men det er ikke målet. Målet er, at man bruger det til at læse videre. Og hvis vi skal have en faglig styrkelse, som er hele formålet med en reform, så skal vi have et højere adgangskrav.«

Hos regeringspartierne lægges der stor vægt på, at gymnasiet skal være med til at bryde den negative sociale arv. Men det er et fuldstændig misforstået hensyn, mener Venstre.

»En uddannelsesinstitution er ikke en social institution,« siger Lunde Larsen og fortsætter:

»Vi skal væk fra et system, hvor vi tror, at alle skal hjælpe alle igennem til alting. Det er rigtigt, at uddannelse generelt set kan bryde social arv. Men det skal begynde i folkeskolen. Her skal man have de kompetencer, der gør, at man kan tage en gymnasial ungdomsuddannelse. Har man ikke de kompetencer fra folkeskolen, skal man ikke ind på en gymnasial ungdomsuddannelse.«

Opråb til forældrene

Elever med mindre end 4 i gennemsnit på karaktersedlen i dansk og matematik må i stedet vælge en erhvervsuddannelse, hvor karakterkravet kun er 2, siger Lunde Larsen, der efterlyser »et opgør« med søgemønstret:

»Man kan ikke bare gå igennem med hovedet under armen og sige, at det er alle andres skyld. Dette er også en klar appel til forældre til børn i folkeskolen. Der er alt for mange, der ubevidst sender deres børn i gymnasiet!«

Socialdemokraternes ungdomsuddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, må sande, at en reform ikke kan laves uden Venstre, fordi regeringen er bundet af forlig. Alligevel lyder der ingen overvejelser i regeringslejren om at hæve barren for at komme i gymnasiet:

Karakteren 2 »er det rigtige niveau«, fastholder hun og uddyber:

»Når jeg er skeptisk over for de forskellige karakterkrav, der er i spil, er det i høj grad, fordi jeg er bange for, at vi udelukker en meget stor del af vores unge, som i dag får en studenterhue og klarer sig fint, men som man vil smække døren i hovedet på i fremtiden. Og det er jeg imod.«

Fløjene skal samles

Ane Halsboe-Jørgensen advarer Venstre om at blive for ultimative i sine krav:

»Jeg håber, at de andre partier er til at snakke med og ikke maler sig op i dumme hjørner med ultimative krav. Vi skal have samlet både højre og venstre i en aftale.«

De Radikales ordfører, Lotte Rod, fastholder også modstanden mod kravet på 4:

»Hvis Venstre vil stille et højt karakterkrav, vil det udelukke mange elever, som ellers kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Vi tror mere på, at vi skal gøre eleverne dygtigere i gymnasiet,« siger Lotte Rod, der også mener, at gymnasierne bør ligestilles med erhvervsskolerne, hvor kravet er 2.

»Vi ønsker det samme karakterkrav til gymnasierne som til erhvervsuddannelserne for at sende et signal om, at de er lige vigtige,« siger hun.