Johanne Schmidt om Eritrea-rapport: Alle alarmklokker bimler og bamler
Mistanken om politisk bestillingsarbejde bestyrkes af, at professor har trukket sig fra Udlændingestyrelsens opsigtsvækkende asylrapport om Eritrea, mener Enhedslisten.
Det er en dybt alvorlig sag, at en bærende kilde i Udlændingestyrelsens opsigtsvækkende asylrapport om Eritrea har trukket sig navn fra rapporten, fordi han føler sig misbrugt af Udlændingestyrelsen.
Det fastslår Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
"Det får alle alarmklokker hos mig til at bimle og bamle, når en af de få ikke-anonyme kilder trækker sig, fordi billedet, som bliver tegnet i rapporten, simpelthen er for rosenrødt," siger hun til Jyllands-Posten.
Udlændingestyrelsen offentliggjorde i sidste uge en såkaldt fact finding-rapport om det autoritære regime, Eritrea, på Afrikas Horn, som kan få afgørende betydning for flere hundrede afrikanske asylansøgere, der i øjeblikket kommer til Danmark i håb om at få beskyttelse.
Rapporten tegner et billede af, at forholdene i Eritrea har udviklet sig så positivt, at personer, der er flygtet for at undgå den obligatoriske militærtjeneste, ikke længere risikerer alvorlige straffe, hvis de vender tilbage.
Blandt andet på baggrund af udtalelser fra Gaim Kibreab, professor ved London South Bank University konkluderer Udlændingestyrelsen at eritreanerne med et såkaldt angrebrev og en strafskat på to procent af deres årsindkomst frit kan rejse hjem, selvom de er deserteret fra hæren.
Udlændingestyrelsens fund adskiller sig imidlertid markant fra, hvad organisationer som Human Rights Watch, Amnesty International og FN's Eritrea-kontor tidligere har fundet om forholdene i landet.
Siden arbejdet med rapporten blev sat i gang i august har asylbehandlingen af folk fra Eritrea været sat på pause. Sagerne bliver nu genoptaget, og Udlændingestyrelsen lægger – på baggrund af rapporten – op til, at flugt fra militærtjeneste ikke længere i sig selv skal give asyl i Danmark – en praksisændring, som nu skal prøves i Flygtningenævnet.
Hos Enhedslisten bestyrker professor Gaim Kibreabs kritik mistanken om, at rapporten er politisk bestillingsarbejde, som har til formål at lukke ned for asyltilstrømningen til Danmark:
"Når Udlændingestyrelsen kommer hjem med en rapport, som tegner et betydeligt mere rosenrødt billede af menneskerettighedssituationen i Eritrea end en rapporter fra både det amerikanske og britiske udenrigsministerium, så får det os til at sætte spørgsmålstegn ved troværdigheden af rapporten, og det giver en mistanke om, at formålet simpelthen var, at finde en måde at sende asylansøgerne hjem igen," siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Enhedslisten vil nu stille en række skriftlige spørgsmål til justitsminister Mette Frederiksen (S) om udarbejdelsen af rapporten.
I forvejen har Amnesty og Dansk Flygtningehjælp udtryk bekymring over validiteten af rapportens konklusioner. Begge organisationer opfordrer nu til, at Udlændingestyrelsen trækker rapporten tilbage.
Johanne Schmidt-Nielsen finder hele sagen suspekt.
"Det er en rapport, som primært bygger på anonyme kilder, hvilket i sig selv er kritisabelt, fordi man ikke har mulighed for at gå informationerne efter i sømmene," siger hun.
Hun hæfter sig desuden ved, at Gaim Kibreab er en af de førende Eritrea-eksperter i verden.
Til Berlingske siger professoren, at han føler sig "misbrugt" og "forrådt" af Udlændingestyrelsen. Han mener ganske enkelt ikke, at det er korrekt, at flygtninge kan vende tilbage til Eritrea uden at frygte for straf:
"Du kan være 100 procent sikker på, at de fleste af flygtningene fra Eritrea ville være i fare, hvis de vendte tilbage. Der vil være enkelte undtagelser, hvis de eksempelvis har gode forbindelser til regeringen. Men langt de fleste vil formentlig blive fængslet," siger Gaim Kibreab til Ritzau.
Han tilføjer, at han ville dumpe rapporten, hvis en studerende havde afleveret den til ham.
I et brev til Udlændingestyrelsen fra 27. november – to dage efter offentliggørelsen af rapporten – gør professoren styrelsen opmærksom på, at han ikke vil lægge navn til rapporten:
"Måden I har valgt at citere mig, modsiger resultaterne af de undersøgelser, jeg har foretaget (...) I stedet for at godkende det udkast, I sendte til mig, redigerede jeg væsentligt i det, og det afspejler jeres rapport ikke. Jeg vil derfor bede om, at blive fjernet fra jeres rapport og dens konklusioner," skriver han.
Han havde forventet, at Udlændingestyrelsen ville benytte det tilrettede dokument i sin helhed, han sendte dem retur.
"I stedet for at gøre det brugte I enten mit navn generelt til at tillægge troværdighed til jeres anonyme kilder eller plukkede ord eller halve sætninger, så det passede ind i jeres beretning," skriver Gaim Kibreab.
Sagen bliver ekstra alvorlig af, at flygtninge i sidste ende risikerer at få deres skæbne afgjort på baggrund af rapporten, påpeger Johanne Schmidt-Nielsen:
"Det er helt afgørende, at Danmark ikke afviser flygtninge, hvis liv reelt er i fare, hvis de sendes hjem. Og hvis Udlændingestyrelsen bygger sine afslag på en rapport, som tegner et fejlagtigt billede af sikkerhedssituationen i Eritrea, så risikerer Danmark at give afslag til nogle mennesker, som faktisk har krav på- og behov for beskyttelse," siger hun.
Udlændingestyrelsen oplyser, at man ikke har i sinde at ændre Eritrea-rapporten ej heller trække den tilbage. Rapporten er lavet efter samme metodiske principper, som styrelsen tidligere har brugt, og den følger de normale standarder for at fremskaffe baggrundsinformationer, lyder det.
Ved rapportens offentliggørelse sagde justitsminister Mette Frederiksen følgende:
"Jeg er godt tilfreds med, at vi nu har fået Udlændingestyrelsens fact finding rapport om Eritrea. Rapporten giver ny og relevant viden om asylsituationen i forhold til Eritrea. Rapporten underbygger, at der var behov for opdaterede oplysninger, og at det var rigtigt af Udlændingestyrelsen at iværksætte en fact finding mission."