Alvorlig kritik af ny dansk Eritrea-rapport

En ny rapport fra Udlændingestyrelsen kan få afgørende betydning for flere hundrede afrikanske asylansøgere, som i øjeblikket kommer til Danmark i håb om at få beskyttelse.

Men rapporten bygger muligvis på et utilstrækkeligt grundlag og er dermed misvisende.

Det er bekymringen hos Dansk Flygtningehjælp, efter Udlændingestyrelsen tirsdag offentliggjorde en 79 sider fact finding-rapport om forholdene i Eritrea på Afrikas Horn.

”Jeg har svært ved at se, hvordan Udlændingestyrelsen kan konkludere, som den gør, hvis den læser sin egen rapport kritisk,” siger Dansk Flygtningehjælps asylchef Eva Singer.

Også menneskerettigheds-organisationen Amnesty er overrasket over Udlændingestyrelsens nye oplysninger fra Eritrea:

"Umiddelbart undrer vi os over den nye danske vurdering af, at mennesker, der flygter fra Eritrea uden styrets godkendelse, frit skulle kunne vende tilbage uden at være i risiko for overgreb. Men nu har vi sendt den danske rapport til vores egne researchere i Østafrika for at få vurderet den nye viden," siger Amnestys danske vicegeneralsekretær Trine Christensen.

Udlændingestyrelsens rapport citerer en række anonyme kilder såsom seks vestlige ambassader og tre internationale organisationer for, at hvor det for år siden var forbundet med hårde straffe at flygte fra den obligatoriske – og muligvis mangeårige – værnepligt, så forholder det sig ikke længere sådan.

Faktisk kan eritreerne vende hjem igen uden frygt for repressalier, hvis blot de skriver under på en undskyldning for at være flygtet og betaler en strafskat på to procent af deres årsindkomst til staten, fremgår det.

På grund af de nye oplysninger lægger Udlændingestyrelsen op til at ændre dansk asylpraksis sådan, at flugt fra militærtjeneste og illegal udrejse ikke længere skal opfattes som forfølgelse og dermed ikke automatisk udløse asyl her i landet – en praksisændring, som nu skal prøves i Flygtningenævnet.

I en udtalelse til Jyllands-Posten skrev Udlændingestyrelsens vicedirektør Lykke Sørensen tirsdag:

"Rapporten viser, at der har været en udvikling i Eritrea inden for de sidste par år, som ikke er opfanget af de hidtidige baggrundsoplysninger. Vores oplysninger viser, at nogle af de hidtidige forestillinger om situationen i landet ikke er tidssvarende. Vi har indhentet baggrundsoplysninger fra mange forskellige og uafhængige kilder, blandt andet FN's Flygtningeorganisation, andre landes myndigheder og andre eksperter, der kan belyse de aktuelle forhold."

Men tilsyneladende ser Udlændingestyrelsen og FN meget forskelligt på faren ved at vende tilbage til det autoritære regime i det østlige Afrika.

Ifølge FN risikerer afviste asylansøgere tortur, fængsling og "forsvinden", hvis de returnerer til deres hjemland efter at være flygtet.

"Afviste asylansøgere og andre hjemvendte, herunder desertører og personer, der er flygtet for at undgå værnepligt, risikerer tortur, tilbageholdelse og forsvinden i Eritrea," skrev FN i en Eritrea-rapport, som blev offentliggjort i maj, men som ganske vist bygger på flere år gamle oplysninger.

I oktober beskrev FN's særlige udsending til Eritrea, Sheila B. Keetharuth, at eritreanske asylansøgere flygter fra systematiske og udbredte menneskerettighedskrænkelser, såsom værnepligt på ubestemt tid, vilkårlige anholdelser, isolationsfængsling, umenneskelige forhold i fængslerne, drab uden rettergang, forsvindinger og tortur.

FN-udsendingen tilføjede, at situationen i Eritrea er blevet værre i kølvandet på et mislykket militærkup i januar 2013.

Dertil kommer en dyster 2013-rapport fra menneskerettigheds-organisationen Humans Rights Watch, der beskriver den militærtjeneste, som mange eritreanere flygter fra. På papiret varer værnepligten 18 måneder, men i praksis kan styret i Eritrea forlænge den i det uendelige. Angiveligt bliver de værnepligtige udnyttet som tvangsarbejdere ligesom de får for lidt mad og utilstrækkelig lægehjælp. Slutteligt hævder Human Rights Watch, at kvindelige værnepligtige har fortalt, at er blevet udsat for voldtægter af deres overordnede.

Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp peger på, at det langt fra er omkostningsfrit for afviste asylansøgere at vende tilbage til Eritrea:

”Det er muligt, at nogle af de adspurgte kilder mener, at afviste asylansøgere ikke bliver straffet, hvis de vender tilbage, men de bliver stadig indkaldt til militærtjeneste af mere eller mindre vilkårlig længde og under forhold, som involverer risiko for menneskerettighedsovergreb,” siger hun og anfægter dokumentationen i Udlændingestyrelsens rapport.

"Vi er ret kritiske over for de kilder, der er blevet anvendt og den viden, disse kilder måtte have. Eksempelvis er det symptomatisk, at alle de organisationer og ambassader, som Udlændingestyrelsen har talt med i Eritrea, fremstår uden navn," siger hun.

Eva Singer tvivler ikke på, at de interviewede har sagt, hvad de er citeret for, men hun tager deres anonymitet som et tegn på, at de frygter for repressalier fra regimet i Eritrea, hvilket også fremgår af rapporten.

Her forklares det, at flere at de interviewede har udbedt sig anonymitet for at "beskytte deres lande eller organisationers fortsatte samarbejde med de eritreiske myndigheder."

Ifølge Eva Singer svækkes rapporten yderligere af, at Udlændingestyrelsen ikke haft andre organisationer eller myndigheder med på rejsen til Eritrea, hvilket ifølge asylchefen ellers er kutyme på sådanne fact finding missioner.

Desuden er civilsamfundet og de såkaldt almindelige mennesker i landet slet ikke blevet hørt, påpeger Eva Singer.

"Det synes jeg er meget problematisk," siger hun kritiserer rapporten for at bygge på fornemmelser frem for håndfast fakta.

"Der mangler det helt naturlige spørgsmål til kilderne, nemlig: Hvad baserer I disse fornemmelser på? Jeg ved ikke, om der er blevet spurgt, men der er i hvert fald ikke blevet svaret," siger Eva Singer.

Mener du, at man kan konkludere det, Udlændingestyrelsen gør?

"Nej, det har jeg svært at forstå, at man kan. Jeg kan godt se, at man kan gøre det ud fra, hvad der står i rapporten, men det er, hvis man ikke læser den kritisk. Man bliver nødt til at forholde sig til værdien af de udsagn, de forskellige kilder kommer med," siger hun.

Ifølge Udlændingestyrelsen er Eritrea-rapporten lavet efter samme metodiske principper, som styrelsen tidligere har brugt, og den følger de normale standarder for at fremskaffe baggrundsinformationer – også ved fact finding rapporter, som Dansk Flygtningehjælp har deltaget i og været medforfatter på.

”Styrelsen henviser til, at sagsbehandlingen (af eritreanernes asylsager, red.) nu fortsætter og sagerne afgøres, og herefter er det op til Flygtningenævnet at træffe endelige afgørelser, herunder vurdere om rapportens oplysninger kan lægges til grund,” skriver styrelsen i et svar til Jyllands-Posten.

Omkring 1.400 asylansøgere fra Eritrea venter i øjeblikket på at få deres sag afgjort i Danmark.