Kritik af sundhedsaftale: Den rykker ikke det store

Det er da en start, men det er for lidt, og det går for langsomt.

Sådan lyder det fra regioner, læger, patienter og eksperter, som har regnet på de foreløbige tal i den sundhedspakke, som regeringen i aftes har aftalt med SF og Enhedslisten som led i finanslovsforhandlingerne.

Den nye fireårige aftale lyder på 1,5 mia. kr., og den skal blandt andet gå til at fjerne ældre patienter fra overfyldte medicinske afdelinger og give fødende kvinder bedre forhold.

Overbelægning er især et problem i Region Hovedstaden med mange færdigbehandlede ældre patienter på hospitalerne i Hvidovre, Herlev og Glostrup.

Danske Patienter: Hvorfor så blødt?

I 2015 er der afsat 50 mio. kr. til at fjerne overbelægning, og det beløb vækker undren i Danske Patienter.

"De penge, der planlægges afsat i det første år, rækker ingen steder. Vi vil stadig se overbelægning i de kommende to år, og jeg savner en begrundelse for at starte så blødt ud. Det vil komme til at rykke noget, men vi er ikke særligt sikre på, at det er nok," siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Patientdirektøren understreger, at overbelægning kan være et spørgsmål om liv eller død for en ældre, medicinsk patient.

"Ud over at det er uværdigt for patienterne, går det ud over behandlingen. Vi ved, at overbelægning giver forkert behandling, og vores undersøgelser peger på, at det i sidste ende kan føre til flere dødsfald, når der er overbelægning og travlhed på de medicinske afdelinger," siger Morten Freil.

På overbelagte medicinske afdelinger oplever op mod hver femte patient fejl i forbindelse med indlæggelsen, mens det generelt er mindre end hver tiende patient, der oplever fejl på afdelinger, som har belægningsprocenter på under 95 procent.

Det viser en statistisk sikker analyse, som Danske Patienter har foretaget på baggrund af data fra 31 medicinske afdelinger i landets fem regioner.

Læger: Under 100 sygeplejersker

Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen, erklærer sig skeptisk over for effekten af beløbet på 50 mio. kr. i 2015.

"Det svarer jo til under 100 sygeplejersker på landsplan, og jeg kan godt tænke på, om opgaven så er løst bagefter. Der skal nok mere til, og jeg tillader mig at tvivle på, at man har løst udfordringen med denne finanslov," siger Mads Koch Hansen.

Han peger på, at beløbet vil forslå som en skrædder i Helvede, hvis de fordeles blandt kommunerne, som skal hjemtage de ældre, medicinske patienter til eget hjem, beskyttede boliger og plejehjem.

"Hvis det er kommunerne, der skal løse problemet, så svarer det til en halv million per kommune, og det hjælper ikke," vurderer Lægeforeningens formand, som ser frem til at få sat mere præcise tal på de beløb, som ifølge aftalen afsættes for 2015-18.

Også Bent Hansen, formand for Danske Regioner, finder det afgørende at sende penge til kommunerne, hvis man vil af med overbelægningen.

"Hvis der skal fjernes patienter, er det jo kommunerne, der skal tage dem hjem, og her svarer 50 mio. kr. til én sygeplejerske per kommune. Det er en blød start, men der skal nok lidt mere til," siger Bent Hansen, som også har forhåbninger for den resterende del af midlerne i sundhedsaftalen.

Regionsformand: Dyr medicin presser os

"Jeg håber, at de har reserveret penge til ny, dyr medicin, for det er dér, vi virkelig har problemer – uanset hvad der sker, vil der være en stigning på et stort trecifret millionbeløb – ikke under 500 mio. kr. – hvert år. Jeg håber, man vil bruge de ekstra penge til at løse dette problem, for det er det, der presser vores budgetter, for vi skal jo betale medicinen," siger Bent Hansen.

Udgifterne er eksploderet de senere år i et omfang, der kan betyde, at der ikke bliver råd til at give alle patienter den bedste medicin. I år ventes udgifterne til medicin at blive på 7,4 mia. kr. Til sammenligning var udgiften i 2007 på bare 3,9 mia. kr.

Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix understreger over for Ritzau, at sundhedsområdet med tirsdagens aftale får tilført 6,5 mia. kr. ekstra de næste fire år. Udover de ekstra 100 mio. kr, der er aftalt med den nye aftale, udmøntes 500 mio. kr. af regeringens store sundhedspakke også næste år.

Men det behøver man ikke at være imponeret over, siger ekspert i sundhedsøkonomi, professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet.

Det siger Kjeld Møller Pedersen, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

"Det samlede sundhedsbudget er på godt og vel 100 milliarder. 100 millioner kroner, som falder i 2015, er ikke engang én procent. I en situation med nulvækst er det bedre end ingenting, men stadig beskedent. Oveni skal vi i 2015 lægge 500 millioner af regeringens pakke på fem milliarder. Det er stadig et relativt beskedent beløb," siger Kjeld Møller Pedersen til Ritzau.

Sundhedssektoren er på smalhans med næsten nulvækst for at holde samfundsøkonomien på ret køl. Regeringen kræver, at sundhedssektoren årligt forbedrer sin produktivitet med to procent, men sektoren har øget produktiviteten med fem procent, påpeger han.