Ombudsmand holder sig foreløbig ude af Eritrea-sag

Folketingets Ombudsmand holdet et vågent øje med den såkaldte Eritrea-sag om Udlændingestyrelsens voldsomt kritiserede rapport om forholdene i Eritrea.

Men ombudsmanden har besluttet ikke på nuværende tidspunkt at gå ind i sagen, oplyser han i en pressemeddelelse. Det skyldes, at Justitsministeriet selv har iværksat undersøgelser af sagen.

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen henviser til, at justitsminister Mette Frederiksen (S) allerede har bedt Udlændingestyrelsen om en redegørelse for, hvordan Eritrea-rapporten er blevet til.

Desuden oplyser ombudsmanden, at Udlændingestyrelsen har besluttet at undersøge Udlændingestyrelsens advarsler til de to medarbejdere, der har besøgt Eritrea i forbindelse med rapporten, men som nu er sygemeldte.

Jyllands-Posten forsøger at få en kommentar fra Justitsministeriet til denne oplysning.

I et brev til ministeriet beder Jørgen Steen Sørensen om at blive orienteret om resultatet af de to undersøgelser:

"Jeg er via medierne blevet bekendt med, at Justitsministeriet har bedt Udlændingestyrelsen om en redegørelse for forløbet vedrørende udarbejdelsen af Udlændingestyrelsens fact finding-rapport om Eritrea," skriver han og fortsætter:

"Jeg har forstået, at Justitsministeriet også har besluttet at undersøge Udlændingestyrelsens advarsler til to medarbejdere, der har medvirket ved udarbejdelsen af rapporten."

Tidligere tirsdag meddelte Udlændingestyrelsen, at den har ændret "opfattelse" af, hvor hårde konklusioner, den kan drage på baggrund af rapporten.

Først havde styrelsen lagt op til, at det som ikke længere "i sig selv" skulle udløse asyl i Danmark, hvis en person fra Eritrea var flygtet illegalt ud af landet eller for at undgå den frygtede militærtjeneste.

Men efter to ugers hård kritik af rapportens grundlag – ikke mindst fra to navngivne kilder – lægger styrelsen op til at lade tvivlen komme eritreere til gode. I hvert fald i en periode.

Udlændingestyrelsens direktør Henrik Grunnet bruger følgende eksempel:

Hvis 100 asylansøgere søger asyl i Danmark og begrunder det med, at de er flygtet fra militærtjeneste, er det muligt, at kun 10 af dem reelt har noget at frygte ved at blive sendt tilbage til Eritrea.

Men så længe Udlændingestyrelsen ikke kan sige med fuldstændig sikkerhed, at risikoen ikke er til stede, skal styrelsen give alle 100 asyl, forklarer direktøren over for Ritzau.

Siden Eritrea-rapporten blev bestilt i august – i kølvandet på et pludseligt boom i antallet af asylansøgere fra det autoritære regime på Afrikas Horn – har sagerne været sat på pause. Derfor venter omkring 1.400 eritreere nu på at få svar fra Udlændingestyrelsen på deres asylansøgning.

I 2013 beskrev menneskerettigheds-organisationen Humans Rights Watch i en dyster rapport den militærtjeneste, som mange eritreere flygter fra.

På papiret varer værnepligten 18 måneder, men i praksis kan styret i Eritrea forlænge den i det nærmest uendelige, fremgår det. Angiveligt bliver de værnepligtige udnyttet som tvangsarbejdere ligesom de får for lidt mad og utilstrækkelig lægehjælp. Slutteligt hævder Human Rights Watch, at kvindelige værnepligtige har fortalt, at er blevet udsat for voldtægter af deres overordnede.