Bjarne Corydon: Fællesskabets finanslov
Regeringen, Enhedslisten og SF har præsenteret en aftale om finansloven for 2015. Dagpengestriden er dog langt fra overstået.
Danmarks næste finanslov bliver rød og er torsdag faldet på plads mellem regeringen, SF og Enhedslisten.
Aftalen er netop blevet præsenteret af partiernes forhandlere samt finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) i Finansministeriet.
En "fællesskabets finanslov" døbte Bjarne Corydon aftalen, som indeholder nye initiativer for i alt 3,5 milliarder kroner i 2015, markante velfærdsindsprøjtninger og blandt andet en midlertidig redningskrans til de borgere, der risikerer at stå uden forsørgelse, fordi de mister retten til dagpenge.
"Aftalen styrker vores velfærd og vores fællesskab i Danmark på en lang række områder samtidig med, at den er økonomisk ansvarlig og skaber flere job og mere vækst," sagde en tilfreds Bjarne Corydon foran Finansministeriets glasdør.
På dagpengeområdet er parterne enige om et kompromis, der indfører en ny såkaldt "kontantydelse" til ledige, som hverken er berettiget til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse. Der afsættes 980 millioner kroner over de næste tre år til initiativet.
Både Enhedslisten og SF er tilfredse med resultatet, men afviser, at dagpengedebatten er død, selvom der nu er fundet endnu en midlertidig løsning.
Begge partier lægger desuden stor vægt på, at den gensidige forsørgerpligt for samlevende par på kontanthjælp bliver udfaset i 2015. Forsørgerpligten, som blev indført i forbindelse med kontanthjælpsreformen, betyder, at ugifte samlevende par har pligt til at forsørge hinanden på samme måde som ægtepar. Det har vakt voldsom kritik fra SF og EL:
"Den gensidige forsørgerpligt har skabt fattigdom og et usmageligt dyneløfteri ude i kommunerne," sagde politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) ved præsentationen af finansloven.
"Er det så en perfekt finanslov? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Det er åbenlyst, at Danmark står med et uløst dagpengeproblem. Vi er kommet et stykke – vi har sikret forsørgelse for de personer, som ellers havde stået med nul kroner. Det betyder meget," tilføjede hun.
SF-formand Pia Olsen Dyhr bakkede fuldt og helt op:
"Der er snart 50.000 mennesker, der har mistet dagpengene, så der er 50.000 gode grunde til at gøre noget ved dagpengene," sagde hun, men pegede dog også på det vigtige politiske signal til vælgerne i, at centrum-venstre-alliancen stod smilende skulder ved skulder med en finanslovsaftale i hænderne.
Den endelige finanslov består af en række delaftaler, som er faldet på plads over de seneste dage.
Der er blandt meget andet afsat 6,5 mia. kr. til at løfte sundhedsområdet. Desuden styrkes kampen mod social dumping, der gives penge til at ansætte flere pædagoger, til at hjælpe kommuner med at huse flygtninge og til en ny letbane i Aalborg, der ventes at kunne stå færdig omkring 2021. Ydermere kan flere tusinde unge på kontanthjælp se frem til en højere ydelse.
Christine Cordsen: Regeringen har lært af de seneste års drama
Venstre er ikke tilfreds. Oppositionens største parti mener, at regeringen har pakket en "dårlig økonomi, manglende vækst, øget gæld og en eksplosion i asyludgifterne" ind i et "meget tyndt stykke rødt papir," siger finansordfører Peter Christensen (V) i en skriftlig kommentar til finansloven.
Han mener ikke, at aftalen skaber nok private job:
"Den rummer ikke et eneste vækstskabende initiativ. Det er forstemmende i en situation, hvor der har været negativ vækst i Danmark to år i træk, og hvor der kun er udsigt til meget lille vækst i år. Uden økonomisk vækst og uden danske arbejdspladser bliver der slet ikke råd til fremtidens velfærd," siger Peter Christensen.
Cheføkonom fra den liberale tænketank, Cepos, Mads Lundby Hansen begræder ligesom Venstre, at der mangler vækstinitiativer. Ifølge ham vil afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt reducere beskæftigelsen med omkring 1.000 personer.
"Det er den helt forkerte vej at gå, når der er brug for at øge beskæftigelsen. Desuden lægger man op til at øge det offentlige forbrug med ca. 4 mia. kr. Det er en forkert prioritering af de 4 mia. kr. De burde i stedet bruges på at sænke skatter og afgifter. Det kunne eksempelvis være lavere topskat, selskabsskat eller aktionærskat. Det ville gavne væksten i dansk økonomi," siger Mads Lundby Hansen.