Pædagog-millioner skal rent faktisk bruges på pædagoger
Med finansloven kan kommunerne få ekstra penge til flere pædagoger, men det kræver dokumentation for, at pengene rent faktisk bliver brugt som ønsket. Og det falder ikke i god jord hos KL.
Det skal være slut med, at kommuner bruger penge, som oprindelig var tiltænkt flere pædagoger, på at købe iPads til børnehavebørn eller bygger nye legepladser.
Derfor kræver regeringen, SF og Enhedslisten, at kommunerne stiller med en decideret sikkerhedsgaranti for, at pengene fra næste års finanslov går til netop det, de er beregnet til – nemlig flere pædagoger.
Hvis kommunerne således vil have del i den pulje på en milliard kroner de næste fire år, som regeringen, SF og Enhedslisten har afsat til flere pædagoger og medhjælpere i daginstitutioner og dagplejen, skal en revisor dokumentere, at kommunen rent faktisk har brugt pengene til at ansætte mere personale i dagtilbuddene.
Ingen dokumentation – ingen ekstra penge.
Eller som det hedder i finanslovsaftalen:
"Som opfølgning skal kommunerne indsende et revisorpåtegnet regnskab for anvendelsen af midlerne, der dokumenterer, at de er anvendt til flere ansatte på dagtilbudsområdet."
Kravet om dokumentation skyldes erfaringerne fra 2012.
Her fik kommunerne en halv milliard kroner på finansloven til at ansætte flere varme hænder i dagtilbuddene. Resultatet blev udlagt som en sikkerhed for, at der ville blive ansat omkring 1.500 flere pædagoger.
Men da regeringen og kommunernes landsforening (KL) efterfølgende skulle forhandle aftalen om udmøntningen af de 500 millioner kroner på plads, blev pengene i stedet øremærket "bedre kvalitet" i daginstitutionerne, hvilket gav kommunerne mulighed for en bredere fortolkning.
Det har siden medført kritik fra SF, Enhedslisten og pædagogernes fagforbund BUPL, at pengene ikke nødvendigvis gik til at ansætte flere pædagoger.
Og det er netop derfor partierne bag finansloven nu præciserer, at den nye pædagogpulje skal gå til at ansætte pædagoger. Punktum.
Det forklarer Enhedslistens daginstitutionsordfører, Rosa Lund:
"Lektien fra 2012-finansloven var, at man ikke bare kan give kommunerne penge uden bindinger via bloktilskuddet. Der kom jo det ud af det, at i nogle kommuner blev pengene slet ikke brugt på flere pædagoger, men på andre ting på børneområdet," siger hun.
KLs formand Martin Damm (V) er dog ikke spor begejstret.
Jo, han glad for, at finanslovsaftalen prioriterer den nære velfærd. Men han mener, at politikerne på Christiansborg går alt for langt ned i styringen af, hvad kommunerne skal bruge de ekstra penge til.
"I en tid med knappe ressourcer er vi ærgerlige over at skulle bruge flere penge på bureaukrati, dokumentation og revisorerklæringer. De penge går jo så fra børnene," siger Martin Damm, som selv er borgmester i Kalundborg.
Men er det ikke meget fair, at man stiller nogle krav, når man nu giver jer nogle ekstra penge?
"Jeg synes ikke, at de bureaukratiske krav er fair. Man skal huske, at det er kommunalpolitikerne, der er valgt til at drive kommunerne og folketingspolitikerne valgt til at være den lovgivende forsamling," siger Martin Damm.
"Man sætter lidt det lokale demokrati af," tilføjer han.
Samtidig mener KL-formanden, at både regeringen og støttepartierne oversælger velfærdsforbedringer. Ifølge KL svarer de ekstra penge til pædagoger eksempelvis kun til 0,15 pædagog i hver daginstitution landet over.
"Det bliver altså meget svært at mærke i virkeligheden," siger Martin Damm, der omvendt peger på, at forventningspresset nu placeres hos kommunerne.
Ifølge Martin Damm havde det været mere optimalt, hvis regeringen havde bragt de ekstra penge til pædagoger i spil i forbindelse med kommunernes økonomiaftale fra juni.
Rosa Lund afviser, at politikerne griber for meget ind i det kommunale selvstyre.
"Hvis kommunerne ikke vil have pengene, kan de jo bare lade være med at søge. Der er ingen, der tvinger dem."
Egentlig havde Enhedslisten ønsket en minimumsnormering på tre børn pr. voksen i vuggestuerne og i dagplejen, seks børn pr. voksen i børnehaverne og ni børn pr. voksen i skolefritidsordningerne og på fritidshjem. Men det krav kunne parterne ikke blive enige om i finanslovsforhandlingerne.
I stedet blev parterne enige om at afsætte i alt én milliard kroner til flere voksne i daginstitutionerne
Pengene bliver givet over fire år, så der hvert år er 250 millioner kroner til bedre normeringer. Ifølge beregningerne svarer det til omkring 600 ekstra pædagoger.
I en pressemeddelelse udtrykker BUPL’s formand Henning Pedersen tilfredshed med aftalen:
"Aftalen er et tiltrængt løft til børneområdet, der har været hårdt ramt af nedskæringer de seneste år. Vi ved, at pædagogerne er alene med store børnegrupper i vuggestuer og børnehaver i løbet af dagen. Det kan vi ikke være bekendt over for børnene," siger Henning Pedersen.