Beslutning om Irak-mission udskudt efter kaos i Folketinget

Det skulle have været en ren formsag, at Folketingets partier – med undtagelse af Enhedslisten – onsdag aften ville stemme ja til at sende danske F-16-fly til Irak.

Dagen igennem havde spørgsmålet været grundigt diskuteret over flere timer, og opbakningen til selve Irak-missionen var der på intet tidspunkt tvivl om.

Men sent ud på aftenen udviklede debatten i folketingssalen sig højst overraskende.

Kort før midnat endte den til tider ophedede diskussion med, at Venstres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen gik på talerstolen og forlangte afstemningen udskudt og regeringens beslutningsforslag sendt tilbage i udvalgsbehandling. Hvilket de tilstedeværende folketingspolitikere – flere af dem noget overraskede – accepterede.

Dermed er det uvist nu, om de danske kampfly som planlagt kan lette fra Flyvestation Skrydstrup torsdag formiddag.

Tvisten, som opstod i folketingssalen, handlede blandt andet om, hvorvidt danske jihadister, som kæmper i Irak, er omfattet af straffelovens bestemmelser om at støtte fjenden.

Blandt andre krævede Venstre og Konservative at regeringen afklarede, om det kan karakteriseres som landsforræderi, hvis danske jihad-krigere beskyder de danske styrker, som skal udsendes til Irak. Regeringen – i form af udenrigsminister Martin Lidegaard (R) – gentog igen og igen fra Folketingets talerstol, at betegnelsen "landsforræder" ikke findes i juridisk forstand.

Lidegaard undstregede, at jihad-krigere fra Danmark "selvfølgelig vil blive retsforfulgt", efter eksempelvis terrorparagraffen, hvis det er muligt.

Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, påpegede efterfølgende, at der i straffeloven findes såkaldte "landssviger-paragraffer", som omhandler det, man normalt ville kalde landsforræderi – paragraf 101 og 102.

Undervejs i den kaotiske debat gik SF's udenrigsordfører Holger K. Nielsen på talerstolen, og kritiserede de borgerlige partier for at bringe "indenrigspolitiske drillerier" ind i en så vigtig beslutning som at sende danske soldater ind kamp. Han opfordrede direkte de blå partier til enten at bede om en udskydelse af afstemningen – eller stikke piben ind:

"Hvis sagen ikke er afklaret, så må Venstre få det afklaret, sende sagen tilbage i udvalget og få yderligere juridisk bistand," sagde Holger K. Nielsen.

Forinden havde en række Venstre-politikere, herunder Søren Pind, Karsten Lauritzen, Jakob Engel-Schmidt og Inger Støjberg, taget ordet og blandt andet bedt om svar på, om Danmark går "i krig" med Islamisk Stat eller ej.

Regeringen mener ikke, at Danmark teknisk set går i krig med IS, men at vi – i juridiske forstand – træder ind i en "ikke-international væbnet konflikt" mellem den irakiske regering og IS. Spørgsmålet kan få betydning i tilfælde af, at en dansk jihad-kriger i Irak beskyder de danske styrker, som er udsendt.

Straffelovens paragraf 102 siger nemlig, at hvis nationen er i krig, kan personer som støtter fjenden straffes med op til 16 års fængsel.

Se den sidste del af folketingsdebatten her, kl. 23.15:

Ved midnatstid onsdag aften er det uklart, hvornår forsvarsudvalget kan genoptage behandlingen af Irak-beslutningen, inden den igen kan komme tilbage i folketingssalen. Det forventes dog, at Folketinget kan gennemføre den endelige afstemning i løbet af torsdagen.

Venstres retsordfører Karsten Lauritzen oplyser, at Forsvarsudvalget indkalder justitsminister Karen Hækkerup (S) til samråd tidligt torsdag morgen for at få afklaret, om angreb på danske soldater er landsforræderi og kan straffes derefter.

Martin Lidegaard understregede, at han håber jagerflyene kan lette som planlagt:

"Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at det her ikke forsinker processen. Substansen er vi jo ikke uenige om," sagde han til TV2 News.