Udlændingestyrelsen drøftede Eritrea-rapport før minister-udmelding

Det var daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), der præsenterede den danske offentlighed for nyheden om, at Udlændingestyrelsen ville sende en fact finding-mission til Eritrea.

Det skete tilbage i august efter en sommer, hvor antallet af asylansøgere fra Eritrea pludselig var vokset voldsomt (se grafen nedenfor).

Men drøftelserne om at sende et hold danske embedsmænd til det autoritære regime på Afrikas Horn for at skaffe nye oplysninger om asyl- og flygtningesituationen i landet, var allerede i gang før Karen Hækkerup officielt meddelte, at fact finding-missionen var en realitet.

Det viser en aktindsigt, som Jyllands-Posten har fået fra Udlændingestyrelsen.

Mindst to dage før Justitsministeriet annoncerede fact finding-missionen i en pressemeddelelse, drøftede Udlændingestyrelsen emnet, fremgår det af aktindsigten.

Spørgsmålet om hvem der rykkede først er blevet væsentligt, efter kritikere har sat spørgsmålstegn ved, om Udlændingestyrelsen var under pres fra Justitsministeriet for at gøre noget ved asyltilstrømningen fra Eritrea.

Af de dokumenter, som Jyllands-Posten har fået udleveret, fremgår det ikke, hvad der står i Udlændingestyrelsens korrespondancer. Den del er mørkelagt.

Det fremgår heller ikke, hvem der har sendt eller modtaget de tre pågældende mails, som er afsendt henholdsvis den 11. og 12 august.

Dermed er det endnu ikke til at sige med sikkerhed, at der ikke har været politisk indblanding fra Justitsministeriet i sagen.

Til Jyllands-Posten oplyser Udlændingestyrelsen, at oversigten over dokumenterne – den såkaldte aktliste – ikke nødvendigvis er komplet endnu, da styrelsen stadig er i færd med at sikre alle akter i Eritrea-sagen, herunder eventuelle SMS-korrespondancer.

Tidligere fredag har det været fremme i pressen, at Udlændingestyrelsens første officielle korrespondance om Eritrea-sagen først fandt sted efter, at Karen Hækkerup havde annonceret fact finding-missionen.

Men det er altså ikke korrekt.

Udlændingestyrelsen har under hele sagen afvist politisk indblanding i beslutningen om at iværksætte fact finding-missionen.

Første gang offentligheden fik kendskab til beslutningen var den 13. august, da Justitsministeriet udsendte den senere så omdiskuterede pressemeddelelse fra Karen Hækkerup.

"Minister sætter ind over for stigning af asylansøgere fra Eritrea" lød den handlekraftige overskrift, og et stykke nede i teksten forklarede Karen Hækkerup, at det var nødvendigt at undersøge sommerens pludselige stigning af asylansøgere fra Eritrea nærmere.

"Udlændingestyrelsen oplyser, at de vil sende en mission til nærområdet," udtalte hun.

Samtidig fremgik det af pressemeddelelsen, at Udlændingestyrelsen de facto ville sætte asylsagerne fra Eritrea i bero, indtil resultatet af fact finding-missionen lå klar.

Godt tre måneder senere, 25. november, offentliggjorde Udlændingestyrelsen så den 79 sider lange fact finding-rapport.

Den tegner et billede af, at situationen i landet har udviklet sig så positivt, at personer, der er flygtet for at undgå den obligatoriske og frygtede militærtjeneste, ikke længere risikerer alvorlige straffe, hvis de vender tilbage.

Blandt andet på baggrund af udtalelser fra Gaim Kibreab, en anerkendt professor ved London South Bank University, beskrev Udlændingestyrelsen, at eritreere med et såkaldt angrebrev og en strafskat på to procent af deres årsindkomst frit kunne rejse hjem, selvom de var deserteret fra hæren.

Derfor skulle de ikke nødvendigvis have beskyttelse her i Danmark i form af asyl, lød styrelsens asylretlige vurdering.

Udlændingestyrelsens ny oplysninger adskilte sig imidlertid markant fra, hvad organisationer som Human Rights Watch, Amnesty International og FN's Eritrea-kontor tidligere har fundet om forholdene i Eritrea.

Blandt andet derfor har rapporten de seneste uger fået massiv kritik – ikke mindst fra professor Gaim Kibreab og den ene af de to nu sygemeldte embedsmænd fra Udlændingestyrelsen, som besøgte Eritrea, chefkonsulent Jens Weise Olesen.

Kritikken fik tirsdag Udlændingestyrelsen til at ændre dens asylretlige vurdering af rapporten.

Oprindelig lagde styrelsen op til, at flugt fra militærtjeneste ikke længere i sig selv skulle give personer fra Eritrea asyl i Danmark.

Dén tolkning af fact finding-rapporten justerede Udlændingestyrelsen sådan, at tvivlen nu kommer eritreere til gode. I hvert fald i en periode.

På Christiansborg har hele sagen skabt bekymring for mulig politisk indblanding, og den nuværende justitsminister Mette Frederiksen (S) er kaldt i samråd torsdag i næste uge.

Hun har selv bedt Udlændingestyrelsen om en redegørelse for tilblivelsen af Eritrea-rapporten.